Vi byplanlæggere forholder os ofte til skel i lokalplanerne – f.eks. når vi skriver bestemmelser om hegn. Derfor er det vigtigt for os at vide, at vi kan påvirke Planklagenævnets afgørelser ved at definere begrebet “skel”, når vi skriver lokalplanen.
Udstykningsloven definerer skel
Hvis ikke lokalplanen indeholder “en definition eller fortolkningsbidrag” til begrebet skel, så lægger Planklagenævnet betydelig vægt på udstykningslovens definition, skriver nævnet i sin orientering 31 fra april 2023.
Udstykningsloven forstår ”skel” som matrikelgrænsen mellem to ejendomme. Skel omfatter altså f.eks. ikke grænsen til en fællesvej, som er udlagt i matriklen. Det har betydning for to afgørelser, som Planklagenævnet refererer i sin orientering.
Udlagt vej er ikke et skel
I de to afgørelser har kommunerne sagt nej til at give en lovliggørende dispensation fra lokalplanernes krav til hegn i skel. Grundejerne klager til Planklagenævnet og får medhold.
I begge tilfælde er hegnene placeret langs grænsen til en privat fællesvej, som er udlagt i matriklen. Det er ikke et matrikulært skel i udstykningslovens forstand, og lokalplanerne definerer ikke, hvordan begrebet skel skal forstås. Hegnene skal derfor ikke overholde lokalplanernes krav til hegn i skel.
Lokalplaner kan definere “skel”
Det er nu slået fast med syvtommersøm, at grænsen på en privat fællesvej ikke er et skel, selvom den er udlagt i matriklen. Ikke umiddelbart i hvert fald. For det er vigtigt, at Planklagenævnet indleder afgørelserne med at konstatere, at lokalplanerne ikke definerer begrebet skel.
Det må betyde, at lokalplanerne kan definere, hvordan skel skal forstås. Havde lokalplanerne defineret, at grænsen til en privat fællesvej udlagt i matriklen skal forstås som skel – og vist den på et kort – så ville Planklagenævnet sandsynligvis have givet kommunerne medhold.
Hvorfor er det vigtigt?
At vi definerer “skel” i lokalplanerne kan være vigtigt for at sikre, at lokalplanens intentioner om hegn i skel kan håndhæves. Men det kan også være afgørende, hvis vi bruger skel som pejlemærke for andre ting – f.eks. placering af bebyggelse på en grund.
Bruger du ordet “skel” i en lokalplanbestemmelse eller redegørelse? Så giver det mening at overveje, om begrebet skal defineres nærmere.
Mere information
Planklagenævnets orientering 31.
Orienteringen henviser til to afgørelser om hegning i skel. Hvis du er interesseret i at læse afgørelserne, så finder du dem her:
- Afgørelse om hegn i skel i Nyborg Kommune fra januar 2023.
- Afgørelse om hegn i skel i Gribskov Kommune fra september 2021.
Gå ikke glip af nyhedsbrev
Hvis du ikke vil gå glip af artiklerne om Planklagenævnets afgørelser, så tilmeld dig mit nyhedsbrev her: https://www.carlsensplaner.dk/tilmeld-dig-nyhedsbrev/
Artiklens forfatter og formål
Jeg er arkitekt og har arbejdet som byplanlægger siden 2003. Først i kommunal forvaltning, nu som selvstændig byplankonsulent hvor jeg laver lokalplaner for kommuner og udviklere. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for en hånd til en lokalplan.
Planklagenævnets afgørelser er lange og detaljerede. Jeg læser afgørelserne for at bliver klogere selv: Hvordan undgår vi kommunal planlægning, som bliver underkendt i Planklagenævnet? Jeg deler min læsning for at give dig et hurtigt overblik over indholdet, som jeg ser det. Det er ikke en juridisk tolkning, autoriseret af nævnet. Hvis du vil vide præcist, hvad nævnet har skrevet, så klik på linket ovenfor.
