Det kan have afgørende betydning, hvordan vi formulerer bestemmelserne i en lokalplan. Nogle gange kan selv rækkefølgen af teksten i en bestemmelse have betydning. Det viser en afgørelse i Planklagenævnet i forrige.

Carport ikke inden for vejbyggelinjen

I april 2021 siger Hillerød Kommune nej til en carport i parcelhuskvarteret Selsvang. Ansøgeren vil opføre carporten 1,13 meter fra fortovet. Det er i strid med § 6.1 i byplanvedtægt 1, vurderer kommunen. Paragraffen fastsætter en vejbyggelinje, som bliver overskredet.

Ansøgeren klager til Planklagenævnet over afgørelsen, og nævnet giver medhold: På kortbilaget i byplanvedtægten er der vist en byggelinje langs vejen øst for parcelhusgrunden. Men der er ikke ikke vist en byggelinje langs vejen nord for grunden, hvor ansøgeren vil opføre sin carport. Derfor gælder forbuddet mod bebyggelse ikke her.

Bestemmelse eller kortbilag – hvad gælder?

I byplanvedtægtens § 6.1 står der, at “der pålægges byggelinie i henhold til vedhæftede kortbilag. Byggelinien er fastlagt som en ret linie inden for hver enkelt grund bestemt ved 2 punkter beliggende på de fra vej udgående naboskel i en afstand af 5 m fra vejskel. Ingen bebyggelse må placeres nærmere vejskel end ovennævnte byggelinier”.

Det er paragraffens forbud mod bebyggelse nærmere vejskel end 5 meter, kommunen tager udgangspunkt i. Det er korrekt, medgiver kommunen, at der ikke er vist en vejbyggelinje langs vejen mod nord på kortbilaget. Men det er en fejl. Hvis byggelinjen ikke skulle gælde her, så ville det fremgå specifikt af teksten i paragraffen.

Rækkefølgen har stor betydning

Jamen, det har kommunen da ret i, var min umiddelbare tanke: Når vejbyggelinjen er fastsat i paragraffen, så gælder den, selvom kortbilaget viser noget andet. Det er altid bestemmelserne, der gælder, hvis der er strid mellem bestemmelser og kortbilag. Hvordan kommer Planklagenævnet så frem til en anden konklusion?

Når jeg læser paragraffen grundigt, så forstår jeg alligevel godt nævnets afgørelse. For der står jo som det første, at der pålægges en vejbyggelinje i henhold til vedhæftede kortbilag. Først derefter fremgår det, hvor denne byggelinje er placeret på den enkelte grund. Det er en væsentlig forudsætning for afgørelsen.

Hvad skal Hillerød Kommune og vi andre gøre i fremtiden?

Afgørelsen viser os byplanlæggere, hvorfor vi skal tænke grundigt over, hvordan vi formulerer bestemmelserne. Selv rækkefølgen af teksten i en bestemmelse kan have en afgørende betydning.

“Der pålægges en vejbyggelinjer 5 meter fra vejskel langs alle veje. Ingen bygninger må opføres inden for vejbyggelinjerne. Vejbyggelinjerne er vist på vedhæftede kortbilag”. Hvis byplanlæggeren havde skrevet sådan dengang i 1965, ville der så have været nogen tvivl – uanset om kortbilaget fejlagtigt manglede nogle af vejbyggelinjerne?

Links

Planklagenævnets afgørelse i sagen om carporten i Selsvangkvarteret.

Hillerød Kommunes byplanvedtægt 1.

Artiklens forfatter og formål

Jeg er arkitekt og har arbejdet som byplanlægger siden 2003. Først i kommunal forvaltning, nu som selvstændig byplankonsulent hvor jeg laver lokalplaner for kommuner og udviklere. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for en hånd til en lokalplan.

Planklagenævnets afgørelser er lange og detaljerede. Jeg læser afgørelserne for at bliver klogere selv: Hvordan undgår vi kommunal planlægning, som bliver underkendt i Planklagenævnet? Jeg deler min læsning for at give dig et hurtigt overblik over indholdet, som jeg ser det. Det er ikke en juridisk tolkning, autoriseret af nævnet. Hvis du vil vide præcist, hvad nævnet har skrevet, så klik på linket ovenfor.