Regler for generelle og lempelige støjkrav i lokalplaner?

Når en lokalplan udlægger et nyt boligområde, skal den sikre, at støjen fra veje og virksomheder ikke overskrider grænseværdierne i hele området. Kun i eksisterende boligområder og områder med blandede byfunktioner må der fastlægges mere lempelige bestemmelser. Endelig kom en orientering fra Planklagenævnet, som skærer reglerne ud i pap.

§ 15a: Støjafskærming forudsætning for støjfølsomme anvendelser

Planloven skal hindre, at boliger og andre støjfølsomme anvendelser udsættes for alt for meget støj. Omvendt skal loven også hindre, at virksomheder bliver presset væk af støjfølsomme anvendelser i nærheden.

Derfor må der kun planlægges for støjfølsomme anvendelser på arealer, hvor støjen overskrider Miljøstyrelsens vejledende støjgrænseværdier, hvis lokalplanen sikrer tilstrækkelig støjafskærmning i overensstemmelse med planlovens § 15, stk. 2, nr. 13 eller 26.

Hovedregel: Støjgrænseværdierne skal overholdes overalt

Hovedreglen er, at støjgrænseværdierne for vejstøj skal overholdes overalt i et område, som udlægges til boliger eller andre støjfølsomme anvendelser – herunder på facaderne. Støjgrænseværdierne for virksomhedsstøj skal overholdes på alle udendørs arealer ved boligerne.

Denne hovedregel hænger sammen med hjemlen i planlovens § 15, stk 2, nr. 13. Paragraffen åbner mulighed for at stille krav om støjafskærmning som forudsætning for, at ny bebyggelse tages i brug, eller et ubebygget areal udnyttes til noget nyt. En mulighed, der altså skal udnyttes i henhold til § 15a, hvis støjen overskrider grænseværdierne.

Frie rammer for at stille krav til støjafskærmningen

En lokalplan kan fastsætte bestemmelser, som beskriver støjafskærmningens udformning, placering og karakter. Det er forudsætningen, at “disse nærmere krav til støjafskærmningen (er) egnede til at sikre, at de vejledende støjgrænseværdier kan overholdes”. Støjafskærmningen skal med andre ord være tilstrækkelig.

§ 15, stk. 2, nr. 13, medfører ikke, at en lokalplan skal beskrive udformning, placering og karakter af støjafskærmningen. Det er nok at fastsætte i en bestemmelse, at det er en forudsætning for ibrugtagningstilladelse, at støjgrænseværdierne kan overholdes.

Lempeligere bestemmelser i eksisterende boligområder

I nogle tilfælde må en lokalplan stille lempeligere krav til støjafskærmning af boliger. Det gælder, hvis der planlægges for boliger i eksisterende boligområder eller områder med blandede byfunktioner*. Og “eksisterende” boligområder betyder områder, hvor der allerede findes boliger. Ikke områder, som er planlagt til boliger.

I disse særlige tilfælde – og kun i disse tilfælde – er der hjemmel til lokalplankrav til støjafskærmning i planlovens § 15, stk. 2, nr. 26. Denne paragraf åbner mulighed for at stille krav om ” isolering mod støj af ny boligbebyggelse”.

Det lyder jo næsten som hjemlen i planlovens § 15, stk. 2, nr. 13. Men der er en væsentlig forskel, for § 15, stk. 2, nr. 26, hænger sammen med de knapt så skrappe krav til støjbelastningen af boliger og andre støjfølsomme anvendelser i Miljøstyrelsens to vejledninger om vej- og virksomhedsstøj fra 2007.

* Der gælder også særlige regler for planlægning af boliger inden byomdannelsesområder og transformationsområder. Disse regler fremgår i planlovens § 15, stk. 2 og 3.

Miljøgodkendelsen grundlag af vurdere støjbelastning

Er der virksomhedsstøj, som overskrider støjgrænseværdierne i et nyt boligområde? Her fastslår Planklagenævnet, at udgangspunktet for dén vurdering må være den gældende miljøgodkendelse for en eller flere virksomheder omkring området.

  • Giver miljøgodkendelsen lov til støj, der overskrider grænseværdierne, så er boligområdet støjbelastet, og lokalplanen skal fastsætte krav om støjafskærmning.
  • Støjer en eller flere virksomheder mere end tilladt i miljøgodkendelsen, kan kommunen tage udgangspunkt i godkendelsen og ikke selve støjen, når støjbelastningen skal vurderes*
  • Kommunen har ikke pligt til at sikre støjafskærmning mod mere støj end den aktuelle. Udviklingen af en virksomhed kan derfor betyde, at virksomheden har ansvaret for at dæmpe støjen tilstrækkeligt i fremtiden.

* Forudsætningen er, at kommunen vil fastholde/håndhæve miljøgodkendelsen, står der i orienteringen. Planklagenævnet forudsætter altså, at kommunen skrider ind over for overskridelser, når der bliver klaget over støjen, må man formode.

Links

Planklagenævnets orientering 18 fra 9. november 2021.

Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 om ekstern støj for virksomheder.

Tillæg til vejledning nr. 5/1984: Ekstern støj fra virksomheder fra 2007.

Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/2007 om støj fra veje.

Artiklens forfatter og formål

Jeg er arkitekt og har arbejdet som byplanlægger siden 2003. Først i kommunal forvaltning, nu som selvstændig byplankonsulent hvor jeg laver lokalplaner for kommuner og udviklere. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for en hånd til en lokalplan.

Planklagenævnets afgørelser er lange og detaljerede. Jeg læser afgørelserne for at bliver klogere selv: Hvordan undgår vi kommunal planlægning, som bliver underkendt i Planklagenævnet? Jeg deler min læsning for at give dig et hurtigt overblik over indholdet, som jeg ser det. Det er ikke en juridisk tolkning, autoriseret af nævnet. Hvis du vil vide præcist, hvad nævnet har skrevet, så klik på linket ovenfor.

Share Post :

More Posts