En støttemur i Sorø Kommune er ikke et hegn, selvom den måske fremtræder som et hegn. Støttemuren skal hindre regnvand i skel og holde på jorden. Det er ikke hegnsfunktioner, fastslår Planklagenævnet. Men støttemuren kræver dispensation fra lokalplanens terrænbestemmelse. Og kommunen er ikke afskåret fra at kræve fysisk lovliggørelse.

Nej til støttemur

Sorø Kommune siger nej: Der skal ikke gives en lovliggørende dispensation til en støttemur tæt på skel mellem to ejendomme. Støttemuren strider mod lokalplanens bestemmelse om terrænregulering. Den strider også mod en bestemmelse om, at hegn skal være levende, vurderer kommunen.

Grundejerne – på hver side af naboskellet, må man formode – klager til Planklagenævnet, og nævnet giver dem delvist medhold. Støttemurens placering forudsætter dispensation fra lokalplanens terrænbestemmelse. Men den er ikke omfattet af bestemmelsen om hegning.

Terrænbestemmelse overtrådt

Der er tale om en støttemur i herregårdssten. Støttemuren er opført med en afstand på 20-30 cm. til skel mellem de to ejendomme. I forbindelse med at støttemuren er opført, er terrænet “desuden” reguleret knapt ½ meter.

Lokalplanens § 9.1 fastsætter: “Der må maks. foretages terrænreguleringer på +/- 0,5 meter. Der må ikke foretages terrænregulering inden for 1 m fra skel”. Der er derfor ikke tvivl om, fastlår Planklagenævnet, at støttemuren forudsætter dispensation fra denne bestemmelse: Terrænregulering er foretaget tættere på skel end 1 meter.

Støttemur er ikke hegn

Lokalplanens § 9.9 fastsætter, at “hegn omkring den enkelte boligs private opholdsareal kun (må) etableres som levende hegn/hæk”. Den bestemmelse er støttemuren ikke omfattet af, fastslår Planklagenævnet. Men hvorfor er den ikke det?

Hverken planloven eller hegnsloven definerer begrebet “hegn”, konstaterer Planklagenævnet. Lokalplanen indeholder heller ikke en definition eller et fortolkningsbidrag. Derfor afhænger det af, om “støttemuren varetager en hegnsfunktion”.

Et hegn har hegnsfunktion

Et hegn kan f.eks. bruges til at markere ejendomsskel eller beskytte mod uønsket færdsel eller indblik, fastslår Planklagenævnet. Det kan skabe lævirkning. Det kan etableres ud fra rent landskabsæstetiske hensyn.

Støttemuren i Sorø Kommune er etableret for at undgå opmagasinering af regnvand i skel. Den skal også holde på jorden. Det er ikke hegnsfunktioner, vurderer nævnet. Derfor er støttemuren ikke omfattet af § 9.9.

Ret til at kræve lovliggørelse

Grundejerne mener, at kommunen har mistet retten til at kræve, at støttemuren fjernes. Der gik 3 år, fra ansøgningen om muren blev sendt, til kommunen svarede. 4 års sagsbehandling må betyde, at grundejerne lovligt kunne opføre støttemuren.

Men Planklagenævnet giver ikke grundejerne medhold i, at kommunen er afskåret fra at kræve støttemuren fjernet:

• Myndighedspassivitet: I sin mail fra 2017 skriver kommunen, at støttemuren kræver dispensation. Kommunen efterlyser flere oplysninger om muren. At kommunen først opdager i 2020, at grundejerne er fortsat med at gøre støttemuren færdig – det er ikke myndighedspassivitet.
• Indrettelseshensyn: Man kan ikke påberåbe sig indrettelseshensyn 4 år efter et ulovligt byggearbejde er udført.
• Proportionalitetsprincippet: Kommunen skal bruge det mindst indgribende middel over for en borger. Men i den her sag, er kommunen ikke forpligtet til at lovliggøre støttemuren retligt. Retablering af terrænet medfører ikke et så stort værdispild, at det vejer tungere end retshåndhævelsen, afgør Planklagenævnet – herunder risikoen for præcedens.

Hvad skal Sorø Kommune og vi andre gøre i fremtiden?

Nogle gange mangler vi noget illustrationer, som forklarer Planklagenævnets afgørelser. Nævnet oplyser, at terrænet “desuden” er reguleret, da støttemuren blev opført. Men betyder det, at der er bygget en mur oven på det regulerede terræn? Hvor høj er den i givet fald? Når vi ikke ved det, så er det svært at vide, om støttemuren – landskabsæstetisk – opfattes som et hegn.

“Lokalplanen indeholder heller ikke en definition eller fortolkningsbidrag i forhold til begrebet”, skriver Planklagenævnet. Det er vel et vink med en vognstang til os byplanlæggere: Når et begreb som hegn ikke er defineret i lovgivningen, så kan vi medvirke til at afgrænse det i den konkrete lokalplan.

Links

Planklagenævnets afgørelse i sagen om støttemuren i Sorø.

Sorø Kommunes lokalplan SK 47.

Artiklens forfatter og formål

Jeg er arkitekt og har arbejdet som byplanlægger siden 2003. Først i kommunal forvaltning, nu som selvstændig byplankonsulent hvor jeg laver lokalplaner for kommuner og udviklere. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for en hånd til en lokalplan.

Planklagenævnets afgørelser er lange og detaljerede. Jeg læser afgørelserne for at bliver klogere selv: Hvordan undgår vi kommunal planlægning, som bliver underkendt i Planklagenævnet? Jeg deler min læsning for at give dig et hurtigt overblik over indholdet, som jeg ser det. Det er ikke en juridisk tolkning, autoriseret af nævnet. Hvis du vil vide præcist, hvad nævnet har skrevet, så klik på linket ovenfor.