Planklagenævnet: Kommunen skulle have sikret feriecenter mod lugtgener

Planklagenævnet ophæver tirsdag sidste uge Syddjurs Kommunes lokalplan 414. Lokalplanen åbner mulighed for et nye feriecenter i nærheden af en svineproduktion, men den mangler at sikre feriecenteret mod lugten fra grisebasserne. Det er i strid med planlovens § 15b. Afgørelsen fastslår, at det er de nuværende beregningsregler, den eksisterende produktion og den gældende miljøgodkendelse, der skal tages udgangspunkt i.

Er planerne for et feriecenter i strid med planloven?

I april 2019 vedtager Syddjurs Kommune lokalplan 414 og tillæg 13 til kommuneplanen endeligt. Det nye plangrundlag skal åbne mulighed for et feriecenter og en campingplads, men en nabo med svineproduktion klager til Planklagenævnet.

Naboen påstår, at lokalplanen er i strid med planlovens § 15b, mens kommuneplantillægget er i strid med planlovens § 11a, stk. 1, nr. 8. Han er også utilfreds med, at kommunen var i færd med at give miljøgodkendelse til ny, udvidet produktion, da det nye plangrundlag blev vedtaget. Nu skal den godkendelse revideres.

Planklagenævnet giver delvist medhold til svineproducenten. Lokalplanområdet er påvirket af lugt fra grisebasserne. Men lokalplanen fastsætter ikke bestemmelser om bebyggelsens højde og placering, som sikrer mod lugtforureningen. Lokalplanen ophæves.

Lokalplan i strid med planlovens §15b?

Planlovens § 15b fastsætter, at “en lokalplan kun (må) udlægge arealer, der er belastet af lugt…fra husdyrbrug til…rekreative formål…, hvis lokalplanen med bestemmelser om bebyggelsens højde og placering kan sikre den fremtidige anvendelse mod en sådan forurening”.

Men er lokalplanområdet belastet af lugt, som overskrider grænseværdierne? Og hvilken lugtbelastning skal lokalplanen egentlig tage højde for? Dét afhænger af den gældende beregningsmetode og den aktuelle miljøgodkendelse.

Hvilke beregningsregler skal bruges?

Svineproducentens miljøgodkendelse er fra 2015. I henhold til gældende regler fra samme år, er lokalplanområdet ikke påvirket af lugt, som overskrider grænseværdierne. Derfor er der ikke behov for, at lokalplanen fastsætter bestemmelser i henhold til planlovens § 15b, vurderer kommunen.

Men kommunen skal tage udgangspunkt i reglerne for beregning af lugtgener, som gælder ved lokalplanens vedtagelse i 2019, afgør Planklagenævnet. De regler medfører, at lokalplanområdet påvirkes af lugtgener, som overskrider grænseværdierne.

Den aktuelle miljøgodkendelse er udgangspunktet

Hvilke lugtgener skal kommunen så regne på? Svineproducenten søgte en ny miljøgodkendelse til udvidet produktion i oktober 2018. Kommunen sendte et udkast til miljøgodkendelsen i januar 2019 – altså tre måneder, før det nye plangrundlag bliver vedtaget.

Hensigten med § 15b er at sikre, skriver Planklagenævnet, at eksisterende produktionsvirksomheder eller husdyrbrug ikke påføres nye afværgeforanstaltninger. Kravene i § 15b skal overholdes ved lokalplanens vedtagelse. Lokalplanen skal ikke sikre mod mere lugt i fremtiden.

Derfor har det ingen betydning, om svineproducenten er i gang med at søge en ny miljøgodkendelse, hvis denne godkendelse ikke er givet, før lokalplanen er vedtaget. Det er den aktuelle lugt, det drejer sig om.

Hvad skal Syddjurs Kommune og vi andre gøre i fremtiden?

Beskeden fra Planklagenævnet til os byplanlæggere er klar:

  1. Udlægger en lokalplan et område til forureningsfølsomme anvendelser som f.eks. et feriecenter? Så skal lokalplanen sikre afværgeforanstaltninger, hvis grænseværdierne overskrides.
  2. Det er de nuværende beregningsregler og den gældende miljøgodkendelse, der skal tages udgangspunkt i*.
  3. Lokalplanen skal ikke sikre mulighed for en udvidelse af produktionen ved at fastsætte afværgeforanstaltninger, som er mere omfattende end det aktuelle behov.

* Om man skal tage udgangspunkt i den aktuelle produktion og ikke bare miljøgodkendelsen, er jeg i tvivl om. Planklagenævnet skriver sådan her i afgørelsen: “Planklagenævnet er desuden af den opfattelse, at hvis der er sket en nedskrivning af besætningen på et husdyrbrug, skal der vurderingen i forhold til § 15 b ske et tilsvarende fradrag af den tilladte lugtpåvirkning, såfremt en forøgelse af besætningen kræver en ny tilladelse/godkendelse”. 

Kommuneplantillæg i overensstemmelse med planloven

Svineproducenten mener, at tillægget til kommuneplanen er i strid med planlovens § 11a, stk. 1, nr. 8. Her fastsætter planloven, at “kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for sikring af, at arealer, der er belastet af lugt, støv og anden luftforurening, ikke udlægges til boliger, institutioner, kontorer, rekreative formål m.v., jf. dog § 15 b”.

Planklagenævnet giver ikke medhold i klagen. Der må gerne planlægges for rekreative formål og andre forureningsfølsomme anvendelser, så længe lokalplanlægningen sikrer, at reglerne i planlovens § 15b overholdes.

Links

Planklagenævnets afgørelse om feriecenteret og svineproduktionen.

Syddjurs Kommunes lokalplan 414 og tillæg 13 til kommuneplanen.

Planklagenævnet har truffet en lignende afgørelse i en sag i Horsens Kommune, hvor ny planlægning åbner muligheder for boliger tæt på havneerhverv. Her afgjorde Planklagenævnet, at kommunen burde have undersøgt virksomhedernes luftforurening nærmere. Dén afgørelse kan du læse om i artiklen “Planklagenævnet: Kommunen burde have regnet på lugt, støv og luftforurening“.

Artiklens forfatter og formål

Jeg er arkitekt og har arbejdet som byplanlægger siden 2003. Først i kommunal forvaltning, nu som selvstændig byplankonsulent hvor jeg laver lokalplaner for kommuner og udviklere. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for en hånd til en lokalplan.

Planklagenævnets afgørelser er lange og detaljerede. Jeg læser nævnets afgørelser for at bliver klogere selv: Hvordan undgår vi kommunal planlægning, som bliver underkendt i Planklagenævnet?

Jeg deler min læsning for at give dig et hurtigt overblik over indholdet, som jeg ser det. Det er ikke en juridisk tolkning af afgørelsen. Hvis du vil vide præcist, hvad nævnet har skrevet – så klik på linkene ovenfor.

Share Post :

More Posts