Planklagenævnet: Miljøscreening ophæves pga. vejstøj

For to måneder siden ophævede Planklagenævnet en lokalplan i Vallensbæk Kommune. Nu ophæver nævnet en miljøscreening i Kolding Kommune. Sagens kerne er den samme: Hvornår må man planlægge for boliger og bruge de mere lempelige grænseværdier for vejstøj? Og hvilken hjemmel i planloven skal bruges til at skærme boliger mod støjen?

Etageboliger ved støjende vej kræver ikke miljøvurdering

Kolding Kommune udarbejder lokalplan 1013-12 for et område grønt, ubebygget område tæt på bymidten og Kolding Fjord. Lokalplanen skal åbne mulighed for, at der kan bygges 4 punkthuse på op til 15 etager inden for området. Det forudsætter et tillæg 33 til kommuneplanen, som hæver bebyggelsesprocenten og sænker kravet til omfang af fællesarealer.

Kommunens miljøscreening konkluderer, at der ikke vil være væsentlig indvirkning på miljøet. Der er udfordringer med støj fra Skamlingvejen umiddelbart nord for lokalplanområdet. Men udfordringerne løses med en støjvold og teknisk udformning af facaderne, som sænker støjniveauet indendørs tilstrækkeligt. Der er ikke behov for en miljøvurdering.

Miljøscreening ophæves – men kommunen gør det rigtige?

Dén afgørelse klager en beboer i nærområdet over. Planklagenævnet giver beboeren ret: Kommunens miljøscreening ophæves. Derfor er også lokalplan og kommuneplantillæg ugyldige. Ingen endelig vedtagelse, hvis spørgsmålet om miljøvurdering ikke er afklaret. Men hvorfor afhæver Planklagenævnet egentlig miljøscreeningen, når kommunen belyser og håndterer udfordringerne med vejstøj?

Som udgangspunkt gør kommunen det rigtige: Lokalplanen kræver støjafskærmning af de nye boliger som forudsætning for ibrugtagningstilladelse. Det harmonerer med kravet i planlovens § 15a. Ingen støjfølsomme anvendelser på støjbelastede arealer, hvis støjniveauet ikke nedbringes tilstrækkeligt med afskærmningsforanstaltninger. Problemet er bare, at kommunen tager udgangspunkt i de forkerte støjgrænseværdier.

Kommunen bruger de forkerte grænseværdier

Miljøstyrelsen fastsætter en grænseværdi for vejstøj på 58 dB, når det gælder boliger. Grænseværdien gælder både de udendørs opholdsarealer og ved facaderne, men dén værdi kan ikke overholdes inden for lokalplanområdet. Derfor tager kommunen udgangspunkt i styrelsens mere lempelige grænseværdier, som gælder, når der planlægges for nye boliger i eksisterende støjbelastede byområder.

Der er bare ikke tale om et eksisterende byområde med boliger eller blandede byfunktioner, påpeger Planklagenævnet. Lokalplanområdet er ubebygget og bevokset med græs og løvskov. Dermed “(er) de lempede grænseværdier for vejstøj…ikke gældende i lokalplanområdet, og kommunen har derfor ikke lagt de korrekt støjgrænser til grund for sin miljøscreening. Planklagenævnet finder, at dette er en væsentlig mangel ved miljøscreeningen”.

Tre muligheder for at håndtere støj i planloven

Planklagenævnets afgørelse handler ikke kun om, hvilke støjgrænseværdier der gælder for lokalplanområdet. Den handler også om, hvilke paragraffer i planloven der må bruges som hjemmel til at stille krav om afskærmningsforanstaltninger. Lovens “lokalplankatalog” indeholder tre muligheder for at stille krav om håndtering af støj. De fremgår i § 15, stk. 2, nr. 13, 23 og 26. Vi kan se bort fra nr. 23 i denne sag, for nr. 23 handler om isolering af eksisterende boligbebyggelse mod støj.

Nr. 13 hjemler “foretagelse af afskærmningsforanstaltninger såsom anlæg af beplantningsbælte, støjvold, mur og lignende”. Nr. 26 giver hjemmel til “isolering mod støj af ny boligbebyggelse i eksisterende boligområder eller områder for blandede byfunktioner”. Planklagenævnet påpeger i afgørelsen, at der ikke er frit valg. Nr. 13 og nr. 26 skal bruges i forskellige situationer.

Lempelige støjkrav og nr. 26 hører sammen

Miljøstyrelsens lempeligere støjkrav hører sammen med hjemlen i planlovens § 15, stk. 2, nr. 26. Man kan altså ikke fastsætte bestemmelser i en lokalplan med henvisning til nr. 26, hvis ikke der er hjemmel til at bruge de lempeligere krav til vejstøjniveauet – så omgår man planlovens bestemmelser om disse typer boliger.

Men hvad er det egentlig, nr. 26 giver hjemmel til, som nr. 13 ikke giver hjemmel til? Det havde jeg svært ved at forstå i afgørelsen i Vallensbæk Kommune, og det har jeg også svært ved at forstå nu i sagen om Kolding Kommunes miljøscreening. For er det støjisolering af selve boligbebyggelsen, der kun er hjemmel til i nr. 26? Det bliver man i tvivl om, når man læser den kommenterede planlov. Her fremgår det, at der er hjemmel i nr. 13 til at stille krav om støjisolering af facader.

Hvad skal Kolding Kommune og vi andre gøre i fremtiden?

For det første skal vi alle være opmærksomme på, at der er klare grænser for at bruge Miljøstyrelsens mere lempelige grænseværdier for vejstøj. Der skal være tale om en ny boligbebyggelse i et eksisterende støjbelastet byområde med boliger eller blandede byfunktioner. Det er ikke nok, at der er tale om et planlagt område til boliger og blandede byfunktioner.

For det andet skal vi navigere i forskellig hjemmel i § 15, stk. 2, nr. 13 og § 15, stk. 2, nr. 26. Det er ikke nemt, synes jeg. Men mit udgangspunkt er, at vi skal se forskellen i hjemmel sådan her:

  • Nr. 13: Her er der hjemmel til at stille krav om etablering af afskærmningsforanstaltninger, der sikrer, at de almindelige grænseværdier for vejstøj bliver overholdt. For boligbebyggelser er grænseværdien 58 dB – også på facader.
  • Nr. 26: Her er der hjemmel til at stille krav om støjisolering af ny boligbebyggelse, så støjniveauet indendørs ikke overstiger 46 dB. Her er det en forudsætning, at støjniveauet på facaderne overstiger 58 dB.

Hvad betyder forskellen i hjemmel reelt og konkret?

Måske tænker du potato/potarto: Hvilken forskel betyder hjemlen reelt og konkret – altså lige bortset fra, at der kun må stilles krav om støjisolering med henvisning til § 15, stk. 2, nr. 26 under særlige omstændigheder?

Jeg tænker, at det begrænser, hvor der kan bygges f.eks. boliger, hvis der kun må afskærmes med hjemmel i § 15, stk. 2, nr. 13. For man kan vel komme i situationer, hvor det enten er for dyrt eller fysisk umuligt at afskærme, så støjniveauet på facaderne overholder loftet på 58 dB.

Tag f.eks. boligbebyggelsen i Kolding på 15 etager: Her dokumenterer støjberegningerne, at grænseværdien på facaderne overstiger 58 dB på de 13 øverste etager – selvom der opføres en støjvold på 4 meters højde mod Skamlingvejen. Hvordan skulle det være teknisk muligt at støjafskærme, så støjen på facaderne holdes under 58 dB?

Bonusinfo: Ikke altid miljøvurdering, når der er vejstøj

Planklagenævnet ophæver miljøscreeningen. Kommunens begrundelse for, at der ikke udarbejdes en miljøvurdering, er ikke god nok. Så kunne man måske forvente, at der skal laves en miljøvurdering, hver gang der er udfordringer med vejstøj. Men sådan skal afgørelsen ikke forstås.

“Planklagenævnet finder derfor generelt, at en lokalplan, som muliggør byggeri, hvor Miljøstyrelsens grænseværdier for støj fra veje overholdes, ikke vil være miljøvurderingspligtig som følge af trafikstøj”, skriver nævnet. Med andre ord er der ikke krav om miljøvurdering, hvis altså lokalplanen håndterer vejstøjen ud fra de korrekte støjgrænseværdier.

Relevante links

Planklagenævnets ophævelse af Kolding Kommunes miljøscreening.

Kolding Kommunes kommuneplantillæg 33 og lokalplan 1013-12.

Miljøstyrelsens vejledning “Støj fra veje” fra 2007.

Artiklen “Planklagenævnet: Lokalplan ophæves fordi den ikke sikrer boliger mod vejstøj“, hvor jeg skriver om nævnets afgørelse i sagen i Vallensbæk Kommune.

Artiklens forfatter og formål

Jeg er arkitekt og har arbejdet som byplanlægger siden 2003. Først i kommunal forvaltning, nu som selvstændig byplankonsulent hvor jeg laver lokalplaner for kommuner og udviklere. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for en hånd til en lokalplan.

Planklagenævnets afgørelser er lange og detaljerede. Jeg læser afgørelserne for at bliver klogere selv: Hvordan undgår vi kommunal planlægning, som bliver underkendt i Planklagenævnet? Jeg deler min læsning for at give dig et hurtigt overblik over indholdet, som jeg ser det. Det er ikke en juridisk tolkning, autoriseret af nævnet. Hvis du vil vide præcist, hvad nævnet har skrevet, så klik på linket ovenfor.

Share Post :

More Posts

Skriv et svar