Bliv inspireret af Roskilde Kommune værdibaserede formålsparagraffer

Synes du også, at det er svært at skrive lokalplanens formålsparagraf? Så har byplanlæggerne i Roskilde Kommune 4 gode råd til, hvordan du udvikler den. Her arbejder planafdelingen aktivt med at luge ud i formuleringer, der får formålsparagraffen til at ligne en indholdsfortegnelse over bestemmelserne. Målet er flere værdibaserede holdninger. Det skal være tydeligt, hvad kommunen vil opnå med lokalplanen.

Den svære formålsparagraf

Lokalplanens formålsparagraf er noget af det sværeste at skrive, synes jeg. På den ene side er den lokalplanens maggi-terning. Den skal konkretisere hensigten med lokalplanen. På den anden side indskrænker den mulighederne for at dispensere. Det er en svær balance. Derfor bliver mine egne formålsparagraffer ofte ret kortfattede. Hellere for lidt end for meget.

I Roskilde Kommune virker det næsten omvendt. I de nye lokalplaner er formålsparagraffen mere udfoldet og længere end før. Hvordan kan det være? Hvad vil kommunen opnå med det? Og hvordan arbejder byplanlæggerne konkret med formålsparagraffen? De spørgsmål har jeg stillet kommunens byplanlæggere, Lone Plovstrup og Stinne Bjerg.

Mindre indholdsfortegnelse, færre konkrete krav

Ofter ender formålsparagraffen med at blive en opremsning af lokalplanens indhold, fortæller Lone. Så lever den ikke op til det, den skal kunne. Andre gange bliver den for specifik og konkret, siger Stinne. Derfor gav Roskilde Kommunes byplanlæggere formålsparagraffen en hovedrengøring i samarbejde med Line Hvingel fra KL.

Målet er at få de konkrete krav over i lokalplanbestemmelserne. Og så skal formålsparagraffen ikke være en indholdsfortegnelse. Den skal være en introduktion, som forklarer lokalplanen for borgerne, siger Lone: Hvad er vigtigst her? Formålsparagraffen er den planlægningsmæssige begrundelse for lokalplanens bestemmelser. Men den er også kommunikation.

Formålsparagraffen skal blive i helikopteren

Det handler om at blive i helikopterperspektivet, siger Lone. Det ligger i ordet formål at fokusere på værdierne. Derfor skal formålsparagraffen låse det vigtige: Udtrykket. Kvaliteterne. Det liv, som kommunen ønsker at skabe. Det overordnede og strategiske. De konkrete detaljer hører hjemme i de egentlige bestemmelser.

Formålsparagraffen må ikke blive for specifik, siger Stinne. Ellers risikerer vi, at de bebyggelsesregulerende bestemmelser bliver til lokalplanprincipper, der ikke kan dispenseres fra. Det dur ikke at skrive i formålsparagraffen, at der f.eks. skal være lindetræer langs vejen – medmindre man er 100 % sikker på, at det er den eneste, rigtige løsning. Her er det måske mere relevant at skrive, at lokalplanområdet skal have et grønt udtryk.

Tidlig start på formålsparagraffen

Så fokus i formålsparagraffen på værdierne, men det lyder nemmere sagt end gjort. Det kan være nemt at formulere kravet om lindetræer men svært at beskrive, hvad man vil opnå. Hvad et det overordnede, strategiske sigte med træerne? Derfor starter mange byplanlæggere nok med de konkrete bestemmelser og gemmer formålsparagraffen lidt – også i Roskilde.

Og det er ok, siger Stinne. Det er ikke meningen, at formålsparagraffen skal være færdig, før man starter på bestemmelserne. Det er en proces, hvor man bevæger sig frem og tilbage. Men det er en god idé at starte med formålsparagraffen så tidligt som muligt. Har man styr på formålsparagraffen, bliver det lettere at skrive bestemmelserne.

Vejledning hjælper formålsparagraffen på vej

For at hjælpe byplanlæggerne – og samarbejdspartnerne i forvaltningen – med at skrive formålsparagraffen har planafdelingen skrevet en kort vejledning, der hjælper med at skære ind til benet og finde lokalplanens maggi-terning. Det drejer sig om at skabe et hierarki mellem forskellige interesser og adskille hvorfor og hvordan:

  • Brainstorm: Start med at brainstorm i projektgruppen. Hvilke formål har kommunen med lokalplanen?
  • Hierarki: Sorter forslagene fra projektgruppens brainstorm på en akse mellem hvorfor og hvordan. Placér de overordnede formål øverst ved hvorfor og delmålene nederst ved hvordan. At skabe fællesskab kan være et hvorfor, mens bænke i byrummet kan være et hvordan.
  • Finpudsning: Bliv ved med at spørge “hvorfor” til de øverste formål, indtil formålene ikke kan raffineres mere.

Kan formålsparagraffen blive for lang?

Roskilde Kommunes lokalplan 687 er et eksempel på den “gamle” type formålsparagraf: Kortfattet. Fem punkter. Lokalplan 700 er et eksempel på den “nye” formålsparagraf: Tre overskrifter og ti underpunkter. Det ser ud til, at kommunens formålsparagraffer bliver længere. Kan en formålsparagraf blive for lang?

Grundlæggende skal der ikke for mange detaljer med i formålsparagraffen, siger Lone. De skal over i selve bestemmelserne. Formålsparagraffen må ikke være for lang, men hvor lang er det? Det er svært at sige præcist. I Roskilde Kommune er den nye type formålsparagraf delt op i overskrifter og underpunkter. Det viser formålsparagraffens hierarki og skaber overblik, selvom paragraffen er længere end før.

Redegørelsen uddyber formålsparagraffen

For et par år siden tog Roskilde Kommune en ny lokalplanskabelon i brug, hvor redegørelsen er fletttet ind i bestemmelserne. Tidligere startede lokalplanen med redegørelsen. Dengang var den en generel gennemgang af tankerne bag lokalplanbestemmelserne.

Nu er der et redegørelsesafsnit til hver hovedbestemmelse som f.eks. § 3 om anvendelse, § 6 om bebyggelsens omfang og placering – og formålsparagraffen i § 1. Det gør det muligt at fokusere på selve formålsparagraffen, siger Lone. At uddybe og forklare hensigten mere præcist.

4 gode råd fra Roskildes byplanlæggere

Enhver kommune har sine egne erfaringer med, hvad der fungerer bedst, når det kommer til formålsparagraffen. Men er det tid til at revurdere kommunens måde at skrive paragraffen på, så er her 4 gode råd fra byplanlæggerne i Roskilde Kommune:

  1. Start tidligt på formålsparagraffen og inddrag kollegerne. Tænk ud af boksen sammen og skab hierarki mellem de forskellige formål. Brug evt. Roskilde Kommunes vejledning som inspiration.
  2. Bliv i helikopteren, når I skriver formålsparagraffen. Husk, at formålsparagraffen er både planlægningsmæssig begrundelse for bestemmelserne og kommunikation: Den skal forklare borgerne, hvorfor vi laver lokalplanen.
  3. Brug overskrifter og underpunkter. Det viser hierarkiet i formålsparagraffen og skaber overblik.
  4. Flet redegørelsen ind i bestemmelserne. Så sætter I mere fokus på selve formålsparagraffen og uddyber, hvad I vil opnå. Det gør det også nemmere for borgerne at finde forklaringen på formålsparagraffen, at de ikke skal bladre om til redegørelsen.

Links

Har du lyst til at se nogle konkrete eksempler på Roskilde Kommunes nye type formålsparagraf? Så kig i lokalplanerne 678688693 og 700. Læs eventuelt artiklen “En lokalplan må gerne sikre kigget til vandet” om en afgørelse, der netop drejer sig om formålsparagraffen og lokalplan 693.

I afgørelsen giver Planklagenævnet kommunen medhold i, at der må stilles krav til højden på bebyggelse, anlæg og beplantning for at sikre kigget til Roskilde Fjord. Formålsparagraffens – og redegørelsens – begrundelse er planlægningsmæssigt og sagligt i orden, vurderer nævnet. Kommunen beskriver, hvad man vil opnå med kravene.

Du kan også læse artiklen “Planklagenævnet: Generel opremsning svækker formålsparagraffen“. Holbæk Kommune siger nej til at give dispensation til terrænregulering i strid med bestemmelserne med henvisning til formålsparagraffen.

Men den afgørelse ophæver Planklagenævnet: Formålsparagraffen fastslår ikke, hvilke forhold der har haft særlig betydning i forbindelse med vedtagelsen af lokalplanen. Den fastsætter ingen principper for terrænregulering, der hindrer dispensation.

Artiklens forfatter og formål

Jeg er arkitekt og har arbejdet som byplanlægger siden 2003. Først i kommunal forvaltning, nu som selvstændig byplankonsulent hvor jeg laver lokalplaner for kommuner og udviklere. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for en hånd til en lokalplan.

Vi byplanlæggere skal være meget bedre til at dele erfaringer, synes jeg. Der bliver lavet så meget god planlægning rundt omkring i Danmark. Hvorfor ikke lære af succeserne i andre kommuner? Denne artikel handler om Roskilde Kommunes udvikling af formålsparagraffen, og jeg vil gerne skrive flere artikler om vellykkede lokalplanbestemmelser.

Har du skrevet en lokalplanbestemmelse om terrænregulering, byggefelter eller noget trejde, som ramte helt rigtigt? Er der en særlig måde at regulere f.eks. reflekterende tagmaterialer på, som er god at administrere efter? Kontakt mig, byplanlægger eller byggesagsbehandler. Så vil jeg hjælpe med at dele erfaringerne.

Share Post :

More Posts

Skriv et svar