Onsdag sidste uge stadfæstede Planklagenævnet dispensationer i Jammerbugt og Slagelse Kommuner. Med afgørelserne fastslår Planklagenævnet 3 ting: Formålsparagraffen binder ikke borgerne. Bebyggelsesregulerende bestemmelser er som udgangspunkt ikke en del af lokalplanens principper. Udnyttelse af dispensationsbestemmelser er ikke i strid med lokalplanprincipperne.
Bebyggelsesregulerende bestemmelser er ikke lokalplanprincipper
I 2020 giver Jammerbugt Kommune en dispensation fra byplanvedtægt 7. Grundejeren får lov til at overskride udnyttelsesgrad og bygningshøjde i sommerhusområdet Thorup Strand.
En grundejerforening klager til Planklagenævnet. Foreningen mener, at kommunen ikke kan dispensere. Men nævnet afviser klagen: Kommunen har lov til at dispensere i henhold til planlovens § 19. Byplanvedtægtens bebyggelsesregulerende bestemmelser hører ikke til vedtægtens principper.
Du kan læse mere om, hvornår bebyggelsesregulerende bestemmelser bliver til lokalplanprincipper i artiklen “Planklagenævnet: Nogle gange hører de bebyggelsesregulerende bestemmelser til lokalplanens principper“.
Formålsparagraffen ikke bindende for borgerne
I 2020 dispenserer Slagelse Kommune fra lokalplan 96: En grundejer for lov til at overskride bebyggelsesprocenten og loftet for omfanget af terrænregulering.
En grundejerforening klager til Planklagenævnet. Foreningen mener, at dispensationen er i strid med lokalplanens principper – herunder formålsparagraffen. Men nævnet afviser klagen: Formålsparagraffen er ikke bindende for borgerne. De bebyggelsesregulerende bestemmelser hører ikke til lokalplanens principper.
Du kan læse mere om formålsparagraffen i forhold til borgerne i artiklen “Planklagenævnet: Formålsparagraffen skal konkretiseres for at binde borgerne“.
Dispensationsbestemmelser ikke i strid med principper
“Lokalplanen har til formål at indpasse de nye boliger naturligt i det skrånende terræn ud mod det åbne landskab mod vest”, står der i lokalplanens formålsparagraf. I lokalplanens § 8.4 fastsættes det, at “der (ikke) må…foretages terrænreguleringer større end ± 0,5 m”.
Grundejerforeningen mener, at dispensationen fra terrænbestemmelsen strider mod formålsparagraffen. Og har foreningen ikke ret? Formålsparagraffen er jo udmøntet i en bestemmelse, som binder borgerne. Formålsparagraffen har til hensigt at sikre tilpasning til terrænet.
Nej, fastslår Planklagenævnet. Kommunen kan dispensere. Det fremgår nemlig i slutningen af § 8.4, at terrænregulering på mere end 0,5 meter ikke må foretages “uden byrådets tilladelse“. § 8.4 er en dispensationsbestemmelse, der eksplicit fastsætter muligheden for en dispensation. En dispensation er derfor ikke i strid med principperne.
Du kan læse mere om dispensationsbestemmelser og lokalplanprincipper i artiklen “Planklagenævnet: Udnyttelsen af en “dispensationsbestemmelse” ikke i strid med planens principper“.
Relevante links
Planklagenævnets afgørelse i sagen om udnyttelsesgrad og bygningshøjde i Jammerbugt Kommune.
Jammerbugt Kommunes byplanvedtægt 7.
Planklagenævnets afgørelse i sagen om terrænregulering og bebyggelsesprocent i Slagelse Kommune.
Slagelse Kommunes lokalplan 96.
Artiklens forfatter og formål
Jeg er arkitekt og har arbejdet som byplanlægger siden 2003. Først i kommunal forvaltning, nu som selvstændig byplankonsulent hvor jeg laver lokalplaner for kommuner og udviklere. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for en hånd til en lokalplan.
Planklagenævnets afgørelser er lange og detaljerede. Jeg læser nævnets afgørelser for at bliver klogere selv: Hvordan undgår vi kommunal planlægning, som bliver underkendt i Planklagenævnet?
Jeg deler min læsning for at give dig et hurtigt overblik over indholdet, som jeg ser det. Det er ikke en juridisk tolkning af afgørelsen. Hvis du vil vide præcist, hvad nævnet har skrevet – så klik på linkene ovenfor.
