En autoforhandler får lov til at beholde sit reklameskilt og bilen på taget. Det fastslår Planklagenævnet i en afgørelse fra midten af januar, og der er tre vigtige pointer i afgørelsen: Den konkrete formulering af en bestemmelse kan få afgørende betydning. Genopførelse efter hændeligt undergang er fortsat, lovlig anvendelse. Indrettelseshensyn afskærer kommunen fra at kræve lovliggørelse.

Autoforhandlers reklameskilt og bil må blive

Herlev Kommune giver en autoforhandler et påbud: Et belyst reklameskilt, nogle lysinstallationer og en bil på taget strider mod § 5.7 i byplanvedtægt XX. Her fremgår det, at “det ikke (er) tilladt at opsætte selvlysende eller belyste reklamer på ejendommene eller iøvrigt at reklamere, således at en ejendoms karakter af beboelsesejendom forandres”. Tingene skal fjernes.

Autoforhandleren klager til Planklagenævnet, og nævnet giver delvist medhold: Kommunens påbud om at fjerne reklameskiltet og bilen ophæves. Men resten af påbuddet opretholdes: Lysinstallationerne skal væk, og bilens forlygter skal slukkes,

Bilen er lovlig reklame på erhvervsejendom

Til en start fastslår Planklagenævnet, at bilen er lovlig reklame. Det skyldes, at der er to led i § 5.7. Første led udelukker selvlysende og belyste reklamer på alle ejendomme inden for planområdet, vurderer nævnet. Andet led udelukker reklamer generelt men kun på beboelsesejendomme, og autoforhandleren ligger i en erhvervsejendom.

Det er i hvert fald ikke klart, at forbuddet også gælder erhvervsejendomme, mener Planklagenævnet. Til gengæld vurderer nævnet, at det belyste reklameskilt, lysinstallationerne og lys i bilens forlygter strider mod § 5.7. Hvorfor ophæves påbuddet om at fjerne reklameskiltet så?

Genopførelse tilladt efter hændelig undergang

Det nuværende reklameskilt blev sat op, efter at en storm ødelagde det gamle i 2013, påpeger autoforhandleren. Stormskader er hændelig undergang, og så kan genopførelse være hidtil lovlig anvendelse, fastslår Planklagenævnet. Nævnet lægger vægt på, at det nye skilt er placeret på samme pæl og med samme placering som det oprindelige.

Men der er også tale om indrettelseshensyn for “kommunen kan fortabe retten til at kræve lovliggørelse efter en vis tid, hvis ejeren har berettigede forventninger om, at forholdet ikke vil blive krævet lovliggjort”, som Planklagenævnet skriver i afgørelsen. Der har været lysskilte på ejendommen de seneste 30 år uden indsigelse fra kommunen. Derfor kan forbuddet mod reklameskiltet ikke håndhæves nu.

Hvad skal Herlev Kommune og vi andre gøre i fremtiden?

Herlev Kommunes byplanvedtægt XX er fra 1965. Alligevel synes jeg, at det er værd at bide mærke i, at den konkrete formulering af en bestemmelse er vigtig. Sproglige detaljer kan få afgørende betydning for fortolkningen. I tilfældet i Herlev betyder formuleringen af bestemmelsen, at kommunen er afskåret fra et kræve bilen på taget fjernet.

I en lignende afgørelse fra februar sidste år afgjorde Planklagenævnet, at Greve Kommune ikke må give tilladelse til forskellige taghældninger, fordi lokalplanen ikke eksplicit åbner mulighed for en kombination. Den afgørelse kan du læse mere om i artiklen “Planklagenævnet: Når sproglige detaljer får afgørende betydning“.

Links

Planklagenævnets afgørelse i sagen om bilen på taget i Herlev.

Herlev Kommunes byplanvedtægt XX.

Artiklens forfatter og formål

Jeg er arkitekt og har arbejdet som byplanlægger siden 2003. Først i kommunal forvaltning, nu som selvstændig byplankonsulent hvor jeg laver lokalplaner for kommuner og udviklere. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for en hånd til en lokalplan.

Planklagenævnets afgørelser er lange og detaljerede. Jeg læser afgørelserne for at bliver klogere selv: Hvordan undgår vi kommunal planlægning, som bliver underkendt i Planklagenævnet? Jeg deler min læsning for at give dig et hurtigt overblik over indholdet, som jeg ser det. Det er ikke en juridisk tolkning, autoriseret af nævnet. Hvis du vil vide præcist, hvad nævnet har skrevet, så klik på linket ovenfor.