Planklagenævnet: Kommunen burde have regnet på lugt, støv og luftforurening

Mandag sidste uge ophævede Planklagenævnet en lokalplan i Horsens Kommune. Vil nye forureningsfølsomme anvendelser blive påvirket af lugt, støv eller anden luftforurening fra nærliggende virksomheder? Det burde kommunen have regnet på, fastslår nævnet. Er der luftforurening, som overskrider Miljøstyrelsens grænseværdier, så skal problemerne løses inden for lokalplanområdet – ikke ved at pålægge virksomhederne afværgeforanstaltninger.

Nye boliger tæt på forurenende virksomheder

I 2019 vedtager Horsens Kommune sin lokalplan 320 endeligt. Lokalplanen åbner mulighed for, at tidligere erhvervsarealer ved havnen kan bruges til blandede byformål – herunder boliger, kontorer, restauranter og rekreative aktiviteter.

Kommunen har miljøvurderet lokalplanen. I miljørapporten fremgår det, at der er virksomheder i erhvervshavnen tæt på lokalplanområdet, som kan påvirke nye boliger med støj, lugt og støv.

Men eventuelle problemer med forurening fra virksomhedernes aktiviteter vil blive reguleret i forbindelse med virksomhedernes miljøgodkendelser, fastslår lokalplanens redegørelse. Desuden skal det dokumenteres, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi for lugt overholdes i boliger og arbejdsrum.

Kommunen har overtrådt officialprincippet

En virksomhedsejer klager til Planklagenævnet. De miljømæssige konsekvenser af støv og lugt ikke er tilstrækkeligt belyst i lokalplanen, mener ejeren. Nævnet giver ejeren medhold og ophæver lokalplanen.

Kommunen har overtrådt officialprincippet – også kaldet undersøgelsesprincippetEller sagt på dansk om den konkrete sag: Kommunen burde have regnet på, om Miljøstyrelsens grænseværdier for lugt, støv eller anden luftforurening overholdes, når lokalplanområdet bruges til forureningsfølsomme anvendelser.

Ingen boliger uden afværgeforanstaltninger

Vil en kommune udlægge arealer til forureningsfølsomme anvendelser såsom boliger, som er belastet af lugt, støv eller anden luftforurening fra virksomheder? Så skal lokalplanen sikre disse anvendelser mod forureningen ved at fastsætte bestemmelser om bebyggelsens højde og placering. Det fremgår i planlovens § 15b, stk. 1. Formålet med paragraffen er – fastslår Planklagenævnet – dobbeltrettet:

  1. Der må ikke planlægges for forureningsfølsomme anvendelser på et areal plaget af luftforurening, som overstiger Miljøstyrelsens grænseværdier – medmindre lokalplanen sikrer afværgeforanstaltninger.
  2. Eksisterende virksomheder må ikke pålægges omkostninger til afværgeforanstaltninger, som skyldes, at der planlægges for forureningsfølsomme anvendelser i nærheden.

Hvad skal Horsens Kommune og vi andre gøre i fremtiden?

Planklagenævnet sender to klare signaler til Horsens Kommune og alle os andre byplanlæggere.

  1. Er der formodning om, at et område belastes af lugt, støv eller anden luftforurening fra virksomheder, som overskrider Miljøstyrelsens grænseværdier? Så skal det regnes på det*.
  2. Viser beregningerne, at luftforureningen overskrider grænseværdierne, så skal problemerne løses ved at fastsætte bestemmelser om placering og højde inden for lokalplanområdet. Det er ikke virksomhederne, der står med aben….

* “Planklagenævnet lægger…til grund, at kommunen ikke har foretaget beregninger i forhold til overholdelsen af grænseværdierne”, skriver nævnet i afgørelsen og senere: “Planklagenævnet finder…at det ikke kan udelukkes, at lokalplanområdet er belastet af lugt, støv eller anden luftforurening”. På det grundlag vurderer jeg, at der skal regnes på forureningen for at sikre tilstrækkelig dokumentation.

Undtagelser for de generelle krav

Planklagenævnet peger i afgørelsen på nogle undtagelser fra planlovens generelle krav, når det kommer til planlægning for forureningsfølsomme anvendelser på arealer belastet af lugt, støv eller anden luftforurening fra nærliggende virksomheder:

  1. En lokalplan kan udlægge et sådant areal i et konsekvensområde til kontorformål og lignende. Betingelsen er, at lokalplanen sikrer hermetisk lukkede kontorbygninger og mekanisk ventilation (planlovens § 15a, stk. 2, og §§ 15, stk. 2, nr. 14 og 15).
  2. Erhvervsministeren (som i den nuværende regering må være Indenrigs- og Boligministeren) kan i visse tilfælde tillade boliger på lugtbelastede arealer (planlovens §§ 15a, stk. 3 og 4).

Relevante links

Planklagenævnets afgørelse om støv og lugt i Horsens Kommune.

Horsens Kommunes lokalplan 320.

Byplanhåndbogen om officialprincippet: “Princip i forvaltningsretten om, at den myndighed, der træffer afgørelse i en sag, har ansvaret for gennemførelse af den nødvendige sagsforberedelse, herunder fremskaffelse af oplysninger, før der træffes afgørelse”.

Artiklens forfatter og formål

Jeg er arkitekt og har arbejdet som byplanlægger siden 2003. Først i kommunal forvaltning, nu som selvstændig byplankonsulent hvor jeg laver lokalplaner for kommuner og udviklere. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for en hånd til en lokalplan.

Planklagenævnets afgørelser er lange og detaljerede. Jeg læser nævnets afgørelser for at bliver klogere selv: Hvordan undgår vi kommunal planlægning, som bliver underkendt i Planklagenævnet?

Jeg deler min læsning for at give dig et hurtigt overblik over indholdet, som jeg ser det. Det er ikke en juridisk tolkning af afgørelsen. Hvis du vil vide præcist, hvad nævnet har skrevet – så klik på linkene ovenfor.

Share Post :

More Posts

Skriv et svar