Inddragelse af unge i byudvikling er oppe i tiden. I Roskilde fik de unge 120.000 kroner til at forvandle en kedelig græsplæne midt i byen til et sted, hvor de selv gad at opholde sig. Det blev til en lommepark i Latinerhaven med skæve møbler, blomsterkasser, gynge og en scene til dem, som har lyst til at give et nummer. Processen er interessant, fordi de unge var med fra konceptudvikling til fernisering. Sammen med Tina Gørtz Christensen, kulturkonsulent i Roskilde Kommune, ser jeg på det færdige resultat fire år senere og på vejen derhen. Hvad kan vi som kommunale embedsmænd lære af forløbet?

Lommeparken i brug. Foto: Tina Gørtz Christensen.

ET LILLE ANLÆGSPROJEKT MED STOR BETYDNING

Lommeparken i Latinerhaven er ved at være lidt slidt. Den skulle være midlertidig, men den er der endnu, og Roskilde Kommune lader den være, så længe de unge bruger den, og tingene ikke falder fra hinanden. Det et beskedent anlæg på omkring 1.000 m2, som ligger midt i Roskilde men lidt gemt bag gymnasiet. Det ligner ikke en million, og det har kun kostet 120.000 kroner.

I min optik er den slags anlæg lige så vigtige som de store planlægningsprojekter, når man som Roskilde Kommune vil arbejde helhedsorienteret med udvikling af bymidten. Det handler ikke kun om den langsigtede og nogle gange abstrakte udvikling men også om små konkrete projekter, som skaber forandring med det samme. Lommeparken er desuden et godt eksempel på, hvordan det åbner muligheder for anderledes byrum, hvis man som politiker og kommunal embedsmand tør slække på tøjlerne og lade unge designe og bygge selv.

Byggefasen: Unge fra Teknisk Skole Roskilde holder pause. Foto: Tina Gørtz Christensen.

FRA FØRSTE IDÉER TIL FERNISERING

I Roskilde Kommune er der etableret et ungeudvalg, som bliver inddraget af byrådet i spørgsmål, som vedrører unge. Udvalget kommer med input til byrådets ungepolitik, og hvert år afholdes en ungedag, hvor unge diskuterer med byrådets politikere og workshopper om forskellige emner. Ungedagen arrangeres af ungeudvalget med Tina Gørtz Christensen, kulturkonsulent i kommunen, som tovholder. Lommeparken i Latinerhaven opstod som idé på ungedagen i oktober 2012, og processen forløb sådan her:

• Oktober, 2012: Bag Roskilde Gymnasium ligger en kedelig, kommunal græsplæne, og forvaltningen inviterer byens unge til at finde på noget mere spændende at bruge den til. Med et luftfoto som baggrund og forskellige modelmaterialer udvikler de unge forslag til en spændende lommepark på en workshop på ungedagen. Efterfølgende indstiller ungeudvalget til byrådets ungepolitik, at projektet skal realiseres
• Vinter, 2012-13: Forvaltningen udarbejder udkast til ungepolitik, som skal godkendes politisk – herunder anlæg af lommeparken i Latinerhaven. Vi finder Bureau Detours som samarbejdspartnere og pengene til projektet
• Marts, 2013: Kultur- og Idrætsudvalget og siden byrådet godkender ungepolitikken
• Forsommer, 2013: Dialog med byggesagsbehandler og legepladssagkyndig om myndighedsbehandling af projektet. Det bliver aftalt, at der ikke skal udarbejdes færdige tegninger. I stedet godkendes de første skitser som grundlag for byggesagsbehandling på stedet, når arbejdet skal i gang. Naboorientering
• August, 2013: Bureau Detours og unge fra Roskilde konkretiserer lommeparken på stedet og 14 dage efter går selve byggearbejdet i gang. Lommeparken stables på benene på en lille uges tid. Bureau Detours bygger sammen med unge fra Roskilde Gymnasium og Roskilde Tekniske Skole. Det bliver et anlæg med lille, overdækket scene, gynge, skæve siddemøbler og blomsterkasser
• September, 2013: Lommeparken åbnes ved en fernisering med band
• December, 2017: Anlægget står der stadig og bliver flittigt brugt. Det er slidt men var fra starten tænkt som midlertidigt. Kommunen lader det stå, så længe det ikke er i fare for at falde sammen

BYGGESAGSBEHANDLING AD-HOC

Et projekt, der udvikler sig over tid, er en udfordring for kommunen som myndighed. Det er kommunens opgave at sikre, at byggerier og anlæg er holdbare og brandsikre. Det kræver normalt en ansøgning med præcis beskrivelse af projektet, før man får en byggetilladelse. Den proces dur ikke, når en gruppe unge skal udvikle idéer og bygge et anlæg sammen med nogle kunstnere. Her skal der være plads til at eksperimentere undervejs. Til at ændre mening og lære at byggeprocessen.

I Roskilde drøftede vi de første skitser med byggesagsbehandleren og den legepladssagkyndige, der pegede på de steder, hvor der var behov for justeringer. Vi aftalte en proces, hvor de to medarbejdere besøgte byggepladsen for at sikre, at anlægget blev forsvarligt konstrueret. Det betød blandt andet, at en gynge blev flyttet væk fra scenen og forsynet med et faldunderlag af hensyn til sikkerheden. Lidt ærgerligt måske, men nødvendigt for at kommunen som myndighed kunne acceptere løsningerne.

Fernisering af lommeparken. Foto: Tina Gørtz Christensen

7 GODE RÅD

Skulle vi lave et tilsvarende projekt igen, ville vi afkorte processen så meget som muligt. Ni måneder tog det fra den første workshop til ferniseringen. Det er for lang tid for alle borgere – og særligt unge – som ikke forstår, hvorfor processen bag rådhusets mure skal være så langstrakt. I dag ville vi prøve at få politisk håndslag på, at sætte projektet i gang umiddelbart efter workshoppen i stedet for at koble den til en samlet ungepolitik. Vi ville også aftale myndighedsbehandlingen med vore kolleger, allerede før de unge blev involveret. Her er vore 7 gode råde til et lignende projektforløb:

1. Tid: Sæt god tid af til at engagere unge i projektet men sørg for at afkorte processen fra koncept til realisering mest mulig. Unge er ligesom alle os andre. De vil se noget ske. Men deres liv forandrer sig hurtigere end de flestes, og de er snart videre fra ungdomsuddannelse og til noget helt andet. Det kræver handling
2. Økonomi: Få tilsagn om et tilstrækkeligt budget til at realisere projektet og vær opmærksom på at få udpeget og inddraget dem, der skal stå for driften efterfølgende
3. Præcise rammer: Der skal være plads til reel samskabelse men få formidlet rammerne fra starten. Hvilket område er i spil? Hvor mange penge kan vi bruge? Hvad har de unge indflydelse på?
4. Tværfagligt team: Tænk på tværs af kommunens faglige siloer, når projektet skal planlægges og sættes i søen. Lommeparken i Latinerhaven krævede både den tætte dialog med ungeudvalget, som er forankret i Kultur- og Idrætsafdelingen, og kendskab til det tekniske område i planafdelingen, vejafdelingen og hos byggesagsbehandlerne
5. Myndighedsbehandling: Inddrag byggesagsbehandler, legepladssagkyndig og andre myndighedspersoner, så snart de første skitser til et anlæg er klar. Aftal tidligt en proces med dem, hvor de byggesagsbehandler ad hoc ved at besøge byggepladsen med dags mellemrum. Projekter som lommeparken i Latinerhaven skal kunne udvikles undervejs
6. Politisk proces: Sørg for politisk opbakning til projektet fra starten. Prøv eventuelt at få grønt lys til at begrænse antallet af gange, hvor politikerne skal tage stilling, fordi det forlænger processen. Invitér hellere politikerne ned på byggepladsen!
7. Giv slip: Hyr folk som Bureau Detours, der er kreative og samtidig har erfaring med at realisere projekter med unge. De skal være indstillet på en proces, hvor de faciliterer i stedet for at tage over. Hav tillid til, at de ved, hvad de gør. Det er måske svært som myndighedsperson at slippe tøjlerne, når ansvaret i sidste ende ligger hos kommunen. Hav styr på det vigtigste men giv plads til kreativiteten

Fernisering af lommeparken. Foto: Tina Gørtz Christensen

FAKTA

• Projekt: Latinerhaven består af en lille scene, en gynge og en række skæve siddemøbler og blomsterkasser. Fra idé til fernisering gik der ni måneder. Efter at lommeparken blev taget i brug i 2013, er det siden blevet forsynet med et lydanlæg, der kan styres af brugerne via telefonen, og der er etableret en multibane på et tilstødende grusareal
• Samarbejdspartnere: Lommeparken i Latinerhaven blev skabt af unge fra Roskilde – primært elever fra Roskilde Gymnasium og Roskilde Tekniske Skole. Kunstnergruppen Bureau Detours blev hyret af Roskilde Kommune til at idéudvikle og bygge med de unge. Primære tovholdere i kommunen var kulturkonsulent Tina Gørtz Christensen, planlægger Sune Porse Carlsen og praktikant Christian Gaarde Nielsen, som var fuldtidsengageret i projektet. Andre centrale aktører var byggesagsbehandler Ahmad Sima og en legepladskonsulent, der sikrede, at anlægget overholdt myndighedskravene
• Budget: Latinerhave-projektet (lydanlæg og multibane fratrukket) har sammenlagt kostet 120.000 kroner at realisere. 100.000 gik til Bureau Detours og materialer. 20.000 kroner blev brugt på byggesagsbehandling og honorar til legepladssagkyndig. Pengene kom fra kommunens “Kom-ud-og-leg-pulje” på årligt 300.000 kroner. Puljen skal bruges på anlægsprojekter og lignende, som udvikles på baggrund af borgernes idéer. Den aktuelle drift står kommunens afdeling for Veje og Grønne Områder for

Fotografiet øverst viser lommeparken i Latinerhaven under opførelse. Billede af forfatteren.