En lokalplan må ikke fastsætte rækkefølgen for et områdes udvikling. Det kan kun kommuneplanen. Det minder Planklagenævnet os om i en afgørelse tirsdag sidste uge. Afgørelsen gør det også relevant at overveje, hvornår der giver mening at bruge dispensationsbestemmelser i en lokalplan.
Bør, må eller skal kommunen overhovedet dispensere?
I januar 2021 giver Ærø Kommune dispensation til en erhvervsbygning i Marstal. Erhvervsbygningen er højere end tilladt i § 7.2 i lokalplan 123-5, og placeringen strider mod rækkefølgebestemmelserne i § 4.4.
En nabo klager over dispensationen. Naboen mener, at erhvervsbygningen vil medføre støjgener, tage udsyn og dagslys og forringe ejendomsværdien. Dét er imidlertid spørgsmål om dispensationens hensigtsmæssighed, som Planklagenævnet ikke kan tage stilling til. Nævnet tager til gengæld stilling til det retlige. Må kommunen give en dispensation? Og i det her tilfælde lige så relevant: Er der overhovedet brug for en dispensation?
Dispensationsbestemmelse åbner mulighed for højere byggeri
§ 7.2 i lokalplanen fastætter, at bygningshøjden ikke må overstige 8½ meter. Ærø Kommune vil give tilladelse til en erhvervsbygning på 12 meter i højden. Det er derfor åbenlyst, at der er behov for dispensation fra § 7.2.
§ 7.3 fastsætter, at kommunen kan dispensere til en bygningshøjde på op til 12 meter, hvis det kan begrundes med bygningens funktion. Det er en såkaldt dispensationsbestemmelse, fastslår Planklagenævnet – en bestemmelse, der giver mulighed for at fravige et generelt forbud. I dette tilfælde § 7.2´s forbud mod bygningshøjder på mere end 8½ meter.
Procedurer for dispensationer skal overholdes
Erhvervshallen skal bruges til at opbevare og reparere skibe, forklarer kommunen. Det er en acceptabel begrundelse for en højde på 12 meter, vurderer Planklagenævnet. Kommunen har derfor hjemmel til at give en dispensation fra bygningshøjden på 8½ meter.
Uanset dispensationsbestemmelsen skal kommunen dog stadig gennemføre den normale dispensationsprocedure. Det betyder blandt andet, at naboerne skal orienteres om sagen først.
En lokalplan kan ikke fastsætte rækkefølgebestemmelser
Lokalplanens § 4.4 fastsætter bestemmelser for rækkefølgen af lokalplanområdets udvikling. Først skal den vestlige del udstykkes, så den østlige og til sidst den sydlige. Det er disse rækkefølgebestemmelser, der skal dispenseres fra, mener kommunen,
Men en lokalplan kan ikke fastsætte bestemmelser for rækkefølgen, fastslår Planklagenævnet. Rækkefølgebestemmelser er ikke en del af værktøjskassen i lokalplankataloget i planlovens § 15, stk. 2. Bestemmelsen kan ikke håndhæves. Der er intet behov for at dispensere.
Brug kommuneplanen til at fastsætte rækkefølgen
Helt grundlæggende må vi byplanlæggere tage til efterretning, at en lokalplan ikke kan regulere rækkefølgen for byudvikling. Det kan kommunen kun gøre med kommuneplanen og i henhold til planlovens § 11b, stk. 1, nr. 12, som Planklagenævnet påpeger i afgørelsen.
Derfor skulle Ærø Kommune måske have fastsat nogle bestemmelser for rammeområdet, som fastlægger udbygningstakten, i stedet for at forsøge at styre udviklingen med lokalplanen?
Dispensationsbestemmelser med måde
Formålsparagraffen i lokalplan 123-5 fastsætter intet om bygningshøjder. De bebyggelsesregulererende bestemmelser selv hører sjældent til lokalplanens principper, omend grænsen er flydende. Der kan dispenseres fra § 7.2, vurderer jeg – også uden dispensationsbestemmelsen i § 7.3. Den er ikke nødvendig.
Derfor ville jeg nok have udeladt dispensationsbestemmelsen i lokalplan 123-5. Borgere ikke lokalplaneksperter: § 7.3 kan måske få nogle til at tro, at der kun kan dispenseres fra bygningshøjden og ikke andet i lokalplanen.
Min egen hovedregel er, at dispensationsbestemmelser skal bruges dér, hvor der kan være tvivl om, hvorvidt en dispensation vil stride mod lokalplanens principper. Derudover synes jeg, at det skal fremgår i lokalplanens indledning, hvilke regler for dispensationer der generelt gælder i henhold til planlovens § 19.
Links
Planklagenævnets afgørelse om erhvervsbygningen i Marstal.
Ærø Kommunes lokalplan 123-5.
Dispensationsbestemmelser er interessante, fordi de kan åbne mulighed for dispensationer – uanset hvad der står i en lokalplans formålsparagraf. Det kan du læse mere om i artiklen “Planklagenævnet stadfæster 3 væsentlige ting om lokalplanprincipper og dispensationer“.
Hvornår hører de bebyggelsesregulerende bestemmelser til lokalplanens principper? Det kan du læse mere om i artiklen “Planklagenævnet: Nogle gange hører de bebyggelsesregulerende bestemmelser til lokalplanens principper“.
Artiklens forfatter og formål
Jeg er arkitekt og har arbejdet som byplanlægger siden 2003. Først i kommunal forvaltning, nu som selvstændig byplankonsulent hvor jeg laver lokalplaner for kommuner og udviklere. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for en hånd til en lokalplan.
Planklagenævnets afgørelser er lange og detaljerede. Jeg læser nævnets afgørelser for at bliver klogere selv: Hvordan undgår vi kommunal planlægning, som bliver underkendt i Planklagenævnet?
Jeg deler min læsning for at give dig et hurtigt overblik over indholdet, som jeg ser det. Det er ikke en juridisk tolkning af afgørelsen. Hvis du vil vide præcist, hvad nævnet har skrevet – så klik på linkene ovenfor.
