Som hovedregel er de bebyggelsesregulerende bestemmelser ikke en del af lokalplanens principper. Men der er undtagelser. Det gælder f.eks., hvis formålsparagraffen specifikt henviser til en bestemmelse eller et kortbilag. Så fanger bordet, og der kan ikke dispenseres.
Byggefelterne en del af lokalplanens principper
Frederikshavn Kommune giver dispensation til en ny boligbebyggelse. Dele af bebyggelsen placeres uden for de byggefelter, som er udpeget på lokalplanens kortbilag 3. Men kommunen mener, at bebyggelsen tilpasses købstadsmiljøet i Sæby. Og den overholder intentionerne om gårdrum, torve og stræder.
En beboer klager til Planklagenævnet over kommunens afgørelse, og nævnet ophæver dispensationen. Byggefelterne er en del af lokalplanens principper, konstaterer nævnet. Hvis der skal opføres bebyggelse uden for byggefelterne, så skal der udarbejdes en ny lokalplan.
Men principperne omfatter da ikke placering af bebyggelse?
Måske vil du indvende, at byggefelter normalt ikke er en del af en lokalplans principper. Og så har du ret: “Principperne omfatter som hovedregel ikke de bestemmelser, der mere detaljeret regulerer bebyggelsens omfang, udformning og placering”, skriver Planklagenævnet.
Men der er undtagelser. “At en sådan bestemmelse i en lokalplan må anses for at være en del af principperne i planen, kan følge af en detaljeret formålsbestemmelse, der specifikt henviser til den pågældende bestemmelse”, står der i afgørelsen.
Specifik henvisning til kortbilagets byggefelter
“Den bebyggelsesregulerende bestemmelse om byggefelter er…medtaget under lokalplanens formålsbestemmelse”, konstaterer Planklagenævnet og fortsætter: “Det fremgår af lokalplanens § 1, at et af tre formål med lokalplanen er, at der inden for lokalplanområdet maksimalt bliver bygget 25 boliger, som overholder de angivne byggefelter, jf. bilag 3”.
Her henvises der ikke specifikt til en bestemmelse. Men der henvises til et kortbilag med byggefelter. Og kortbilaget er bindende, fordi det fremgår af § 6.2, at der ikke må opføres bebyggelse uden for kortbilagets byggefelter. Bordet fanger.
Hvad skal Frederikshavn Kommune og vi andre gøre i fremtiden?
Formålsparagraffen er noget af det sværeste at skrive i en lokalplan. På den ene side må den ikke blive en generel opremsning af forhold, som reguleres i lokalplanen. Så fungerer formålsparagraffen ikke efter hensigten. Den skal fastlægge lokalplanens planlægningsmæssige begrundelse og sætte rammer for dispensation.
På den anden side må den ikke blive så specifik, at der ikke kan dispenseres, når det er hensigtsmæssigt. Medmindre det virkelig er meningen. Det viser afgørelsen om byggefelterne i Sæby. Det er en hårfin balance.
Måske kan du finde inspiration i Roskilde Kommunes nye værdibaserede formålsparagraffer? Dem kan du læse mere om i artiklen “Bliv inspireret af Roskilde Kommune værdibaserede formålsparagraffer“. Læs også kommentarerne til artiklen: Hvad er en perfekt formålsparagraf? Det kan diskuteres!
Links
Planklagenævnets afgørelse i sagen om
Frederikshavn Kommunes lokalplan SAE.4.77.0.
Artiklens forfatter og formål
Jeg er arkitekt og har arbejdet som byplanlægger siden 2003. Først i kommunal forvaltning, nu som selvstændig byplankonsulent hvor jeg laver lokalplaner for kommuner og udviklere. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for en hånd til en lokalplan.
Planklagenævnets afgørelser er lange og detaljerede. Jeg læser afgørelserne for at bliver klogere selv: Hvordan undgår vi kommunal planlægning, som bliver underkendt i Planklagenævnet? Jeg deler min læsning for at give dig et hurtigt overblik over indholdet, som jeg ser det. Det er ikke en juridisk tolkning, autoriseret af nævnet. Hvis du vil vide præcist, hvad nævnet har skrevet, så klik på linket ovenfor.