Ejeren af en bygning med høj bevaringsværdi får ikke dispensation til 14 nye ovenlysvinduer på mansardtaget – de skal fjernes. Planklagenævnet fastholder Frederiksberg Kommunes afgørelse. Det er godt nyt, når det kommer til at beskytte bevaringsværdige bygninger.
Nej til ovenlysvinduer
Frederiksberg Kommune siger nej: Ejeren af en bygning får ikke en lovliggørende dispensation til 14 nye ovenlysvinduer. Bygningen er omfattet af lokalplanerne 107 og 228, som begge fastsætter, at bygninger ikke må bygges om, rives ned eller ændres på anden måde uden kommunalbestyrelsens tilladelse.
Lokalplan 228 er en bevarende lokalplan, som sikrer beskyttelse af bygninger med bevaringsværdien 1 og 2 – altså kommmunens mest bevaringsværdige bygninger.
Praksis skærpet
De 14 ovenlysvinduer er placeret på bygningens mansardtag. Kommunen afviser at dispensere, fordi vinduernes størrelse, omfang, udformning og placering ikke respekterer bygningens bevaringsværdier og arkitektur.
Kommunen pointerer desuden, at praksis for dispensation til ændringer, som ikke genskaber noget oprindeligt på en bygning, er skærpet, siden den bevarende lokalplan 228 blev vedtaget i maj 2021.
Usaglig forskelsbehandling?
Ejendommens ejer klager til Planklagenævnet. Hun peger på, at der er flere bygninger i området med samme bevaringsværdi, som har fået samme slags ovenlysvinduer. Når kommunen siger nej nu, så er det usaglig forskelsbehandling.
En kommune skal behandle borgerne ens, fastslår Planklagenævnet. Det fremgår af lighedsgrundsætningen. Et to sager væsentligt ens, så skal de have samme udfald. Har én ejendomsejer fået lov til ovenlysvinduer, så skal den næste også have lov – som udgangspunkt.
Saglig praksisændring
En kommune må dog gerne ændre sin administrationspraksis, skriver nævnet, hvis praksisændringen kan begrundes sagligt, og den følges konsekvent. Spørgsmålet er derfor, om Frederiksberg Kommune har en saglig begrundelse for at sige nej til ovenlysvinduer, som man tidligere har sagt ja til på andre bygninger med høj bevaringsværdi.
Frederiksberg Kommune har skærpet sin praksis, siden den bevarende lokalplan blev vedtaget. Der er ikke givet dispensationer til ovenlysvinduer på bygninger med høj bevaringsværdi. Når kommunen afslår at dispensere, så er det ikke usaglig forskelsbehandling.
Mindst indgribende middel
Skal der gives en lovliggørende dispensation? Det skal en kommune overveje, før kommunen vælger at kræve fysisk lovliggørelse. Kommunen skal afveje retshåndhævelsen over for pligten til at bruge det mindst indgribende middel over for en borger.
Planklagenævnet kommer ikke direkte ind på dette spørgsmål i afgørelsen. Men nævnet konstaterer, at der ikke er etableret beboelse i tagetagen endnu. Jeg vurderer, at det har været en medvirkende årsag til nævnets afgørelse: Udgifterne forbundet med at fjerne vinduerne kunne blive meget større, hvis konskvensen var, at boliger manglede dagslys.
Påbud og lighedgrundsætning
Planklagenævnet skriver til slut i afgørelsen, at kommunen “skal iagttage almindelige forvaltningsretlige grundsætninger, herunder lighedsgrundsætningen”, hvis kommunen giver et påbud om lovliggørelse.
Hvad mener nævnet konkret med det? Hvis kommunen siger nej til dispensation, er næste logiske skridt at give et påbud. Hvis nej´et til dispensation overholder lighedsgrundsætningen, så gør et påbud det vel også? Svaret får vi først, hvis kommunen giver et påbud – og påbuddet påklages.
Hvad skal Frederiksberg Kommune og vi andre gøre i fremtiden?
Planklagenævnets afgørelse er godt nyt, når det kommer til at beskytte bevaringsværdige bygninger. En kommune kan sige nej til at dispensere til ændringer, som skader bevaringsværdien. Også selvom kommunens praksis tidligere har været mere lempelig, og ændringerne er foretaget.
Forudsætningen for at ændre praksis er en god, saglig begrundelse, og at praksisændringen er konsekvent. For Planklagenævnet spiller en ny, bevarende lokalplan en afgørende rolle, når en ændret praksis skal begrundes. Det kan vi konstatere i sagen om ovenlysvinduerne på Frederiksberg.
Mere information
Planklagenævnets afgørelse i sagen om de 14 ovenlysvinduer på Frederiksberg.
Frederiksberg Kommunes lokalplan 107 og lokalplan 228.
Gå ikke glip af nyhedsbrev
Hvis du ikke vil gå glip af artiklerne om Planklagenævnets afgørelser, så tilmeld dig mit nyhedsbrev her: https://www.carlsensplaner.dk/tilmeld-dig-nyhedsbrev/
Artiklens forfatter og formål
Jeg er arkitekt og har arbejdet som byplanlægger siden 2003. Først i kommunal forvaltning, nu som selvstændig byplankonsulent hvor jeg laver lokalplaner for kommuner og udviklere. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for en hånd til en lokalplan.
Planklagenævnets afgørelser er lange og detaljerede. Jeg læser afgørelserne for at bliver klogere selv: Hvordan undgår vi kommunal planlægning, som bliver underkendt i Planklagenævnet? Jeg deler min læsning for at give dig et hurtigt overblik over indholdet, som jeg ser det. Det er ikke en juridisk tolkning, autoriseret af nævnet. Hvis du vil vide præcist, hvad nævnet har skrevet, så klik på linket ovenfor.
