Facadeudsnit med shedtage er ikke enkelte bygningsdele, afgør Planklagenævnet i sagen om rækkehuse i Gentofte. Udsnittene er ikke forskudt fra den øvrige del af facaden, mener nævnet, og de er sammenhængende fra sokkel til tagfod. Men hvornår er der egentlig tale om en “enkelt bygningsdel”? Det kan være svært at afgøre.
Facadehøjden kræver dispensation
Lokalplanens § 6.3 fastsætter, at facadehøjden ikke må overstige 6,5 meter. Enkelte bygningsdele som f.eks trappehuse, ovenlys m.m. kan dog gives en maksimal bygningshøjde på 8 meter. På det grundlag afgør Gentofte Kommune, at de nye rækkehuse opføres i overensstemmelse med lokalplanen.
Et par beboere fra området klager til Planklagenævnet, og nævnet giver dem medhold. Facadehøjden kræver dispensation. Kommunen skal afgøre, om rækkehusene skal lovliggøres retligt eller fysisk.
Enkelte bygningsdele eller ej?
Rækkehusene er opført med en kombination af flade tage og shedtage. Hvor der er shedtage, er facadehøjden 8 meter. Spørgsmålet er derfor, om der er tale om enkelte bygningsdele, hvor facadehøjden må være 8 meter? Det er der ikke, afgør Planklagenævnet.
“De skrå tagflader (er)…ikke…forskudt fra den øvrige del af facaden, og der er således tale om en lodret flade, der flugter med soklen. De skrå tagflader opfattes derfor visuelt som en del af en sammenhængende yderside på bygningen”, skriver nævnet og videre: “De skrå tagflader (kan) ikke…karakteriseres som enkelte bygningsdele, da de fremstår som en del af facaden”.
Forskudt fra resten af facaden?
I sagen om rækkehusene i Gentofte mener Planklagenævnet altså ikke, at facadeudsnittene med shedtage er enkelte bygningsdele. Begrundelsen er, at udsnittene ikke er forskudt fra resten af facaden. At de er sammenhængende fra sokkel til tagfod. Luftfotografierne nedenfor viser noget andet, synes jeg.
Facadeudsnittene er sammenhængende fra sokkel til tagfod. Men at de ikke er forskudt fra resten af facaden – det er et påstand, der kan diskuteres. Jeg synes godt, at man kan argumentere for, at udsnittene med shedtag er forskudt fra resten af facaden og dermed, at de er bygningsdele. Som eksempel på enkelte bygningsdele nævnes trappehuse i § 6.3. Trappehuse har sammenhængende facader fra sokkel til tagfod.
Hvad skal Gentofte Kommune og vi andre gøre i fremtiden?
Omkring en tredjedel af rækkehusbebyggelsen har shedtag. Er facadeudsnittene med shedtag så enkelte bygningsdele? Eller er der for mange? Der må bero på et skøn, og Planklagenævnet skønner anderledes end kommunen. Nævnets afgørelse viser, at undtagelser, som vedrører “enkelte bygningsdele”, kan være svært at administrere.
Hvad kan man gøre i stedet, hvis der skal være mulighed for, at dele af bebyggelsen opføres med facader i 8 meters højde? Man kunne fastsætte et loft for, hvor stor en del af facaden, der måtte opføres i denne højde – f.eks. samlet en tredjedel og maksimalt 5 meter uden opbrud. Man kunne også fastsætte en dispensationsbestemmelse. Hvad ville du gøre, hvis du skulle skrive lokalplanbestemmelsen?
Rækkehusene set fra henholdsvis øst (øverst), vest og oven. Kilde: SDFE Skråfoto.
Links
Planklagenævnets afgørelse i sagen om rækkehusene i Gentofte.
Gentofte Kommunes lokalplan 378.
Artiklens forfatter og formål
Jeg er arkitekt og har arbejdet som byplanlægger siden 2003. Først i kommunal forvaltning, nu som selvstændig byplankonsulent hvor jeg laver lokalplaner for kommuner og udviklere. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for en hånd til en lokalplan.
Planklagenævnets afgørelser er lange og detaljerede. Jeg læser afgørelserne for at bliver klogere selv: Hvordan undgår vi kommunal planlægning, som bliver underkendt i Planklagenævnet? Jeg deler min læsning for at give dig et hurtigt overblik over indholdet, som jeg ser det. Det er ikke en juridisk tolkning, autoriseret af nævnet. Hvis du vil vide præcist, hvad nævnet har skrevet, så klik på linket ovenfor.
