Planklagenævnet: Når sproglige detaljer får afgørende betydning

Fredag blev Greve Kommunes byggetilladelse til et etageboligbyggeri delvist ophævet af Planklagenævnet. Afgørelsen er blandt andet en huskekage til os planlæggere: De præcise formuleringer i lokalplanen kan blive meget vigtige for tolkningen af bestemmelserne.

Boligbebyggelse med forskellige taghældninger

I januar 2020 gav Greve Kommune byggetilladelse til en etagebebyggelse med 8 boliger. Projektet skulle udføres med både fladt tag og en taghældning på 38 grader. Kommunen vurderede, at de forskellige taghældninger var i overensstemmelse med § 9.9 i lokalplan 11.47. I bestemmelsen står der følgende:

“Tage på erhverv, enfamiliehuse, tæt-lav bebyggelse og etageboligbebyggelse skal udføres med:

  • Ensidig taghældning på mellem 5-50 grader.
  • Tosidig taghældning med en taghældning på mellem 15 og 50 grader.
  • Fladt tag 3-5 grader.”

Taghældning skal være enten eller

Naboerne klagede til Planklagenævnet. De pegede på, at lokalplanerne for nærliggende områder udtrykkeligt åbnede mulighed for en kombination af forskellige taghældninger. Det gør lokalplan 11.47 ikke. Derfor må kombinationen af hældninger være udelukket, mente naboerne, og Planklagenævnet giver dem ret. Kommunens byggetilladelse til både fladt tag og en taghældning på 38 grader ophæves.

“Nævnet lægger vægt på, at de tre typer af tagkonstruktioner fremstår oplistet som tre separate muligheder i planen, som ikke i formuleringen af bestemmelsen er kædet sprogligt sammen, og at der ikke i øvrigt er noget i lokalplanen, der tyder på, at der er mulighed for at foretage en kombination af mulighederne”, skriver Planklagenævnet i afgørelsen.

Hvad skal Greve Kommune og vi andre gøre i fremtiden?

Det korte svar på overskriftens spørgsmål er, at vi planlæggere – som altid – skal være meget bevidste om den konkrete formulering af lokalplanbestemmelserne. I dette tilfælde må man formode, at et komma og et “og/eller” ville have gjort den store forskel. Men jeg synes ikke, at det er så ligetil at tage afgørelsen til efterretning.

Det fremgår ikke i lokalplanen, at man må kombinere de forskellige muligheder, skriver Planklagenævnet. Men hvorfor skulle det fremgå? ”Nye forhold, som ikke er reguleret af lokalplanen, er umiddelbart tilladte efter planloven”, fastslår nævnet i samme afgørelse. Hvis ikke det eksplicit fremgår af lokalplanen, at kombinationen er udelukket, så er den vel tilladt?

Relevante links

Planklagenævnets afgørelse.

Greve Kommunes lokalplan 11.47 for Strandvejsområdet i Hundige. Lokalplanen er siden blevet erstattet af lokalplan 12.50. Derfor skal den nye byggesagsbehandling forholde sig til, om projektet overholder lokalplan 12.50 og ikke lokalplan 11.47. Det skriver Planklagenævnet i afgørelsen.

Artiklens forfatter og formål

Artiklens forfatter er arkitekt og har arbejdet som byplanlægger siden 2003. Først i kommunal forvaltning, nu som selvstændig byplankonsulent hvor jeg laver lokalplaner for kommuner og udviklere. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for en hånd til en lokalplan.

Planklagenævnets afgørelse er lang og detaljeret. Jeg læser afgørelserne for at bliver klogere selv. Jeg deler min læsning for at give dig et hurtigt overblik over indholdet, som jeg ser det. Det er ikke en juridisk tolkning, autoriseret af nævnet. Hvis du vil vide præcist, hvad nævnet har skrevet, så klik på linket ovenfor.

Share Post :

More Posts

Skriv et svar