Planklagenævnet: Anvendelsesbestemmelsen ugyldig grund til at sige nej til dispensation

Planklagenævnet ophævede tirsdag Københavns Kommunes afslag på dispensation. Kommunen kan ikke sige nej til at dispensere med henvisning til anvendelsesbestemmelsen. Eksisterende lovlig anvendelse må fortsætte – også når der bygges om eller til i begrænset omfang.

Kolonihavehuset skal ændres til helårsbolig

I 2020 giver Københavns Kommune et afslag: Ejeren af et kolonihavehus får ikke dispensation fra lokalplanen til en tilbygning og en ombygget veranda. Tværtimod får ejeren et påbud om fysisk lovliggørelse.

Kommunen henviser til lokalplanens anvendelsesbestemmelse: Lokalplanområdet skal anvendes til helårsboliger i tråd med lokalplanens formål – at omdanne et tidligere kolonihaveområde til helårsbeboelse. Ændrer man på den eksisterende bebyggelse, skal kolonihavehuset ændre status til helårsbolig, mener kommunen.

Intet afslag med henvisning til anvendelsesbestemmelsen

Ejeren klager til Planklagenævnet, og nævnet giver ejeren medhold: Kommunens afslag på dispensation ophæves. Nævnet vurderer, at kommunen ikke kan sige nej til at dispensere med henvisning til anvendelsesbestemmelsen.

Men hvorfor nu det? “Eksisterende lovlig brug kan fortsætte uanset (lokal)planens bestemmelser”, skriver Planklagenævnet men fortsætter: “Ved etablering af nye forhold, f.eks. ved opførelse af nybyggeri, skal en eventuel gældende lokalplan overholdes”. Ejeren bygger til og om. Så gælder lokalplanens anvendelsesbestemmelse vel?

Eksisterende lovlig anvendelse giver et vist råderum

Lokalplanområdet har hidtil været et kolonihaveområde. Anvendelsen af kolonihavehuset har ikke været ophørt i 3 sammenhængende år. Derfor er kolonihavehuset eksisterende lovlig anvendelse, konstaterer Planklagenævnet til en start.

“Når anvendelsen af en ejendom har karakter af eksisterende lovlig anvendelse, vil det i et begrænset omfang være muligt at foretage bygningsmæssige ændringer, herunder mindre udvidelser af eksisterende bebyggelse” fastslår Planklagenævnet men fremhæver et par betingelser:

  • Der skal være “tale om bebyggelse, der kan karakteriseres som en rimelig fortsat udnyttelse af den eksisterende lovlige anvendelse”.
  • “Den nye bebyggelse skal desuden være i overensstemmelse med de bebyggelsesregulerende bestemmelser i det (nye) gældende plangrundlag”.

Ny behandling af ansøgningen om dispensation

“Tilbygning og veranda har karakter af en rimelig fortsat udnyttelse til kolonihaveformål”, vurderer Planklagenævnet. Derfor ophæver nævnet Københavns Kommunes afslag på at dispensere med henvisning til anvendelsesbestemmelsen. Det samme gælder selvfølgelig påbuddet om fysisk lovliggørelse.

Det er altså en ommer: Én ting er, at tilbygning og terrasse overholder anvendelsesbestemmelsen. En anden, om de bebyggelsesregulerende bestemmelser overholdes. Det skal de jo, selvom der er tale om eksisterende lovlig anvendelse. Kommunen skal behandling ansøgningen om dispensation igen.

Hvad skal Københavns Kommune og vi andre gøre i fremtiden?

Jeg har altid troet, at “eksisterende lovlig anvendelse” gav lov til udskiftning og reparationer – f.eks. et nyt tag. Den opfattelse ændrer Planklagenævnets afgørelse på: Man må bygge til og om i begrænset omfang, hvis det er “rimelig fortsat udnyttelse”. Det tolker jeg som grønt lys til begrænsede moderniseringer af f.eks. et kolonihavehus?

Planklagenævnet fastslår, at til- og ombygninger skal overholde lokalplanens bebyggelsesregulerende bestemmelser – uanset om der er tale om eksisterende lovlig anvendelse. Det giver mening, når der f.eks. er tale om en tilbygning.

Men gælder kravet altid ved ombygninger? Lad os sige, at man vil skifte bølgeeternitpladerne ud på en eksisterende tagkonstruktion på et parcelhus, men lokalplanen stiller krav om tegltag. Skal man overholde den bebyggelsesregulerende bestemmelse? Er du byggesagsbehandler, vil jeg gerne høre din mening om det.

Relevante links

Planklagenævnets afgørelse om kolonihavehusets tilbygning og veranda.

Københavns Kommunes lokalplan 509 for parcelforeningen Kongelund.

Artiklens forfatter og formål

Jeg er arkitekt og har arbejdet som byplanlægger siden 2003. Først i kommunal forvaltning, nu som selvstændig byplankonsulent hvor jeg laver lokalplaner for kommuner og udviklere. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for en hånd til en lokalplan.

Planklagenævnets afgørelser er lange og detaljerede. Jeg læser afgørelserne for at bliver klogere selv: Hvordan undgår vi kommunal planlægning, som bliver underkendt i Planklagenævnet? Jeg deler min læsning for at give dig et hurtigt overblik over indholdet, som jeg ser det. Det er ikke en juridisk tolkning, autoriseret af nævnet. Hvis du vil vide præcist, hvad nævnet har skrevet, så klik på linket ovenfor.

Share Post :

More Posts

Skriv et svar