Hvornår er lokalplanens formålsparagraf en generel opremsning? Og hvornår fremhæver den forhold af særlig betydning, så dispensationsmulighederne indskrænkes? I sagen om et enfamiliehus i Stavnsholt udelukker formålsparagraffen ikke, at der dispenseres til bebyggelse uden for byggefelterne, afgør Planklagenævnet.

Nej til enfamiliehus uden for byggefelter

Furesø Kommune siger nej: Der kan ikke dispenseres til at opføre et enfamiliehus i landsbyen Stavnsholt uden for lokalplanens byggefelter. En dispensation vil stride mod lokalplanens principper, vurderer kommunen.

Det er lokalplanens § 6.3, der udelukker bebyggelse uden for byggefelterne. Som regel hører den slags bebyggelsesregulerende bestemmelser ikke til lokalplanprincipperne. Men der henvises specifikt til bestemmelsen i lokalplanens formålsparagraf, mener kommunen.

Det fremgår af formålsparagraffen, at formålet er, “at der kun opføres ny bebyggelse i begrænset omfang, med en placering og arkitektonisk udformning, der kan medvirke til at bevare karakteren af det eksisterende miljø”.

Bestemmelse ikke et lokalplanprincip

Ejendomsejeren klager til Planklagenævnet. Hun mener ikke, at en dispensation strider mod lokalplanens principper, og nævnet giver hende medhold.

En bebyggelsesregulerende bestemmelsen kan være et lokalplanprincip, medgiver Planklagenævnet. Forudsætningen er en detaljeret formålsparagraf, der specifikt henviser til den pågældende bestemmelse, eller karakteren og detaljeringen af selve bestemmelsen eller lokalplanen.

Lokalplanens § 6.3 er ikke et lokalplanprincip, afgør Planklagenævnet. Formålsparagraffen har karakter af en generel opremsning af, hvilke forhold der er reguleret i lokalplanen, skriver nævnet. Den fremhæver ikke bestemte forhold, som har haft en særlig betydning i forbindelse med vedtagelsen af planen.

Hvad skal Furesø Kommune og vi andre gøre i fremtiden?

Som udgangspunkt er det godt, at Planklagenævnets har en restriktiv opfattelse af lokalplanprincipper: Vi må som udgangspunkt gå ud fra, at der kan dispenseres fra de bebyggelsesregulerende bestemmelser. Ellers bliver lokalplanbestemmelser for fastlåsende. Men i den her sag har jeg svært ved at forstå Planklagenævnets afgørelse.

Det er formålet med lokalplanen at begrænse placeringen af ny bebyggelse for at fastholde karakteren af det eksisterende miljø. Er det en generel opremsning? Det synes jeg ikke. Det er en formålsparagraf, som fremhæver noget af særlig betydning: Karakteren af det bestående miljø.

Vi planlæggere må tage afgørelsen til efterretning: Ønsker byrådet, at en bebyggelsesregulerende bestemmelse skal være et lokalplanprincip? Så skal der nok henvises direkte til bestemmelsen i lokalplanens formålsparagraf.

Mere information

Planklagenævnets afgørelse i sagen om enfamiliehuset i Stavnsholt.

Furesø Kommunes lokalplan 43.

Gå ikke glip af nyhedsbrev

Hvis du ikke vil gå glip af artiklerne om Planklagenævnets afgørelser, så tilmeld dig mit nyhedsbrev her: https://www.carlsensplaner.dk/tilmeld-dig-nyhedsbrev/

Artiklens forfatter og formål

Jeg er arkitekt og har arbejdet som byplanlægger siden 2003. Først i kommunal forvaltning, nu som selvstændig byplankonsulent hvor jeg laver lokalplaner for kommuner og udviklere. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for en hånd til en lokalplan.

Planklagenævnets afgørelser er lange og detaljerede. Jeg læser afgørelserne for at bliver klogere selv: Hvordan undgår vi kommunal planlægning, som bliver underkendt i Planklagenævnet? Jeg deler min læsning for at give dig et hurtigt overblik over indholdet, som jeg ser det. Det er ikke en juridisk tolkning, autoriseret af nævnet. Hvis du vil vide præcist, hvad nævnet har skrevet, så klik på linket ovenfor.