Plangrundlaget for et bosted skal ikke miljøvurderes, afgør Planklagenævnet. Miljøscreeningen er tilstrækkelig. Der er ikke tale om væsentlig miljømæssig indvirkning, når det kommer til landskab og kulturarv. Og så har kommunen i øvrigt overholdt reglerne for indledende, offentlig høring, kommuneplanens retninglinjer og planlovens krav om lugtgener.

Nyt plangrundlag for bosted i landzone

Mariagerfjord Kommune vedtager et tillæg til kommuneplanen og en ny lokalplan for et bosted for udsatte borgere og for solceller. Plangrundlaget omfatter et område på 1,4 hektar i landzone. Kommunen vurderer, at det er nok at miljøscreene tillægget og lokalplanen.

En nabo til planområdet klager til Planklagenævnet: Kommunen har ikke overholdt reglerne for indledende, offentlig høring, og lokalplanen er ikke i overensstemmelse med kommuneplanen. Desuden overholder miljøscreeningen ikke mindstekravene til en screening, mener naboen. Det nye plangrundlag skal miljøvurderes.

Ingen pligt til miljøvurdering

Det nye plangrundlag åbner ikke mulighed for en anvendelse af planområdet, som vil medføre en væsentlig indvirkning på et Natura 2000-område, konstaterer Planklagenævnet. Plangrundlaget fastlægger ikke rammer for anlægstilladelse til projekter, som er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 1 eller 2.

Altså er der ikke obligatorisk pligt til miljøvurdering, og plangrundlaget skal kun miljøvurderes, hvis der er risiko for væsentlig miljømæssig indvirkning. Det er ikke tilfældet, fastslår kommunens miljøscreening, og nævnet opretholder screeningsafgørelsen.

Landskabet påvirkes ikke væsentligt

Bostedet og solcellerne vil påvirke den landskabelige værdi, mener naboen. Hvis et plangrundlag kan medføre påvirkning af et område med særlige landskabsværdier, så kan det være et parameter, som skal med i miljøscreeningen, skriver Planklagenævnet.

Planområdet er hverken udpeget som bevaringsværdigt landskab eller større sammenhængende landskab i kommuneplanen. Der vil ikke være en væsentlig indvirkning på landskab, æstetik eller visuelle sammenhænge, mener kommunen. Påvirkningen af landskabet er tilstrækkeligt belyst i miljøscreeningen, afgør nævnet.

Ingen væsentlig påvirkning af kulturarven

Bostedet vil have en væsentlig indvirkning på kulturarven, mener naboen. Danmarks første glasværk blev etableret inden for planområdet i 1500-tallet. Den nye bebyggelse har erstattet tre gårde, som er opført egnens typiske byggeskik. Påvirkning af kulturarven kan være et parameter, som skal med i miljøscreeningen, medgiver Planklagenævnet.

Planområdet er kulturmiljø, men bostedet vil ikke forringe de kulturhistoriske værdier, mener kommunen. Glashytten er væk, men gårdspladsen bevares. Ny bebyggelse er placeret inden for den oprindelige bebyggelsesstruktur. Hvis der findes fortidsminder, skal det lokale museum kontaktes. Miljøscreeningen belyser påvirkningen af kulturarven tilstrækkeligt, afgør Planklagenævnet.

Indledende, offentlig høring efter bogen

Det er ikke alle landbrug i området, der er blevet orienteret om den indledende, offentlige høring. Derfor overholder høringen ikke planlovens krav, mener naboen. Det er korrekt, at kommunen er forpligtet til at afholde en indledende, offentlig høring, medgiver Planklagenævnet, hvis der er tale om en ændringer i kommuneplanen, som ikke er vedtaget i planstrategien.

Det fremgår af planlovens § 23, at offentliggørelsen af den indledende, offentlige høring skal ske på plandata.dk. Det er nok at offentliggøre høringen digitalt. Kommunen har offentliggjort høringen på plandata.dk og egen hjemmeside. De nærmeste grundejere har fået et orienteringsbrev. Reglerne er overholdt, konstaterer nævnet*.

*Ved planlovsændringen fra nytår er kommunernes pligt til indledende, offentlig høring afskaffet.

Ikke i strid med retningslinjer

Det nye plangrundlag åbner mulighed for solceller, og en del af solcellerne placeres på et lavbundsareal, påpeger naboen. En lokalplan må ikke strid mod kommuneplanen – herunder retningslinjerne for lavbundsarealer. Det fremgår af retningslinjerne, at lavbundsarealer som udgangspunkt ikke må anvendes til anlæg.

Der må placeres solceller på 50 m2 udpegede lavbundsarealer, medgiver kommunen. Men udpegningen er for upræcis, og de 50 m2 vil blive taget ud ved den kommende revision af kommuneplanen. Arealet har ingen naturværdi. På det grundlag er lokalplanen ikke i strid med retningslinjerne, afgør Planklagenævnet.

Ingen lugtgener for bostedet

Kommunen planlægger for et bosted i et område, der er udlagt til store husdyrbrug. Det vil give lugtgener for beboerne, forventer naboen. Derfor er det nye plangrundlag i strid med planlovens § 15b. Her fremgår det, at der kun må planlægges for boliger på arealer, der er plaget af lugt, hvis planlægningen kan sikre boligerne mod generne.

De nærmeste forureningskilder, som bl.a. er et renseanlæg og en svineproducent, ligger 0,6-1,1 km. fra planområdet. Derfor vil bostedet ikke blive påvirket af lugtgener, vurderer kommunen. Planklagenævnet deler kommunens opfattelse.

Mere information

Planklagenævnets afgørelse i sagen om bostedet.

Mariagerfjord Kommunes tillæg 61 til kommuneplanen og lokalplan 164/2023.

Gå ikke glip af nyhedsbrev

Hvis du ikke vil gå glip af artiklerne om Planklagenævnets afgørelser, så tilmeld dig mit nyhedsbrev her: https://www.carlsensplaner.dk/tilmeld-dig-nyhedsbrev/

Artiklens forfatter og formål

Jeg er arkitekt og har arbejdet som byplanlægger siden 2003. Først i kommunal forvaltning, nu som selvstændig byplankonsulent hvor jeg laver lokalplaner for kommuner og udviklere. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for en hånd til en lokalplan.

Planklagenævnets afgørelser er lange og detaljerede. Jeg læser afgørelserne for at bliver klogere selv: Hvordan undgår vi kommunal planlægning, som bliver underkendt i Planklagenævnet? Jeg deler min læsning for at give dig et hurtigt overblik over indholdet, som jeg ser det. Det er ikke en juridisk tolkning, autoriseret af nævnet. Hvis du vil vide præcist, hvad nævnet har skrevet, så klik på linket ovenfor.