Når lokalplanen stiller krav om facademateriale i træ, kan der ikke anvendes hardieplanker af komposit/cementfiber, selvom hardieplankernes overflade har en struktur, der minder om træ. Det fastslår Planklagenævnet i afgørelsen om facadematerialet på et sommerhus i Trend.

Nej til hardieplanker

Vesthimmerland Kommune siger nej: Ejeren af et sommerhus i Trend får ikke en lovliggørende dispensation til hardieplanker* på sommerhusets facader.

Sommerhusets ejere klager til Planklagenævnet: Kommunen har ikke foretaget et konkret skøn. Der mangler en begrundelse for at sige nej. Andre sommerhuse i området er også udført med hardieplanker. Og så vil det medføre at stort resursespild at skifte facadematerialet ud, mener ejerne.

*Hvis du allerede nu brænder efter at vide, hvad hardieplanker er, så kan du ser dem her på jameshardie.dk.

Hvad siger lokalplanen om facadematerialer?

I lokalplanen fremgår det, at “bygninger skal opføres som træhuse eller med facader af teglsten, som skal fremtræde med træbeklædning, pudset eller vandskuret mur…Træbeklædning skal udføres med savskårne eller høvlede brædder (profilbrædder, Blokhusbrædder, klinkbeklædning eller „en på to“-beklædning).

Hardieplanker er et komposit/cementfibermateriale. Facadematerialet er altså ikke i overensstemmelse med lokalplanen, fastslår Planklagenævnet. Om kommunen vil dispensere, er op til kommunens skøn.

Mangler kommunen at begrunde afgørelsen?

Kommunen skal dog leve op til de forvaltningsretlige regler – herunder kravet om en saglig begrundelse for sin afgørelse. Mangler sådan en begrundelse, som sommerhusets ejere mener?

Nej, afgør Planklagenævnet. Kommunens giver en planlægningsmæssigt relevant og saglig begrundelse for at sige nej. Det handler bl.a. om at bevare områdets karakter og autencitet.

Har kommunen foretaget et konkret skøn?

Medarbejdere fra kommunen har været ude og se sommerhuset. Det er tydeligt, vurderer de, at hardieplanker ikke er træ, selvom de er udført med en struktur, der minder om træ. Strukturen er ikke så varieret som ved rigtige træplanker. Det giver anderledes lys- og skyggevirkninger, og så er hardieplanker mere blanke end træplanker.

Når kommunen bygger sin vurdering på en besigtigelse, så er der tale om et konkret skøn og ikke et skøn under regel*, afgør Planklagenævnet.

*Kommunens afgørelse skal bygge på et konkret skøn. En kommune må ikke foretage et “skøn under regel”. En afgørelse må ikke bygge på interne regler i forvaltningen om, hvad man plejer at afgøre i lignende sager.

Det mindst indgribende middel ud af flere

Sommerhusets ejere mener, at et nej til dispensation er i strid mod proportionalitetsprincippet. Det vil medføre et stort resursespild at skifte facadematerialet ud.

En kommune skal overveje en dispensation før et krav om fysisk lovliggørelse, fastslår Planklagenævnet. Når det kommer til proportionalitetsprincippet, så handler det om at bruge det mindst indgribende middel over for en borger, “hvor der er flere mulige lovliggørelsesmåder”.

Proportion mellem indgreb og resultat

Nogle gange kan pligten til at bruge det mindst indgribende middel betyde, påpeger Planklagenævnet, at kommunen er afskåret fra at kræve lovliggørelse. Det gælder, hvis kravet er ude af proportioner.

Et krav kan være ude af proportioner, hvis det er “uforholdsmæssigt indgribende i forhold til det resultat, der opnås og de hensyn, der varetages med den pågældende bestemmelse”, skriver nævnet. Det kan også være ude af proportioner, hvis det medfører et stort værdispild.

Overholder kommunen proportionalitetsprincippet?

Kravet om proportion mellem indgreb, resultat og værdispild står dog ikke alene. Hensynet til retshåndhævelsen, risikoen for præcedens og spørgsmål om ond tro skal med i overvejelserne, fastslår Planklagenævnet.

Vesthimmerland Kommunes nej til dispensation strider ikke mod proportionalitetsprincippet. Hensynet til retshåndhævelse og risikoen for præcedens vejer tungere end værdispild, vurderer nævnet. Det vil koste et sted mellem 100.000 og 150.000 kroner, at skifte hardieplankerne ud.

Lighedsgrundsætningen: Borgerne skal behandles ens

Flere andre sommerhuse i området har facader med hardieplanker, påpeger sommerhusets ejere. Underforstået: Hvis de andre sommerhusejere må bruge hardieplanker, så må vi også.

Som udgangspunkt giver Planklagenævnet sommerhusejerne ret. Lighedsgrundsætningen betyder, at borgerne skal behandles ens: “Sager…der i det væsentlige er ens, (skal) som udgangspunkt have samme resultat”, som nævnet pointerer.

Manglende resurser er ikke stiltiende accept

Kommunens medarbejdere har ikke set andre sommerhuse i området med facader af hardieplanker. Der er ikke dispenseret fra lokalplanen tidligere. Det er altså ikke ulovlig forskelsbehandling at sigen nej nu.

Selv hvis der skulle være sommerhuse med hardieplanker i området, ville det ikke nødvendigvis stride mod lighedsgrundsætningen at afvise at dispensere, skriver Planklagenævnet. Hvis kommunen ikke har resurser til at forfølge ulovlige forhold i sommerhusområdet, er det ikke en stiltiende accept.

Nyttig viden for planlæggere og byggesagsbehandlere

Vesthimmerland Kommune har fået medhold i, at planker af et komposit/cementfibermateriale ikke kan siddestilles med planker i træ – heller ikke selvom overfladestrukturen minder om strukturen i træ.

Det er nyttig viden for både planlæggere og byggesagsbehandlere, fordi Planklagenævnet har truffet en afgørelse i en tilsvarende sag i 2021. Her afgjorde nævnet, at der gerne måtte bruges et materiale af fibercement på facaderne.

Hvad er den forskellen på de to afgørelser?

I afgørelsen fra 2021 vurderer Planklagenævnet, at der må anvendes et materiale af fibercement, fordi lokalplanen stiller krav om, at facaderne fremtræder i træ. Det er altså nok, at materialet ligner træ. Det spiller også en rolle for nævnet, at det fremgår i lokalplanens redegørelse, at det er hensigten med lokalplanen at give frie rammer for bebyggelsens materialer.

I lokalplanen fra Vesthimmerland Kommune er der også krav om, at facaderne fremtræder med træbeklædning. Men i denne lokalplan fastsætter formålsparagraffen, at det er hensigten af fastlægge ensartede retningslinjer for bebyggelsen.

Mere information

Planklagenævnets afgørelse i sagen om sommerhuset i Trend.

Vesthimmerland Kommunes lokalplan 61.

Læs artiklen “Planklagenævnet: Fremtræder er ikke det samme som opført i“, der handler om afgørelsen fra 2021.

Nærværende artikel er skrevet knapt en måned efter Planklagenævnets afgørelse. Det fremgår i skrivende stund ikke af afgørelsen, om der er rejst en sag ved domstolene for at prøve afgørelsen.

Gå ikke glip af nyhedsbrev

Hvis du ikke vil gå glip af artiklerne om Planklagenævnets afgørelser, så tilmeld dig mit nyhedsbrev her: https://www.carlsensplaner.dk/tilmeld-dig-nyhedsbrev/

Artiklens forfatter og formål

Jeg er arkitekt og har arbejdet som byplanlægger siden 2003. Først i kommunal forvaltning, nu som selvstændig byplankonsulent hvor jeg laver lokalplaner for kommuner og udviklere. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for en hånd til en lokalplan.

Planklagenævnets afgørelser er lange og detaljerede. Jeg læser afgørelserne for at bliver klogere selv: Hvordan undgår vi kommunal planlægning, som bliver underkendt i Planklagenævnet? Jeg deler min læsning for at give dig et hurtigt overblik over indholdet, som jeg ser det. Det er ikke en juridisk tolkning, autoriseret af nævnet. Hvis du vil vide præcist, hvad nævnet har skrevet, så klik på linket ovenfor.