Miljøscreeningen er tilstrækkeligt detaljeret, når det kommer til bilag IV-arter, § 3-områder, spildevand og skovbyggelinje. Der er tale om et mindre område på lokalt plan, og der er ikke risiko for væsentlig miljømæssig indvirkning. Det er nok at miljøscreene lokalplanen for 18 sommerhuse i Tversted.
Nyt sommerhusområde i Tversted
Hjørring Kommune udarbejder en ny lokalplan for 18 sommerhuse i Tversted. Området har længe været udlagt til sommerhuse, men der er brug for et opdateret plangrundlag. Lokalplanen skal ikke miljøvurderes. Det er nok med en miljøscreening, mener kommunen.
Danmarks Naturfredningsforening klager til Planklagenævnet. Lokalplanen burde have været miljøvurderet. Miljøscreeningen er ikke udførlig nok, når det kommer til bl.a. påvirkning af bilag IV-arter. Men nævnet giver kommunen medhold og fastholder screeningsafgørelsen.
Obligatorisk pligt til miljøvurdering eller ej?
Første spørgsmål er, om der er obligatorisk pligt til miljøvurdering eller ej. Planområdet ligger knapt 800 meter fra det nærmeste Natura 2000-område. Men Planklagenævnet vurderer, at der ikke er risiko for væsentlig indvirkning på naturbeskyttelsesområdet.
Til gengæld er lokalplanen omfattet af miljøvurderingslovens punkt 10e i bilag 2, fordi planen åbner mulighed for en ny vejadgang, og så er den – som udgangspunkt – omfattet af obligatorisk pligt til miljøvurdering.
Mindre område på lokalt plan
For mig viser det, hvor lidt der skal til, før der er obligatorisk pligt til miljøvurdering. Vi taler om en vej, der skal give adgang til 18 sommerhuse. Der er dog undtagelser fra den obligatoriske miljøvurdering. Det gælder f.eks., hvis der er er tale om et mindre område på lokalt plan. Et mindre område på lokalt plan er et planområde med en begrænset størrelse i forhold til kommunens samlede størrelse.
Det er en konkret vurdering fra sag til sag, skriver Planklagenævnet. I sagen om sommerhusene i Tversted er planområdet et mindre område på lokalt plan, afgør nævnet. Ud af Hjørring Kommunens samlede areal på ca. 930 km2 udgør lokalplanområdets 110.000 m2 også en forsvindende lille del.
Hvilke miljøparametre skal screenes?
Når der er tale om et mindre område på lokalt plan, så skal lokalplanen kun miljøvurderes, hvis der er risiko for væsentlig miljømæssig indvirkning. Det skal miljøscreeningen vise. Hvilke parametre der skal med i screeningen – det afhænger af indholdet i det nye plangrundlag og forholdene på stedet.
I afgørelsen om sommerhusene forholder Planklagenævnet sig til, om miljøscreeningen er udførlig nok, når det kommer til bilag IV-arter, § 3-områder, landskab og spildevand.
Forekomst og påvirkning af bilag IV-arter skal vurderes
Danmarks Naturfredningsforening forventer, at der er forskellige padde-arter inden for lokalplanområdet. Har kommunen undersøgt, om der er bilag IV-arter, og om de i givet fald påvirkes af det, som lokalplanen åbner mulighed for? Det er uklart i screeningen, mener foreningen.
Bilag IV-arter må ikke forstyrres, pointerer Planklagenævnet til en start. Deres yngle- og rastesteder må ikke ødelægges. Forekomsten og påvirkningen af arterne skal vurderes i en miljøscreening, men hvor grundig skal vurderingen være? Det er ikke entydigt reguleret i lovgivningen. Den skal være fyldestgørende.
Ingen bebyggelse eller anlæg i moseområder
En af kommunens naturmedarbejdere har besøgt planområdet i forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanforslaget. Der er ikke konstateret bilag IV-arter inden for området, men medarbejderen har registreret 7 moseområder, der efterfølgende er udpeget som § 3-områder. Disse moseområder og nogle hedearealer kan være levesteder for frøer og markfirben.
Lokalplanen udpeger præcise byggefelter til sommerhusene, som sikrer, at der ikke kan bygges eller etableres anlæg inden for § 3-områderne. Der kan heller ikke bygges på hedearealerne. På det grundlag vurderer Planklagenævnet, at kommunen har forholdt sig tilstrækkeligt til bilag IV-arter i miljøscreeningen.
Ingen opfyld og vejen flyttes væk fra orkidéer
Store dele af lokalplanområdet er beskyttede naturtyper, påpeger Danmarks Naturfredningsforening, og der er fredede arter inden for området. Hvis der opføres sommerhuse, så vil naturværdierne gå tabt, frygter foreningen – bl.a. fordi moser og hedearealer indgår i de udstykkede grunde.
Byggefelterne sikrer en afstand på mindst 10 meter fra bebyggelse og anlæg til § 3-områder. Der må kun terrænreguleres, hvis det er nødvendigt for at bygge, og overskydende jord skal køres væk. Forekomsten af fredede orkidéer sikres ved at flytte adgangsvejen til sommerhusområde væk fra den eksisterende markvej.
Spildevand uden betydning for § 3-områder
Igen vurderer Planklagenævnet, at kommunens miljøscreening er fyldestgørende, og at der ikke er pligt til miljøvurdering. Men hvad så med spildevandet, som skal nedsives på egen grund? Danmarks Naturfredningsforening mener, at næringsindholdet i spildevandet vil skade § 3-områderne.
Kommunen vurderer i screeningen, at det er “OK i forhold til moseområdernes tilstand, hvis der tilledes vand til områderne f.eks. overfladevand eller nedsivet vand”. De miljømæssige konsekvenser af nedsivning er tilstrækkeligt belyst, afgør nævnet. Heller ikke her er der behov for miljøvurdering.
Skal dispensation fra skovbyggelinjen miljøscreenes?
Det kræver en dispensation fra skovbyggelinjen at bygge sommerhusene, påpeger Danmarks Naturfredningsforening. Det bør indgå i en miljøvurdering, hvad en dispensation vil betyde for de hensyn, som skovbyggelinjen varetager. Men er skovbyggelinjer noget, kommunen skal forholde sig til i en miljøscreening?
Som udgangspunkt mener Planklagenævnet vist nej, for miljøvurderingsloven regulerer ikke naturbeskyttelse, og det er ikke i lokalplanprocessen, der tages stilling til reduktion eller dispensation fra skovbyggelinjen*. Men påvirkningen af en skov – og dermed indirekte dispensation fra en skovbyggelinje – kan være et emne, der skal miljøscreenes.
* Med ændringer i planloven, som trådte i kraft til nytår, kan en lokalplan nu fastsætte, at der dispenseres fra skovbyggelinjer.
Indskrænkning af skovbyggelinje kræver ikke miljøvurdering
Tversted Plantage ligger kort fra lokalplanområdet, oplyser Hjørring Kommune, og det er nødvendigt at indskrænke skovbyggelinjen til en afstand på knapt 100 meter fra plantagen. Det kan ske ved reduktion eller ved at dispensere, hver gang der skal bygges.
Forholdet omkring skovbyggelinjen er tilstrækkeligt udførligt beskrevet i miljøscreeningen, mener Planklagenævnet. Formenligt fordi plantagen ikke påvirkes direkte af, at skovbyggelinjen indskrænkes. Lokalplanen medfører hverken fældning eller skovrejsning.
Mere information
Planklagenævnets afgørelse i sagen om sommerhusene i Tversted.
Hjørring Kommunes lokalplan 700-L04.
Indbygget dispensation fra skovbyggelinjer kan ses i planlovens § 15, stk. 5.
Gå ikke glip af nyhedsbrev
Hvis du ikke vil gå glip af artiklerne om Planklagenævnets afgørelser, så tilmeld dig mit nyhedsbrev her: https://www.carlsensplaner.dk/tilmeld-dig-nyhedsbrev/
Artiklens forfatter og formål
Jeg er arkitekt og har arbejdet som byplanlægger siden 2003. Først i kommunal forvaltning, nu som selvstændig byplankonsulent hvor jeg laver lokalplaner for kommuner og udviklere. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for en hånd til en lokalplan.
Planklagenævnets afgørelser er lange og detaljerede. Jeg læser afgørelserne for at bliver klogere selv: Hvordan undgår vi kommunal planlægning, som bliver underkendt i Planklagenævnet? Jeg deler min læsning for at give dig et hurtigt overblik over indholdet, som jeg ser det. Det er ikke en juridisk tolkning, autoriseret af nævnet. Hvis du vil vide præcist, hvad nævnet har skrevet, så klik på linket ovenfor.
