Hvordan skal blanke og reflekterende tagmaterialer forstås?

Taget på et udhus må ikke være blankt og reflekterende, fastslår byplanvedtægten. Men hvordan skal sådan er forbud håndhæves? Planklagenævnet tager udgangspunkt i den almindelige, sproglige fortolkning af begreberne: Tagmaterialer, som tilbagekaster lys og fremtræden som en skinnende overflade er blanke og reflekterende.

Tagbeklædning kræver dispensation

Gribskov Kommune giver tilladelse til et udhus i Ramløse. Kommunen dispenserer fra byplanvedtægtens bestemmelse om afstand til skel men ikke bestemmelsen om tagmaterialer. En nabo klager til Planklagenævnet.

Afstanden til skel skal der ikke dispenseres fra, afgør nævnet. Til gengæld forudsætter tagmaterialerne en dispensation. Planklagenævnet ophæver kommunens tilladelse.

En almindelig sproglig fortolkning

Byplanvedtægtens § 6.1 fastsætter, at “blanke og reflekterende tagmaterialer må ikke anvendes”. Planklagenævnet tager udgangspunkt i en almindelig sproglig fortolkning af udtrykket: Ved blanke og reflekterende tagmaterialer skal forstås materialer, der ved lyspåvirkning tilbagekaster lys eller fremtræder som en skinnende overflade.

Udhusets tag er beklædt med blåsorte Cembrit B-tagplader. Fotografier viser, at udhusets det tilbagekaster lys og fremtræder skinnende. Derfor kræver det dispensation fra byplanvedtægten.

Mere information

Se Planklagenævnets afgørelse i sagen om udhusets tag i Ramløse.

Se Gribskov Kommunes byplanvedtægt 16.

Udhusets afstand til skel kræver ikke dispensation, som kommunen mener. Men dér tager kommunen fejl, fastslår Planklagenævnet i samme afgørelse. Hvorfor tager kommunen fejl? Det kan du læse nærmere om i artiklen “Bygningsreglementet kan ikke håndhæves med en lokalplan“.

Gå ikke glip af nyhedsbrev

Hvis du ikke vil gå glip af artiklerne om Planklagenævnets afgørelser, så tilmeld dig mit nyhedsbrev her: https://www.carlsensplaner.dk/tilmeld-dig-nyhedsbrev/

Artiklens forfatter og formål

Jeg er arkitekt og har arbejdet som byplanlægger siden 2003. Først i kommunal forvaltning, nu som selvstændig byplankonsulent hvor jeg laver lokalplaner for kommuner og udviklere. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for en hånd til en lokalplan.

Planklagenævnets afgørelser er lange og detaljerede. Jeg læser afgørelserne for at bliver klogere selv: Hvordan undgår vi kommunal planlægning, som bliver underkendt i Planklagenævnet? Jeg deler min læsning for at give dig et hurtigt overblik over indholdet, som jeg ser det. Det er ikke en juridisk tolkning, autoriseret af nævnet. Hvis du vil vide præcist, hvad nævnet har skrevet, så klik på linket ovenfor.

Share Post :

More Posts

Skriv et svar