Den planlagte struktur er en del af en lokalplans principper, som der ikke kan dispenseres fra. Lokalplanen for Ølsemagle fastholder landsbyens kulturmiljø med en udstykningsplan, som placerer nye parcelhuse bag de gamle gårde. Alligevel er udstykningsplanen ikke en planlagt struktur, afgør Planklagenævnet.

Nej til udstykning af 13 parcelhusgrunde

Køge Kommune siger nej: Kommunen kan ikke give dispensation til en udstykning af 13 parcelhusgrunde i Ølsemagle landsby. Udstykningen strider mod den planlagte struktur og dermed lokalplanens principper, vurderer kommunen. Det er ikke tilladt at dispensere.

Grundejeren klager til Planklagenævnet, og nævnet ophæver kommunens afslag. Kommunen tager fejl: En dispensation strider ikke mod ikke mod lokalplanprincipperne. Derfor skal kommunen skal tage stilling til, om der skal dispenseres.

Lokalplanprincipper omfatter den planlagte struktur

Planklagenævnet indleder sin afgørelse med at ridse grundpræmisserne op: Der kan ikke dispenseres fra en lokalplans principper, medmindre der er tale om en midlertidig dispensation. Principperne omfatter formålsparagraffen og anvendelsesbestemmelserne. De omfatter også den planlagte struktur samt fordelingen mellem friarealer og bebyggede arealer, fastslår nævnet.

Netop derfor er udstykningsplanen i strid med principperne, mener Køge Kommune. Ølsemagle landsby er kendetegnet ved de gamle tre- og firelængede gårde. Lokalplanens § 4.1 fastsætter, at der kun kan udstykkes parcelhuse i den vestlige del af landsbyen og bag gårdene – sådan som det er vist på kortbilag 2. På den måde fastholdes landsbyens struktur.

Bebyggelsesregulerende bestemmelser er ikke principper

§ 4.1 er en bebyggelsesregulerende bestemmelse, konstaterer Planklagenævnet. Og bebyggelsesregulerende bestemmelser er som hovedregel ikke en del af lokalplanens principper, fastslår nævnet. Der står ikke noget i formålsparagraffen om at bevare en særlig struktur. Den henviser ikke til § 4.1. Der står ikke noget i § 4.1, i andre bestemmelser eller i redegørelsen, som understøtter, at bestemmelsen er et lokalplanprincip.

Derfor er udstykningsplanen på kortbilag 2, som § 4.1 henviser til, ikke en del af den planlagte struktur. Når den ikke er en del af den planlagte struktur, er den ikke et lokalplanprincip. Der kan dispenseres fra udstykningsplanen.

Hvad skal Køge Kommune og vi andre gøre i fremtiden?

Det er nemt at forholde sig til, at lokalplanens principper omfatter formålsparagraffen og anvendelsesbestemmelserne. Alle byplanlæggere er særligt opmærksomme på, hvad vi skriver i netop disse paragraffer. At fordelingen mellem bebyggelse og friarealer er et lokalplanprincip – det er mindre konkret men dog til at indkredse.

Til gengæld er det mere tåget, hvad man skal forstå ved den planlagte struktur som lokalplanprincip. Planklagenævnets afgørelse om udstykningen i Ølsemagle gør det ikke nemmere, synes jeg. For ser man på udstykningsplanen i lokalplan 1044, virker det tydeligt, at det er hensigten at fastholde landsbystrukturen. Hvorfor er udstykningsplanen så ikke udtryk for den planlagte struktur?

Links

Planklagenævnets afgørelse om de 13 parcelhuse i Ølsemagle landsby.

Køge Kommunes lokalplan 1044.

Artiklens forfatter og formål

Jeg er arkitekt og har arbejdet som byplanlægger siden 2003. Først i kommunal forvaltning, nu som selvstændig byplankonsulent hvor jeg laver lokalplaner for kommuner og udviklere. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for en hånd til en lokalplan.

Planklagenævnets afgørelser er lange og detaljerede. Jeg læser afgørelserne for at bliver klogere selv: Hvordan undgår vi kommunal planlægning, som bliver underkendt i Planklagenævnet? Jeg deler min læsning for at give dig et hurtigt overblik over indholdet, som jeg ser det. Det er ikke en juridisk tolkning, autoriseret af nævnet. Hvis du vil vide præcist, hvad nævnet har skrevet, så klik på linket ovenfor.