Selvom en byplanvedtægt henviser til reglerne i bygningsreglementet, så betyder det ikke, at bygningsreglementet kan håndhæves med hjemmel i byplanvedtægten. Det fastslår Planklagenævnet i sagen om et udhus i Ramløse. Det samme må gælde, hvis der henvises til bygningsreglementets regler i en lokalplan.

En helt anden dispensation

Gribskov Kommune giver en lovliggørende dispensation, så et udhus i Ramløse kan placeres nærmere naboskel end 3 meter. Kommunen vurderer, at udhuset i øvrigt overholder byplanvedtægtens bestemmelser.

Naboen klager til Planklagenævnet. Hun får ikke medhold i klagen over udhusets afstand til skel. Der er slet ikke behov for en dispensation, afgør nævnet. Til gengæld forudsætter udhuset en dispensation fra byplanvedtægtens bestemmelse om tagmaterialer.

Hvis byggeloven tillader det…

Byplanvedtægtens § 5.4 fastsætter, at bebyggelse skal placeres med en afstand på mindst 3 meter til naboskel. Men så er der en undtagelse i § 5.5: “Udhuse…kan dog opføres nærmere skel mod nabobyggegrund, jfr. Byggelovgivningens bestemmelser herom”.

Kommunen kigger i BR72, der gjaldt, da byplanvedtægten blev vedtaget. På det grundlag vurderer man, at der kan gives en dispensation fra § 5.5. Det er ikke i strid med byplanvedtægtens intentioner.

Bygningsreglementet kan ikke håndhæves

Planklagenævnet fastslår, at § 5.5 er så uklart formuleret, at den ikke kan håndhæves. Det er ikke en forholdsnorm, der fastsætter, hvad der er tilladt og forbudt.

At der henvises til bygningsreglementets regler i en byplanvedtægt, betyder ikke, at reglerne kan håndhæves med hjemmel i byplanvedtægten, fastslår Planklagenævnet. Derfor er det umiddelbart tilladt at placere udhuset nærmere naboskel end 3 meter.

Hvad skal Gribskov Kommune og vi andre gøre i fremtiden?

Planklagenævnet fastslår, at et udhus nærmere skel i Ramløse er umiddelbart tilladt. Den konklusion undrer mig. For hvis § 5.5 ikke kan håndhæves, så gælder vel § 5.4 og forbuddet mod bebyggelse nærmere skel end 3 meter? Åbenbart ikke.

Under alle omstændigheder dur det ikke at henvise til reglerne i bygningsreglementet i en lokalplanbestemmelse. Det viser afgørelsen om udhuset i Ramløse. Sådan en bestemmelse kan ikke håndhæves. Det er ikke en klar forholdsnorm. Hvis vi ønsker, at reglerne skal håndhæves som lokalplanbestemmelser, så skal de skrives ind i lokalplanen.

Som regler i bygningsreglementet skal de vel stadig håndhæves. Går jeg ud fra? Eller tager jeg fejl, byggesagsbehandlere?

Så var der lige det med den anden dispensation, der var brug for, i stedet for dispensationen fra § 5.5. Dispensationen fra byplanvedtægtens bestemmelse om tagmaterialer. Det kan du læse mere om i artiklen “

Mere information

Se Planklagenævnets afgørelse i sagen om udhusets tag i Ramløse.

Se Gribskov Kommunes byplanvedtægt 16.

I samme afgørelse tager Planklagenævnet stilling til, om taget på udhuset overholder lokalplanens bestemmelse om tagmateriale. Hvordan denne del af afgørelsen falder ud – det kan du lære om i artiklen “Hvordan skal blanke og reflekterende tagmaterialer forstås?“

Gå ikke glip af nyhedsbrev

Hvis du ikke vil gå glip af artiklerne om Planklagenævnets afgørelser, så tilmeld dig mit nyhedsbrev her: https://www.carlsensplaner.dk/tilmeld-dig-nyhedsbrev/

Artiklens forfatter og formål

Jeg er arkitekt og har arbejdet som byplanlægger siden 2003. Først i kommunal forvaltning, nu som selvstændig byplankonsulent hvor jeg laver lokalplaner for kommuner og udviklere. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for en hånd til en lokalplan.

Planklagenævnets afgørelser er lange og detaljerede. Jeg læser afgørelserne for at bliver klogere selv: Hvordan undgår vi kommunal planlægning, som bliver underkendt i Planklagenævnet? Jeg deler min læsning for at give dig et hurtigt overblik over indholdet, som jeg ser det. Det er ikke en juridisk tolkning, autoriseret af nævnet. Hvis du vil vide præcist, hvad nævnet har skrevet, så klik på linket ovenfor.