Klager over udbygningsaftaler kan ikke behandles i Planklagenævnet

Faxe Kommune og en bygherre indgår en frivillig udbygningsaftale. En nabo klager til Planklagenævnet, men nævnet afviser at behandle klagen. Klager over udbygningsaftaler kan ikke indbringes for anden myndighed.

Klage over udbygningsaftale

Faxe Kommune vedtager forslag til en lokalplan og et tillæg til kommuneplanen. I forbindelse med vedtagelsen af planforslagene, præsenteres byrådet for en frivillig udbygningsaftale. Men en nabo til planområdet klager til Planklagenævnet.

Naboen mener, at det er betænkeligt, at bygherren skal betale for en udgift, som en kommune normalt skal afholde. Naboen mener også, at reglerne for at indgå udbygningsaftaler er overtrådt.

Udbygningsaftaler ikke Planklagenævnets bord?

Det fremgår i planlovens § 58b, at klager over udbygningsaftaler ikke kan indbringes for anden myndighed. Derfor afviser Planklagenævnet at behandle klagen over udbygningsaftalen.

Men havde det set anderledes ud, hvis Faxe Kommune ikke havde overholdt planlovens klare regler for offentliggørelse og vedtagelse af en udbygningsaftale? Det formoder jeg…

Mere information

Planklagenævnets afgørelse om udbygningsaftalen i Faxe.

Gå ikke glip af nyhedsbrev

Hvis du ikke vil gå glip af artiklerne om Planklagenævnets afgørelser, så tilmeld dig mit nyhedsbrev her: https://www.carlsensplaner.dk/tilmeld-dig-nyhedsbrev/

Artiklens forfatter og formål

Jeg er arkitekt og har arbejdet som byplanlægger siden 2003. Først i kommunal forvaltning, nu som selvstændig byplankonsulent hvor jeg laver lokalplaner for kommuner og udviklere. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for en hånd til en lokalplan.

Planklagenævnets afgørelser er lange og detaljerede. Jeg læser afgørelserne for at bliver klogere selv: Hvordan undgår vi kommunal planlægning, som bliver underkendt i Planklagenævnet? Jeg deler min læsning for at give dig et hurtigt overblik over indholdet, som jeg ser det. Det er ikke en juridisk tolkning, autoriseret af nævnet. Hvis du vil vide præcist, hvad nævnet har skrevet, så klik på linket ovenfor.

Share Post :

More Posts

Skriv et svar