Retlig eller fysisk lovliggørelse af et ulovligt forhold? Planklagenævnet orienterer nr. 28 gør os klogere.

Når en grundejer har etableret et ulovligt forhold, så kan kommunen kræve, at forholdet lovliggøres retligt eller fysisk. Kommunen skal dog vælge det mindst indgribende middel, og fysisk lovliggørelse kan medføre store udgifter for grundejeren. I Planklagenævnet orienterer nr. 28 indkredser nævnet, hvornår en kommune må stille krav om fysisk lovliggørelse.

Det mindst indgribende middel

Når en grundejer har etableret et ulovligt forhold, så kan kommunen kræve, at forholdet lovliggøres. Det kan f.eks. være en situation, hvor grundejeren har overskredet den tilladte bygningshøjde.

Kommunen skal dog altid bruge det mindst indgribende middel over for en borger. Det fremgår af det såkaldte forvaltningsretlige proportionalitetsprincip.

Fysisk eller retlig lovliggørelse?

Proportionalitetsprincippet kan betyde, at kommunen er afskåret fra at stille krav om fysisk lovliggørelse. Altså eksempelvis at højden på en bygning skal reduceres. I stedet må det ulovlige forhold lovliggøres retligt – f.eks. ved at dispensere fra lokalplanen eller udarbejde en ny.

Hvordan skal kommunen så afgøre, om der kan stilles krav om fysisk lovliggørelse eller ej? Det er altid en afvejning.

Retshåndhævelse eller værdispild?

Hensynet til retshåndhævelsen og præcedensvirkning taler for, skriver Planklagenævnet, at der kan stilles krav om fysisk lovliggørelse. Det samme gælder, hvis grundejeren har handlet i ond tro – altså hvis hun har vidst eller burde have vidst, at forholdet er ulovligt.

Et eventuelt værdispild taler imod et krav om fysisk lovliggørelse. Værdispild er de udgifter, som er forbundet med f.eks. en ombygning. Det er et sagligt hensyn i sager om lovliggørelse at undgå eller begrænse værdispildet.

Vi venter på rettens afgørelse

I Planklagenævnet orienterer nr. 28 listes fem sager op, hvor nævnet har truffet en afgørelse: Må kommunen stille krav om fysisk lovliggørelse eller ej? I fire ud af de fem sager får kommunerne medhold i, at forholdet skal lovliggøres fysisk.

Planklagenævnet pointerer, at sager om fysisk lovliggørelse ofte ender i retten. Det gælder bl.a. tre ud af de fire sager, hvor kommnunerne får medhold. Derfor ved vi først, om kommunerne eller grundejerne får det sidste ord, når retten har talt.

Mere information

Se Planklagenævnet orienterer nr. 28.

Gå ikke glip af nyhedsbrev

Hvis du ikke vil gå glip af artiklerne om Planklagenævnets afgørelser, så tilmeld dig mit nyhedsbrev her: https://www.carlsensplaner.dk/tilmeld-dig-nyhedsbrev/

Artiklens forfatter og formål

Jeg er arkitekt og har arbejdet som byplanlægger siden 2003. Først i kommunal forvaltning, nu som selvstændig byplankonsulent hvor jeg laver lokalplaner for kommuner og udviklere. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for en hånd til en lokalplan.

Planklagenævnets afgørelser er lange og detaljerede. Jeg læser afgørelserne for at bliver klogere selv: Hvordan undgår vi kommunal planlægning, som bliver underkendt i Planklagenævnet? Jeg deler min læsning for at give dig et hurtigt overblik over indholdet, som jeg ser det. Det er ikke en juridisk tolkning, autoriseret af nævnet. Hvis du vil vide præcist, hvad nævnet har skrevet, så klik på linket ovenfor.

Share Post :

More Posts

Skriv et svar