En kommune må gerne nedlægge et § 14-forbud, som hindrer placering af bebyggelse for tæt på vejskel. Men er kommunen for længe om at beslutte sig for at nedlægget forbuddet, så må det ikke nedlægges for et år.
§ 14-forbud mod udvidelse af enfamiliehus
Vejle Kommune nedlægger et § 14-forbud for et år: Ejeren af et enfamiliehus i Vinding må ikke udvide huset med en tilbygning, som kommer nærmere vejskel end 2,5 meter. Kommunen vil udarbejde en lokalplan, som hindrer den nye bebyggelse.
Ejeren klager til Planklagenævnet. Kommunen har ikke hjemmel til at fastsætte afstanden mellem bebyggelse og vejskel, mener hun. Et forbud med en længde på et år er for lang.
Forbud mod placering af bebyggelse er lovligt
En kommune må nedlægge et § 14-forbud for at udarbejde en lokalplan, der hindrer forhold, som kan hindres med en lokalplan. I henhold til planlovens § 15, stk. 2, nr. 6, må en lokalplan fastsætte bestemmelser om placering af bebyggelse.
Derfor må Silkeborg Kommune gerne nedlægge et forbud for at udarbejde en lokalplan, der fastlægger en mindsteafstand mellem bebyggelse og vejskel, konstaterer Planklagenævnet. Men hvad så med § 14-forbuddets længde?
For lang sagsbehandlingstid
Et § 14-forbud må højst nedlægges et år, påpeger Planklagenævnet. En kommunen har ret til en vis undersøgelses- og overvejelsestid inden beslutningen om et forbud. Men er der brugt lang tid på at undersøge og overveje, så skal forbuddets længde indskrænkes.
Ejeren af enfamiliehuset sendte en byggeansøgning i marts 2022. Først i december 2022 nedlægger kommunen § 14-forbuddet. 8 måneders sagsbehandling er så lang tid, at et forbud med en længde på et år er for længe. Planklagenævnet ophæver forbuddet.
Hvad nu, hvis forbuddets længde havde været kortere?
Ville Planklagenævnet have opretholdt Vejle Kommunes § 14-forbud, hvis forbuddets længde var blevet indskrænket? Det ved vi ikke.
Men vi ved, at hvis et projekt “har været længe under behandling i kommunen, (så) må forbuddets gyldighedsperiode…fastsættes under hensyn til den tid, der allerede er medgået til sagens behandling”. Det skriver nævnet i afgørelsen.
Hvor kort skal forbuddet være?
Hvad betyder det så? Skulle længden på § 14-forbuddet have været indskrænket fra et år til 4 måneder, fordi der er gået 8 måneder, fra kommunen modtog en byggeansøgning, til forbuddet blev nedlagt?
Det ved vi heller ikke. Planklagenævnet tager det forbehold, at det er særligt vigtigt at indskrænke længden på et § 14-forbud, hvis det er kommunens skyld at sagsbehandlingen før forbuddet er trukket ud.
Hurtigt forbud eller intet forbud
Det afgørende må være – for en planlægger i en kommune, som overvejer et § 14-forbud – at træffe så hurtig en beslutning om forbuddet, som muligt. Går der for langt tid med overvejelserne, så bør kommunen måske droppe et forbud.
At nedlægge et § 14-forbud forpligter kommunen til at vedtage og offentliggøre et lokalplanforslag inden for forbuddets frist. Bliver forbuddets længde så kort, at der ikke er tid til at udarbejde et lokalplanforslag og få det godkendt, er der ingen grund til at nedlægge det.
Mere information
Planklagenævnets afgørelse i sagen om Vejle Kommunes § 14-forbud.
Gå ikke glip af nyhedsbrev
Hvis du ikke vil gå glip af artiklerne om Planklagenævnets afgørelser, så tilmeld dig mit nyhedsbrev her: https://www.carlsensplaner.dk/tilmeld-dig-nyhedsbrev/
Artiklens forfatter og formål
Jeg er arkitekt og har arbejdet som byplanlægger siden 2003. Først i kommunal forvaltning, nu som selvstændig byplankonsulent hvor jeg laver lokalplaner for kommuner og udviklere. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for en hånd til en lokalplan.
Planklagenævnets afgørelser er lange og detaljerede. Jeg læser afgørelserne for at bliver klogere selv: Hvordan undgår vi kommunal planlægning, som bliver underkendt i Planklagenævnet? Jeg deler min læsning for at give dig et hurtigt overblik over indholdet, som jeg ser det. Det er ikke en juridisk tolkning, autoriseret af nævnet. Hvis du vil vide præcist, hvad nævnet har skrevet, så klik på linket ovenfor.
