Planklagenævnet ophævede torsdag Skive Kommunes afslag på at dispensere fra lokalplanens anvendelsesparagraf. Der ikke er behov for en dispensation, vurderer nævnet. Og så fastslår nævnet i øvrigt, at man ikke kan sige nej til en ansøgning med henvisning til formålsparagraffen. Den skal konkretiseres i lokalplanens detaljerede bestemmelser, før den binder borgerne.
Ingen ny sti til caféen
Planklagenævnets afgørelse drejer sig om en ansøgning om ny sti ved caféen i Gyldendal – en lille lystbådehavn ved Limfjorden. Skive Kommune sagde nej. Stien var i strid med lokalplanens anvendelsesbestemmelse, mente kommunen. Derfor var der behov for en dispensation.
Det var bare ikke muligt dispensere. For stien var i strid med principperne i lokalplanen, vurderede kommunen. Det fremgår i formålsparagraffen, at hensynet til lokalbefolkningen ikke må tilsidesættes. Og hensynet til naboerne ville ikke blive tilgodeset tilstrækkeligt, hvis stien blev anlagt.
Stien kræver ikke dispensation
Ansøgeren klagede til Planklagenævnet, og nævnet ophævede kommunens afgørelse i torsdags. Der er ikke behov for en dispensation, fastslår nævnet, for stien er ikke i strid med anvendelsesbestemmelsen. Det er der fire grunde til, skriver nævnet:
- Stien etableres i en mindre del af det område, som er udlagt til boligformål.
- Stien sikrer bedre adgang for alle – også beboerne.
- Stien er en anvendelse, som ligger tæt på og er knyttet til den umiddelbart tilladte anvendelse til boliger.
- Etablering af stien hindrer ikke, at området bruges til boligformål.
Formålsparagraffen skal konkretiseres
Der altså ikke er behov for at dispensere fra lokalplanens anvendelsesparagraf. Men hvis nu ansøgningen strider mod formålsparagraffen, som kommunen vurderede? Burde ansøger så ikke have et afslag alligevel?
Nej, fastslår Planklagenævnet i generelle vendinger: “En lokalplans formålsbestemmelse afgrænser nærmere de formål, som skal varetages med planens øvrige og mere detaljerede bestemmelser. Et forhold, som ønskes reguleret gennem lokalplanen, kan således ikke sikres gennem formålsbestemmelse alene“.
Hvad skal Skive Kommune og vi andre gøre i fremtiden?
Det er måske ikke så overraskende, at en sti ikke strider mod anvendelsesparagraffen. Som udgangspunkt kan man vel altid anlægge en sti i et boligområde? Dén del af afgørelsen kan vi bare tage til efterretning. Det er mere interessant, at Planklagenævnet markerer formålsparagraffens betydning. Her er der grund til, at vi byplanlæggere spidser ører.
Formålsparagraffen binder kommunen. Der kan ikke gives en dispensation i strid med paragraffen. Men borgerne binder den ikke, før den er konkretiseret i lokalplanens andre bestemmelser. Derfor må vi vel konkludere, at der ikke kan gives et afslag på en ansøgning med henvisning til formålsparagraffen?
Planklagenævnets afgørelse.
Relevante links
Skive Kommunes lokalplan 53.
Artiklens forfatter og formål
Jeg er arkitekt og har arbejdet som byplanlægger siden 2003. Først i kommunal forvaltning, nu som selvstændig byplankonsulent hvor jeg laver lokalplaner for kommuner og udviklere. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for en hånd til en lokalplan.
Planklagenævnets afgørelser er lange og detaljerede. Jeg læser afgørelserne for at bliver klogere selv. Jeg deler min læsning for at give dig et hurtigt overblik over indholdet, som jeg ser det. Det er ikke en juridisk tolkning, autoriseret af nævnet. Hvis du vil vide præcist, hvad nævnet har skrevet, så klik på linket ovenfor.
