Jammerbugt Kommune sagde nej til at lovliggøre carporten med en dispensation fra byplanvedtægten. Men Planklagenævnet ophævede kommunens afgørelse forrige torsdag. Der er slet ikke brug for en dispensation: Carporten er ikke omfattet at vedtægtens krav til huses orientering på grunden. De øvrige bestemmelser er for uklare og upræcise til at blive håndhævet.

Kræver carporten dispensation?

En sommerhusejer i Jammerbugt Kommune har opført en carport ved sit sommerhus. Kommunen vurderer, at carporten er i strid med byplanvedtægt 4 men siger nej til at give en lovliggørende dispensation.

Sommerhusejeren klager til Planklagenævnet, som giver ejeren ret til sin carport: Der er slet ikke behov for dispensation, afgør nævnet.

Samlet hele og god helhedsvirkning

Carporten er placeret 15 meter fra sommerhuset, og tagbeklædningen på de to bygninger er forskellig. Derfor fremtræder bebyggelsen ikke som en helhed, selvom bygningerne ligger parallelt med hinanden, vurderer Jammerbugt Kommune, og de forskellige tagbeklædninger ændrer områdets karakter.

Det er i strid med byplanvedtægtens § 6, mener kommunen, med henvisning til følgende bestemmelser i paragraffen:

• “Sommerhus og udhus skal indbyrdes placeres således, at bebyggelsen danner et samlet hele”.
• “Bebyggelsen skal i sine væsentlige træk gives en sådan udformning og fremtræden, at der i forbindelse med den øvrige bebyggelse på stedet kan opnås en god helhedsvirkning”.
• “Husene orienteres med længderetningen nord-syd eller øst-vest”.

Uklare bestemmelser kan ikke håndhæves

Planklagenævnet indleder sin afgørelse med at fastslå, at “en bestemmelse…for at kunne håndhæves…(må) være så klart og præcist formuleret, at der ikke kan herske tvivl om, hvorvidt den er overholdt eller ej i den situation, som sagen vedrører”. Dét er baggrunden for Planklagenævnets afgørelse i sagen om carporten i Jammerbugt Kommune.

Lokalplanens krav om “et samlet hele” og “en god helhedsvirkning” er så upræcise og uklare, at det er en skønsmæssig vurdering, om bestemmelserne er overholdt eller ej. Bestemmelserne kan ikke håndhæves. Der er ikke brug for dispensation.

Carporten er ikke et hus

“Husene orienteres med længderetningen nord-syd eller øst-vest”, står der i byplanvedtægtens § 6. Men “Planklagenævnet finder, at bestemmelsen alene regulerer (beboelses)husene og ikke den øvrige bebyggelse”.

Carporten er altså ikke et hus, mener Planklagenævnet. Derfor er den ikke omfattet af byplanvedtægtens krav om længderetning. Der er ikke brug for dispensation fra bestemmelsen.  

Hvad skal Jammerbugt Kommune og vi andre gøre i fremtiden?

Planklagenævnets afgørelse minder os alle om, at vi er nødt til at omsætte overordnede arkitektoniske hensigter til noget konkret i lokalplanerne. Vi byplanlæggere må ikke overlade det til byggesagsbehandlerne og grundejerne at diskutere, hvornår noget fremstår som “et hele” med “en god helhedsvirkning”. Det skal være målbart, hvornår hensigten er opnået.

I Jammerbugt Kommune vurderede, at “hele” skulle omsættes til pligt til at opføre sommerhus og carport samlet. “God helhedsvirkning” krævede samme tagmateriale. Det lyder rimeligt. Men det skulle byplanlæggeren have fastsat i byplanvedtægten i 1974.

Afgørelsen gør det også tydeligt for os, hvor vigtigt ordvalget og redegørelsen er i en lokalplan. At “husene” ikke omfatter carporte og andre udhuse men kun selve sommerhusene – den opfattelse deler jeg ikke med Planklagenævnet, men det står ikke til diskussion. Havde en redegørelse præciseret baggrunden for bestemmelsen, var afgørelsen muligvis faldet anderledes ud.

Relevante links

Planklagenævnets afgørelse i sagen om sommerhusets carport.

Jammerbugt Kommunes byplanvedtægt 4.

Planklagenævnet har tidligere underkendt en kommunes afgørelse, fordi bestemmelserne ikke er klare nok til at blive håndhævet. “Så lidt reflekterende som muligt” er ikke præcist nok. Det samme gælder “tilpasses eksisterende bebyggelse” og “god helhedsvirkning”. De tidligere afgørelser kan du læse mere om i artiklerne “Planklagenævnet: “Så lidt reflekterende som muligt” er ikke præcist nok om solceller” og “Planklagenævnet: Tilpasses eksisterende bebyggelse og god helhedsvirkning for uklart“.

Nævnet har også ophævet flere kommunale afgørelser på grund af ordvalget i en lokalplan eller en afgørelse. “Fremtræder” er ikke det samme som “opført i”. En molok er ikke en bygning men snarere bebyggelse. Disse afgørelser kan du læse mere om i artiklerne “Planklagenævnet: Fremtræder er ikke det samme som opført i” og “Planklagenævnet: Bygning er et mere snævert begreb end bebyggelse“.

Endelig har Planklagenævnet også ophævet kommunale afgørelse for sproglige detaljer, som manglede i en lokalplan. I en lokalplan havde kommunen ikke skrevet, at pudslaget skulle være dækkende. I en anden manglede et både/og. Læs mere om disse afgørelser i artiklerne “Planklagenævnet: Er det ikke forbudt, så er det tilladt” og “Planklagenævnet: Når sproglige detaljer får afgørende betydning“.

Huse omfatter ikke carporte. Men bebyggelse og bygning omfatter også udestuer. Det fastslår Planklagenævnet i en nyere afgørelse om gulvniveauet i en udestue i Viborg Kommune.

Artiklens forfatter og formål

Jeg er arkitekt og har arbejdet som byplanlægger siden 2003. Først i kommunal forvaltning, nu som selvstændig byplankonsulent hvor jeg laver lokalplaner for kommuner og udviklere. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for en hånd til en lokalplan.

Planklagenævnets afgørelser er lange og detaljerede. Jeg læser nævnets afgørelser for at bliver klogere selv: Hvordan undgår vi kommunal planlægning, som bliver underkendt i Planklagenævnet?

Jeg deler min læsning for at give dig et hurtigt overblik over indholdet, som jeg ser det. Det er ikke en juridisk tolkning af afgørelsen. Hvis du vil vide præcist, hvad nævnet har skrevet – så klik på linkene ovenfor.