Må en kommune planlægge for søterritoriet eller ej?

En kommune kan kun planlægge for søterritoriet, hvis det er en del af et byomdannelsesområde. Det må være konklusionen på en afgørelse i Planklagenævnet i 2019. Afgørelsen drejer sig konkret om en kommunes afslag på dispensere til husbåde i en lystbådehavn. Planklagenævnet vurderer, at der slet ikke kan lokalplanlægges for lystbådehavnen – og dermed, at anvendelsesparagraffen er ugyldig.

Kystdirektoratet: Ja til 20 husbåde

I 1992 vedtager Broager Kommune (nu en del af Sønderborg Kommune) lokalplantillæg 32II. Formålet med tillægget er at åbne mulighed for, at lystbådehavnen i Rendbjerg – Marina Minde – kan udvides med 200 bådpladser. Tillægget fastsætter, at både den eksisterende lystbådehavn og udvidelsen overføres fra søterritoriet til byzone.

I 2015 vil en af lystbådehavnens ejere placere 20 husbåde i havnen. Ejeren kontakter Kystdirektoratet, som giver grønt lys til projektet. Der er ikke behov for en ny lokalplan, mener direktoratet, for det er staten – altså Kystdirektoratet – der er myndighed på søterritoriet.

Kommunen: Husbådene kræver ny lokalplan

I 2016 siger kommunen nej til de 20 husbåde med henvisning til anvendelsesbestemmelsen i lokalplantillæg 32II. Tillægget fastsætter, at lokalplanområdet kun må anvendes til lystbåde. Der kan ikke dispenseres fra anvendelsesbestemmelsen, fordi bestemmelsen er en del af tillæggets principper. Men kommunen vil gerne udarbejde en ny lokalplan, som åbner mulighed for husbådene.

Der er hjemmel til en lokalplan for husbåde på søterritoriet, mener kommunen og peger på retningslinjerne i vejledning om lokalplanlægning for husbåde til helårsbeboelse. Vejledningen fastsætter bl.a. for byzonehavne, at “en kommune kan…lokalplanlægge for husbådsrelaterede forhold – kommunen har lokalplanret”og videre: “Lokalplanlægning for områder til husbåde vedrører såvel de vandarealer hvor husbådene skal placeres, som landarealer…”.

Kan der lokalplanlægges for søterritoriet?

Lystbådehavnens ejer klager til Natur- og Miljøklagenævnet: Det er alene Kystdirektoratet, som har myndighed over søterritoriet, mener ejeren. Men nævnet giver kommunen medhold. Der kan ikke dispenseres fra anvendelsesbestemmelsen. Der skal udarbejdes en ny lokalplan for husbådene.

I 2019 genoptager Planklagenævnet sagen på ejerens anmodning. Nævnet konkluderer, at Natur- og Miljøklagenævnet har lavet en væsentlig fejl i sagsbehandlingen: Der er taget stilling til, om der kan dispenseres fra anvendelsesbestemmelsen. Man kan der overhovedet lokalplanlægges for søterritoriet? Dét er det afgørende spørgsmål, mener Planklagenævnet.

Planlægning inden for rammerne af § 15, stk. 2

Søterritoriet omfatter bl.a. vandområder i havne. Her har staten højhedsretten. Derfor kan en kommune ikke overføre et havnebassin til byzone med en lokalplan, medmindre der er hjemmel til det i planloven, fastslår Planklagenævnet. Men er der så hjemmel? Her deler vandene sig i nævnet.

Det fremgår ikke udtrykkeligt af planloven, at der kun må lokalplanlægges for landarealer. Det påpeger et mindretal på 5 ud af de 11 medlemmer i Planklagenævnet. Derfor må man kunne lokalplanlægge for et havnebassin, så længe lokalplanen holder sig inden for rammerne af lokalplankataloget – planlovens § 15, stk. 2.

Kun planlægning inden for byomdannelsesområder

“Hele landet er opdelt i byzoner, sommerhusområder og landzoner”, står der i planlovens § 34, stk. 1. Derfor mener Planklagenævnets flertal, at der kun kan lokalplanlægges for søterritoriet, når planloven eksplicit åbner mulighed for det. Det gør loven kun, når det drejer sig om byomdannelsesområder.

Lokalplantillæg 32II drejer sig ikke om et byomdannelsesområde. Derfor kan der ikke lokalplanlægges for søterritoriet, fastslår flertallet. Tillæggets anvendelsesbestemmelse er ugyldig og kan ikke bruges som begrundelse for at sige nej til husbådene.

Hvad skal Sønderborg Kommune og vi andre gøre i fremtiden?

Vejledningen om lokalplanlægning for husbåde er sådan set stadig gældende, fremgår det på retsinformation.dk. Men det må være Planklagenævnets afgørelse fra 2019, vi byplanlæggere tager til efterretning: En kommune kan kun planlægge for søterritoriet, når der er tale om byomdannelsesområder.

Betyder det så, at en kommune intet kan gøre, hvis kommunen ikke ønsker husbåde i en havn? Ja, det gør det vel, medmindre kommunen ejer havnen: “I havne der ikke er kommunale, er kommunen ikke havnemyndighed, og planer for anbringelse af husbåde kan derfor kun virkeliggøres med den pågældende havnemyndigheds/Kystdirektoratets tilladelse”, som det fremgår i vejledningen.

Relevante links

Planklagenævnets afgørelse om husbådene i Marina Minde.

Sønderborg Kommunes lokalplan 32II.

Vejledning om lokalplanlægning for husbåde til helårsbeboelse.

Artiklens forfatter og formål

Jeg er arkitekt og har arbejdet som byplanlægger siden 2003. Først i kommunal forvaltning, nu som selvstændig byplankonsulent hvor jeg laver lokalplaner for kommuner og udviklere. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for en hånd til en lokalplan.

Planklagenævnets afgørelser er lange og detaljerede. Jeg læser nævnets afgørelser for at bliver klogere selv: Hvordan undgår vi kommunal planlægning, som bliver underkendt i Planklagenævnet?

Jeg deler min læsning for at give dig et hurtigt overblik over indholdet, som jeg ser det. Det er ikke en juridisk tolkning af afgørelsen. Hvis du vil vide præcist, hvad nævnet har skrevet – så klik på linkene ovenfor.

Share Post :

More Posts

Skriv et svar