Planklagenævnet ophæver et rammeområde i Skive Kommunes kommuneplan. Kommunen har ikke gjort tilstrækkeligt rede for, at der er behov for at udlægge nye arealer til byvækst i landsbyen Nørre Søby.
Arealudlæg til for mange parcelhuse?
Kommuneplan 2020-2032 bliver vedtaget endeligt i Skive Kommune i december 2019. Den nye kommuneplan udvider arealet til boliger i den nordlige del af landsbyen Nørre Søby med 2,7 ha. En gruppe borgere klager til Planklagenævnet. De vurderer, at kommunen udlægger mere areal til boliger i landsbyen, end der er behov for de næste 12 år.
Det er i strid med planlovens § 11a, stk. 7, mener borgerne. Denne paragraf fastsætter, at kommunen må udlægge nye arealer i byzone, som dækker behovet inden for kommuneplanperioden – de 12 år.
Parcelhusgrunde til de næste 80 år?
Der er 8 ledige parcelhusgrunde i Nørre Søby i dag. Desuden er der udlagt er areal på 7,3 ha. til parcelhuse i den sydlige del af landsbyen. Sammenlagt – med arealudvidelsen på 2,7 ha. i nord – åbnes der mulighed for 157 nye parcelhuse, anslår borgerne.
De seneste 4 år er der solgt 2 parcelhusgrunde årligt i gennemsnit, siger borgerne. 157 parcelhusgrunde svarer derfor til knapt 80 års efterspørgsel, medmindre efterspørgslen øges. Men den skal 7-dobles, for at grundene er udnyttet inden for kommuneplanperiodens 12 år.
Behov for flere boliger i Nørre Søby
Skive Kommune vurderer, at salget af parcelhusgrunde i Nørre Søby går noget hurtigere, end borgerne forventer: De 8 ledige parcelhusgrunde bliver solgt på 2 år, og behovet for flere boliger er der, viser kommunens bosætningsanalyse. Byrådet skal satse på boligområder i Nørre Søby, hvis der skal tiltrækkes flere borgere til Skive Kommune.
Kommunen forventer knapt så mange parcelhuse i de to arealudvidelser i landsbyen: 35-38 huse i arealudvidelsen på de 7,3 ha. og 15-25 huse i arealudvidelsen på 2,7 ha. Det er sammenlagt 50-63 nye parcelhusgrunde i Nørre Søby. Men hvorfor kan kommunen ikke nøjes med de 35-38 parcelhusgrunde arealet, som allerede er udlagt i kommuneplanen?
Vil grundejeren udvikle sit areal eller ej?
Arealudvidelsen på 2,7 ha. i den nordlige af Nørre Søby omfatter én privat ejendom. Ejerne har selv kontaktet kommunen og foreslået, at der bliver bygget parcelhuse på ejendommen. Her er der altså et ønske om at byudvikle – både hos kommunen og hos ejerne.
Hos ejerne af arealet på 7,3 ha. i den sydlige del af Nørre Søby forholder det sig anderledes. De har ikke sagt, at de ønsker at udvikle området til parcelhuse. Faktisk har ejeren af den største del af arealet gjort indsigelse: Denne ejer ønsker hverken byudvikling eller parcelhuse på sin ejendom.
Vil kommunen udvikle arealet i syd? Så ser det ud til, at det kræver ekspropriation. Dén løsning bruges kun i sjældne og meget vanskelige situationer, påpeger kommunen. Nye parcelhuse – efter salget af de 8 ledige grunde – forudsætter altså et areal som det i nord, hvor ejerne vil være med til at udvikle.
Redegørelse mangelfuld – rammeområde ophæves
“Kommunalbestyrelsen kan udlægge nye arealer til byzoner for at dække det forventede behov for byvækst i en periode på 12 år”, står der som nævnt i planlovens § 11a, stk. 7. En sådan forøgelse af kommunens byzoneareal forudsætter, at kommunen kan gøre rede behovet, fastslår Planklagenævnet.
Kommuneplan 2020-2032 gør ikke tilstrækkeligt rede for de næste 12 års behov for nye arealudlæg, vurderer Planklagenævnet. Der mangler bl.a. en opgørelse over den samlede rummelighed i kommunen.
Dét er en væsentlig, retlig mangel: Planklagenævnet ophæver kommuneplanen, for så vidt angår rammeområde 1.12.BE6. Det er dette rammeområde i den nordlige del af Nørre Søby, der udvides med 2,7 ha. til parcelhuse.
Forøgelse eller omfordeling
Når en kommune vil forøge byzonearealet i henhold til § 11a, stk. 7, så skal kommunen altså gøre rede for behovet. Denne redegørelse skal ske i overensstemmelse med bekendtgørelsen om planlægning af byvækst med tilhørende vejledning skriver Planklagenævnet
I stedet for at forøge byzonearealet kan en kommune omfordele, påpeger Planklagenævnet. Altså udpege et nyt areal til f.eks. parcelhuse mod at tage et andet areal ud af kommuneplanens udlæg til byvækst. Det fremgår af planlovens § 11a, stk. 6.
Hvad skal Skive Kommune og vi andre gøre i fremtiden?
Jeg er ikke kommuneplanekspert. Jeg skal ikke rode mig ud i noget bud på, at hvad Skive Kommune eller andre kommuner skal gøre fremover. Det ser dog ud til, at redegørelseskravet er mindre omfattende, når kommunen omfordeler i stedet for at forøge byzonearealet (se vejledningen side 7 og 9).
Relevante links
Planklagenævnets afgørelse om nyt arealudlæg til parcelhuse i Nørre Søby.
Bekendtgørelse om planlægning af byvækst, bekendtgørelse 940 af 26. juni 2017.
Vejledning om byvækst, Erhvervsstyrelsen 2017. Planklagenævnet henviser til denne vejledning i afgørelsen. Vejledningen beskriver, hvordan en kommune skal redegøre for sit arealbehov i kommuneplanperioden.
Afgørelsen om Skive Kommunes nye arealudlæg til parcelhuse minder om en tilsvarende afgørelse i Planklagenævnet 1. juli. I denne sag ophæves et nyt arealudlæg til butikker i Ikast-Brande Kommune af samme årsag. Nævnet mener, at kommunen mangler at begrunde behovet for det nye arealudlæg. Du kan læse mere om denne afgørelse i artiklen “Planklagenævnet: Mere byzone til butiksareal skal begrundes – eller hentes fra et andet udlæg i kommunen“.
Artiklens forfatter og formål
Jeg er arkitekt og har arbejdet som byplanlægger siden 2003. Først i kommunal forvaltning, nu som selvstændig byplankonsulent hvor jeg laver lokalplaner for kommuner og udviklere. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for en hånd til en lokalplan.
Planklagenævnets afgørelser er lange og detaljerede. Jeg læser afgørelserne for at bliver klogere selv: Hvordan undgår vi kommunal planlægning, som bliver underkendt i Planklagenævnet? Jeg deler min læsning for at give dig et hurtigt overblik over indholdet, som jeg ser det. Det er ikke en juridisk tolkning, autoriseret af nævnet. Hvis du vil vide præcist, hvad nævnet har skrevet, så klik på linket ovenfor.
