Planklagenævnet: Nogle gange hører de bebyggelsesregulerende bestemmelser til lokalplanens principper

Lokalplanens principper – det er formålsparagraffen og anvendelsesbestemmelserne. Ja. Men det er mere komplekst end det. For principperne kan også omfatte de bebyggelsesregulerende bestemmelser. Det fører os byplanlæggere og byggesagsbehandlere ud på gyngende grund. For hvilke bebyggelsesregulerende bestemmelser kan der dispenseres fra, hvis kommunen ønsker det?

Bebyggelsesregulerende bestemmelser som principper

“Principperne omfatter…som hovedregel ikke de bestemmelser, der mere detaljeret regulerer bebyggelsens omfang, udformning og placering”, skriver Planklagenævnet i afgørelsen i en sag i Vordingborg Kommune. Og så føler man sig på sikker grund som byplanlægger. Men nævnet fortsætter: “…medmindre disse bestemmelser netop er fastlagt for at fastholde en særlig udformning af bebyggelsen”.

Og som om det ikke var nok: “At en bebyggelsesregulerende bestemmelse…må anses for at være en del af principperne…kan følge af en detaljeret formålsbestemmelse, der specifikt henviser til den pågældende bebyggelsesregulerende bestemmelse, eller af karakteren og detaljeringsgraden af lokalplanbestemmelsen eller lokalplanen. I den forbindelse kan baggrunden for lokalplanen have betydning under forudsætning af, at denne har fundet udtryk i lokalplanen”. 

Noget klogere: Formålsparagraf og detaljerede bestemmelser

Så bliver det næppe mere uklart. Noget klogere bliver vi af lokalplanvejledningen: “I nogle tilfælde kan de detaljerede bestemmelser være fastsat netop for at fastholde en særlig udformning af bebyggelsen, fx i et bevaringsværdigt område. I så fald hører de bebyggelsesregulerende bestemmelser til principperne i lokalplanen”.

Og klogere endnu bliver vi af de afgørelser, som den kommenterede planlov henviser til:

  • Bilka-sagen: “Lokalplanen fastlagde…detaljerede bestemmelser om byggeriets udformning og placering, hvor et væsentligt element var opførelse af en randbebyggelse i 3 etager og forsynet med 5 tårnbygninger” og “Højesteret fandt, at det tilladte projekt var i strid med lokalplanens principper…med hensyn til…bebyggelsens udformning og placering”.
  • Maksimal bebyggelseshøjde var et princip i en lokalplan, fordi lokalplanens formål bl.a. var at fastlægge maksimale højder.
  • Højden på et biogasanlæg var et princip i en lokalplan, fordi lokalplanens formål bl.a. var at sikre, at anlægget ville være skjult ude fra set.
  • Placering af bebyggelse var et princip i en lokalplan, fordi det drejede sig om bebyggelse i et særpræget landsbymiljø.

Hvad skal vi planlæggere og byggesagsbehandlere gøre i fremtiden?

Grundlæggende er det fint, at der ikke kan dispenseres fra en lokalplans principper. Vil byrådet tillade et projekt, som afviger væsentligt fra hensigten med lokalplanen? Så giver det mening, at der skal udarbejdes en ny lokalplan, så borgerne kan blive inddraget.

Men jeg synes, at eksemplerne i lokalplanvejledningen og den kommenterede planlov giver anledning til nogle overvejelser for os byplanlæggere. Måske skal vi holde lidt igen med reguleringen og istedet opfordre politikerne til at udarbejde en ny lokalplan, hvis det bliver nødvendigt?

  • Need to have – ikke nice to have: De bebyggelsesregulerende bestemmelser i bevarende eller detaljerede lokalplaner kan opfattes som planens principper. Derfor skal vi måske liiige holde igen, inden vi slår os løs med mange og fyldige bestemmelser. Hvad er need to have, og hvad er nice to have? Var f.eks. tårnene i Bilka-sagen afgørende?
  • Kortfattet formålsparagraf: Jeg er tilhænger af en kortfattet formålsparagraf. Jeg synes, at eksemplerne i den kommenterede planlov viser os, at vi skal være varsomme med at låse for meget i formålsparagraffen. Det kan være svært at gennemskue konsekvenserne af en detaljeret formålsparagraf, når det kommer til mulighederne for at dispensere.

Relevante links

Planklagenævnets afgørelse i sag i Vordingborg Kommune.

Lokalplanvejledningen fra 2009.

Den kommenterede planlov fra 2013 kan købes hos Djøfs forlag.

Artiklens forfatter og formål

Jeg er arkitekt og har arbejdet som byplanlægger siden 2003. Først i kommunal forvaltning, nu som selvstændig byplankonsulent hvor jeg laver lokalplaner for kommuner og udviklere. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for en hånd til en lokalplan.

Planklagenævnets afgørelser er lange og detaljerede. Jeg læser afgørelserne for at bliver klogere selv: Hvordan undgår vi kommunal planlægning, som bliver underkendt i Planklagenævnet? Jeg deler min læsning for at give dig et hurtigt overblik over indholdet, som jeg ser det. Det er ikke en juridisk tolkning, autoriseret af nævnet. Hvis du vil vide præcist, hvad nævnet har skrevet, så klik på linket ovenfor.

Share Post :

More Posts

Skriv et svar