Uldne lokalplanbestemmelser om terrænregulering kan ikke håndhæves

Lokalplanbestemmelser om, at terrænregulering skal være “nødvendig” og“minimeres”, er for uldne til at kunne håndhæves. Det samme gælder et krav om, at landskabet skal fremstå “uden ar”. Og så gælder bestemmelser om terrænregulering kun for bebyggelse, hvis de er fastsat i lokalplanens afsnit om bebyggelsens omfang og placering.

Terrænbestemmelser overholdt?

Fanø Kommune giver byggetilladelse til et sommerhus ved Fanø Bad. Kommunen vurderer, at sommerhuset opføres i overensstemmelse med kravene til omfanget af terrænregulering lokalplan 101:

  • § 7.5: “Ny bebyggelse skal placeres, så terrænregulering minimeres”.
  • § 7.9: “Terrænregulering må ikke overstige ± 0,25 m i forhold til eksisterende naturligt terræn. Såfremt fladen for det bebyggede areal afviger mere end 0,25 m, kræver tilladelse til byggeriet en ansøgning med redegørelse og plan over de terrænmæssige højdeforhold”.
  • § 7.11: “Ved nødvendige terrænreguleringer, skal landskabet retableres, så det fremstår uden ar”.

Danmarks Naturfredningsforening klager til Planklagenævnet. Terrænreguleringen af sommerhusgrunden overholder ikke bestemmelserne, mener foreningen, men nævnet giver ikke medhold: §§ 7.5 og 7.11 er for uklare og kan ikke håndhæves. § 7.9 gælder kun for den del af sommerhusgrunden, som bebygges.

Uldne lokalplanbestemmelser

“Planklagenævnet finder ikke, at…§§ 7.5 og 7.11 har den fornødne klarhed og præcision til, at de kan håndhæves…Nævnet lægger…vægt på, at det er uklart, hvad der ligger i kravet om, at ny bebyggelse skal placeres så terrænregulering minimeres, og…hvornår der er tale om en nødvendig terrænregulering, samt hvornår et terræn fremstår uden ar, står der i afgørelsen.

Og videre: “Fortolkningen af bestemmelserne vil…i høj grad bero på en skønsmæssig vurdering, og der vil derfor kunne være tvivl om, hvorvidt bestemmelserne er overholdt eller ej”. Redegørelsens afsnit om terrænregulering er ikke retligt bindende, konstaterer nævnet. Afsnittet giver ikke anledning til en anden fortolkning af §§ 7.5 og 7.11 (end nævnets, underforstået).

§ 7.9 gælder kun bebyggelse

Sommerhusejeren vil regulere terrænet med mere end +/- 0,25 meter for at anlægge en vej til sommerhuset. Lokalplanens § 7.9 fastsætter, at terrænet ikke må reguleres mere end +/- 0,25 meter – ellers kræver det dispensation. Men bestemmelsen gælder kun for den del af sommerhusgrunden, som bebygges, fastslår Planklagenævnet.

Planklagenævnet traf i 2019 en afgørelse om, at “en bestemmelse om terrænregulering…der er placeret under overskriften Bebyggelsens omfang og placering og henviser til det bebyggede areal, alene gælder for bebyggelse, og ikke terrænregulering f.eks. i forbindelse med anlæggelse af vej”, står der i afgørelsen. Vejen til sommerhuset er ikke i strid med § 7.9.

Hvad skal Fanø Kommune og vi andre gøre i fremtiden?

Planklagenævnets afgørelse i sagen om sommerhuset ved Fanø Bad er en reminder til alle os byplanlæggere:

  1. Skriv klare lokalplanbestemmelser, som klart beskriver, hvad der er tilladt og forbudt. Bruger vi ord, som forudsætter en skønsmæssig vurdering, risikerer vi, at bestemmelserne ikke kan håndhæves.
  2. Skal bestemmelserne for terrænregulering gælde for hele grunden og ikke kun den bebyggede del, så må de ikke stå i et afsnit af bestemmelserne, som specifikt handler om krav til bebyggelse.

Links

Planklagenævnets afgørelse i sagen om sommerhuset ved Fanø Bad.

Fanø Kommunes lokalplan 101.

Nævnets afgørelse er interessant af flere grunde. Den handler bl.a. om, hvordan begreberne “facade” og “gavl” skal forstås. Er du sikker på, at du har styr på definitionen? Så læs artiklen “Hvad er en facade og hvad er en gavl?“.

Afgørelsen drejer sig også om, hvordan forbuddet mod store garager i småbygning ikke udelukker store garager i kælder. Læs mere i artiklen “Et forbud mod store garager i småbygninger udelukker ikke store garager i kælder”.

Er du i øvrigt interesseret i at læse mere om uldne lokalplanbestemmelser, som er svære at håndhæve, så læs artiklerne

Artiklens forfatter og formål

Jeg er arkitekt og har arbejdet som byplanlægger siden 2003. Først i kommunal forvaltning, nu som selvstændig byplankonsulent hvor jeg laver lokalplaner for kommuner og udviklere. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for en hånd til en lokalplan.

Planklagenævnets afgørelser er lange og detaljerede. Jeg læser afgørelserne for at bliver klogere selv: Hvordan undgår vi kommunal planlægning, som bliver underkendt i Planklagenævnet? Jeg deler min læsning for at give dig et hurtigt overblik over indholdet, som jeg ser det. Det er ikke en juridisk tolkning, autoriseret af nævnet. Hvis du vil vide præcist, hvad nævnet har skrevet, så klik på linket ovenfor.

Share Post :

More Posts