Planklagenævnet: Ændret alderssammensætning på opholdssted kræver ikke landzonetilladels

I august 2019 gav Langeland Kommune afslag på en ny landzonetilladelse til et opholdssted for unge. Dén afgørelse ophævede Planklagenævnet i torsdags: Kommunen gav landzonetilladelse til opholdsstedet i 2009. De unges aldersammensætning er ændret, men det spiller ingen rolle i sig selv. Der er slet ikke behov for en ny landzonetilladelse. Afgørelsen er en påmindelse om at fokusere på det strengt planmæssige.

Landzonetilladelse til opholdssted for 8 unge

I 2009 gav Langeland Kommune landzonetilladelse til et opholdssted for 8 unge i alderen 12-18 år. Afgørelsen blev påklaget af en lille gruppe naboer. De frygtede utryghed, kriminalitet og støj, men afgørelsen blev fastholdt af Naturklagenævnet: Opholdsstedet skulle indrettes i ejendommens eksisterende bygninger. Landzonetilladelsen var i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser.

I 2018 klagede en nabo over, at ejendommens anvendelse var ændret. Derfor sendte opholdsstedet en redegørelse til kommunen: Ja, brugergruppens aldersammensætning var ændret til unge mellem 15 og 25 år i stedet for 12 til 18 år. Og man havde ansat en sygeplejerske. Men ellers var forholdene i væsentlige træk uændrede. Opholdsstedet søgte om fornyet landzonetilladelse i marts 2019.

Kommunen: Nej til bosted for unge over 18 år

I august 2019 sagde kommunen nej til en ændret anvendelse: 7 af de unge på opholdsstedet var ældre end 18 år, og det var i strid med landzonetilladelsen fra 2009. De unges alder i sig selv var ikke en planmæssigt relevant ændring, medgav kommunen. Men alderen havde i praksis en ikke “underordnet betydning” for påvirkningen af omgivelserne. Sådan må man forstå kommunens holdning, som den er refereret i Planklagenævnets afgørelse.

Der havde været en række politianmeldte “uheldige episoder”. De unge havde generet naboerne med mere trafik, hensynsløs kørsel, trusler og støj, mente kommunen. Når 7 af de 8 unge var over 18 år, så var de myndige. Derfor vurderede kommunen, at personalet havde sværere ved at gribe ind over for de unges adfærd.

Opholdsstedet: Er alderen planmæssigt relevant?

Opholdsstedet klagede over afgørelsen: Socialtilsynet havde godkendt bostedet. Trafikken var den samme som før. Naboerne havde ikke klaget. Man havde ingen problemer med at gribe ind over for uønsket adfærd fra de unges side.

Planklagenævnet burde tage stilling til, om det er planmæssigt relevant at regulere brugergruppens alder, mente bostedet.

Planklagenævnet: Ikke behov for ny landzonetilladelse

Planklagenævnet ophævede kommunens afgørelse: Der var slet ikke behov for en ny landzonetilladelse.

  1. Ingen fysiske ændringer: Ejendommens bebyggelse er ikke blevet bygget om eller til i forbindelse med den ændrede alderssammensætning blandt de unge.
  2. Ikke mere intensiv anvendelse: Den gældnede landzonetilladelse tillader allerede et døgnbemandet opholdsted til 8 unge. Anvendelsen er ikke mere intensiv, fordi alderssammensætningen er ændret.
  3. Ikke mere trafik: Alderssammensætning og opnormering af personalet betyder ikke mere trafik. Ingen af de unge har kørekort og egen bil. Antallet af medarbejdere er steget ubetydeligt.
  4. Planmæssigt fokus: Landzonereglerne regulerer ikke færdselsmæssige, ordensmæssige eller socialpædagogiske forhold. Eventuelle problemer med hensynsløs kørsel, trusler og støj kan ikke løses ved at sige nej til at give en landzonetilladelse. Det er udfordringer, som personale, politi og sociale myndigheder skal løse.

Hvad skal Langeland Kommune og vi andre gøre i fremtiden?

Planklagenævnets afgørelse er klar. Vi skal fokusere på det planmæssige og ikke forhold, som ikke kan reguleres i henhold til planloven. I sagen på Langeland var der tilsyneladende ét forhold, som kunne have begrundet kommunens krav om landzonetilladelse – og dermed givet kommunen hjemmel til et afslag: Trafikken.

“Det kan derimod efter omstændighederne indgå som et hensyn efter landzonereglerne, at der bor unge/voksne i stedet for børn i et socialt tilbud i det omfang, at det kan medføre, at disse selv kører i biler, på knallerter eller lign., da det kan øge mængden af trafik i området”, skriver Planklagenævnet.

Relevant link

Planklagenævnets afgørelse.

Artiklens forfatter og formål

Artiklens forfatter er arkitekt og har arbejdet som byplanlægger siden 2003. Først i kommunal forvaltning, nu som selvstændig byplankonsulent hvor jeg laver lokalplaner for kommuner og udviklere. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for en hånd til en lokalplan.

Planklagenævnets afgørelse er lang og detaljeret. Jeg læser afgørelserne for at bliver klogere selv. Jeg deler min læsning for at give dig et hurtigt overblik over indholdet, som jeg ser det. Det er ikke en juridisk tolkning, autoriseret af nævnet. Hvis du vil vide præcist, hvad nævnet har skrevet, så klik på linket ovenfor.

Share Post :

More Posts

Skriv et svar