Fredag sidste uge ophævede Planklagenævnet en kommunes påbud om udskiftning af facadematerialet på et redskabsskur. Nævnet vurderer, at fibercement er et lovligt facademateriale, fordi lokalplanen stiller krav om materialer, der “fremtræder” i bl.a. træ. Der er ikke noget krav om, at facaderne er opført i de pågældende materialer. Derfor må der bruges fibercementplader, der ligner træ.
Er fibercement det samme som træ eller beton?
I 2020 giver Næstved Kommune et påbud til en grundejer: Facadematerialet på et redskabsskur skal skiftes ud. Fibercement er ikke tilladt i henhold til lokalplanens § 8.1, vurderer kommunen. Paragraffen fastsætter, at “bygninger inden for lokalplanens område skal have ydervægge, der fremtræder i blank mur i tegl, som pudset, i træ eller beton”.
Grundejeren klager til Planklagenævnet: Fibercement er et lovligt facademateriale, fordi det består af træ og beton, mener ejeren. Desuden er § 8.1 ikke så klart formuleret, at paragraffen kan håndhæves.
Redegørelse og ordet “fremtræder” er afgørende
Planklagenævnet giver grundejeren medhold: “Det fremgår af sagens oplysninger, at redskabsskurets facademateriale består af fibercement. Fotos af redskabsskuret (viser)…at redskabsskurets facade fremstår opført i et materiale, der ligner malede brædder af træ” og “Planklagenævnet finder…at forholdet er i overensstemmelse med lokalplanen og derfor ikke kræver dispensation”.
Hvordan kommer nævnet frem til dén konklusion, når fibercement ikke fremgår som et af de tilladte facadematerialer i § 8.1? “Planklagenævnet forstår …ikke bestemmelsen som et krav om, at ydervægge skal være opført i de nævnte materialer, men alene som et krav om, at ydervægge fremtræder i de i bestemmelsen anførte materialer, herunder f.eks. træ”.
Planklagenævnet henviser også til lokalplanens redegørelse. Her fremgår det, at det er hensigten med lokalplanen at give frie rammer for bebyggelsens materialer. Der skal ikke stilles særlige krav til bebyggelsens udformning og fremtræden. Det betyder åbenbart, at det er underordnet i nævnets optik, om facadematerialerne er træ eller ligner.
Hvad skal Næstved Kommune og vi andre gøre i fremtiden?
Hvor mange af os byplanlæggere har ikke brugt – og bruger stadig – ordet “fremtræde”, når vi stiller krav til facadematerialer og farver i en lokalplan? Lokalplanvejledningen fastsætter netop, at vi i henhold til planlovens § 15, stk. 2, nr. 7, kan “fastsætte bestemmelser, der tilsigter en bestemt, nærmere beskrevet ydre fremtræden” (min fremhævelse).
Derfor er det bekymrende, at Planklagenævnet hæfter sig ved netop ordet “fremtræde” som en noget andet end et krav om, at bebyggelse skal være “opført i” bestemte materialer. En lokalplan kan ikke fastsætte noget om konstruktive forhold. Derfor burde “fremtræde” og “opført i” være synonymer i planlovens forstand.
Når nu Planklagenævnet hæfter sig ved sproglige nuancer, så burde nævnet ikke bare tage udgangspunkt i ordet “fremtræde”. Det må være mindst lige så vigtigt, hvad der står bagefter. § 8.1 stiller ikke krav om, at ydervæggene skal fremstå som træ. Der står, at ydervæggene skal fremstå i træ. Dette “i” må i min bog betyde, at ydervæggene skal være lavet at træ – ikke bare ligne.
Men Planklagenævnets ord er lov, indtil nogen prøver afgørelsen ved retten: Derfor bør vi byplanlæggere vel bruge ordene “opført i” frem for “fremtræder” i fremtiden? I hvert fald hvis der er et ønske om facader i de materialer, som bliver fastlagt i bestemmelserne.
Relevante links
Planklagenævnets afgørelse i sagen om redskabsskuret i Næstved Kommune.
Næstved Kommunes lokalplan 082.
I februar traf Planklagenævnet en afgørelse i en tilsvarende sag, hvor lokalplansproget fik en afgørende betydning. Kommunens tilladelse til forskellige taghældninger på en bebyggelse blev underkendt, fordi lokalplanen ikke eksplicit angiver, at forskellige taghældninger må kombineres. Du kan læse mere om denne afgørelse i artiklen “Planklagenævnet: Når sproglige detaljer får afgørende betydning“.
Artiklens forfatter og formål
Jeg er arkitekt og har arbejdet som byplanlægger siden 2003. Først i kommunal forvaltning, nu som selvstændig byplankonsulent hvor jeg laver lokalplaner for kommuner og udviklere. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for en hånd til en lokalplan.
Planklagenævnets afgørelser er lange og detaljerede. Jeg læser nævnets afgørelser for at bliver klogere selv: Hvordan undgår vi kommunal planlægning, som bliver underkendt i Planklagenævnet?
Jeg deler min læsning for at give dig et hurtigt overblik over indholdet, som jeg ser det. Det er ikke en juridisk tolkning af afgørelsen. Hvis du vil vide præcist, hvad nævnet har skrevet – så klik på linket ovenfor.
