Kan Helsingør Kommune fastholde sit nej til alu/træ-vinduer i en bevaringsværdig ejendom, selvom ejeren taber 550.000 kroner? Ja, fastslår Planklagenævnet. Kommunens begrundelse for kravet om fysisk lovliggørelse er saglig. Og retshåndhævelsen vejer tungere end værdispildet.
Nej til alu/træ-vinduer
Ejeren af en bevaringsværdig ejendom i Helsingør skifter vinduerne ud med alu/træ-vinduer. Lokalplanen stiller krav om vinduer med rammer i træ. Det er trævinduer, kommunen har givet tilladelse til at bruge.
Nu beder ejeren om en lovliggørende dispensation, men kommunen siger nej: Vinduerne skal skiftes ud. En dispensation strider mod lokalplanens formål om at sikre de bevaringsværdige bygninger i Helsingør. Alu/træ-vinduer har en maskinel, glat overflade i modsætning til i træ.
Dispensationsproces efter bogen
Ejendomsejeren klager til Planklagenævnet: Kommunen har givet et bindende forhåndstilsagn. Kommunen har være passiv og dermed mistet muligheden for at kræve fysisk lovliggørelse. Kommunen tilsidesætter lighedsgrundsætningen.
Man kan slet ikke se, om vinduesrammerne er af alu/træ eller træ, mener ejeren. Derfor mangler der en planlægningsmæssig relevant begrundelse for at stille krav om, at vinduerne skal skiftes ud. Men Planklagenævnet afviser alle påstandene.
Er det for dyrt at skifte vinduerne ud?
Spørgsmålet er derfor, om kommunen overholder proportionalitetsprincippet. Er det ude af proportioner at kræver en fysisk lovliggørelse? Er værdispildet så stort, at retshåndhævelsen skal tilsidesættes?
Det har kostet 550.000 at sætte alu/træ-vinduer i ejendommen. Skal vinduerne skiftes ud med vinduer med trærammer, så er pengene spildt.
Retshåndhævelsen vejer tungest
Der er tale om en bevaringsværdig ejendom. Det er lokalplanens formål at sikre de bevaringsværdige bygninger. Kommunen har sagligt begrundet, hvorfor alu/træ-vinduer ændrer bygningens udtryk.
Retshåndhævelsen og risiko for præcedens vejer tungest. Planklagenævnet fastholder kommunens nej til dispensation. Næste skridt må blive et påbud om fysisk lovliggørelse.
Mere information
Se Planklagenævnets afgørelse om vinduerne i Helsingør.
Se Helsingør Kommunes lokalplan 1.150 og 1.150.1.
Se Planklagenævnet orienterer nr. 28 om betingelserne for at stille krav om fysisk lovliggørelse.
Ejendomsejeren har anlagt sag ved domstolene. Om Planklagenævnets vurdering står ved magt, afventer derfor rettens afgørelse.
Gå ikke glip af nyhedsbrev
Hvis du ikke vil gå glip af artiklerne om Planklagenævnets afgørelser, så tilmeld dig mit nyhedsbrev her: https://www.carlsensplaner.dk/tilmeld-dig-nyhedsbrev/
Artiklens forfatter og formål
Jeg er arkitekt og har arbejdet som byplanlægger siden 2003. Først i kommunal forvaltning, nu som selvstændig byplankonsulent hvor jeg laver lokalplaner for kommuner og udviklere. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for en hånd til en lokalplan.
Planklagenævnets afgørelser er lange og detaljerede. Jeg læser afgørelserne for at bliver klogere selv: Hvordan undgår vi kommunal planlægning, som bliver underkendt i Planklagenævnet? Jeg deler min læsning for at give dig et hurtigt overblik over indholdet, som jeg ser det. Det er ikke en juridisk tolkning, autoriseret af nævnet. Hvis du vil vide præcist, hvad nævnet har skrevet, så klik på linket ovenfor.
