I Hedehusene, hvor jeg bor, har vi tre discountbutikker, fem frisører og seks spisesteder alene på hovedgaden. Til gengæld har vi mistet banken, farvehandleren og isenkræmmeren de seneste år. Indimellem kommer en ny udvalgsvarebutik til, men den lukker snart igen. Der er altid butikslokaler, der står tomme, og det giver et trist indtryk af byen.

Tendensen ses i hovedgaderne i mange danske byer: Butikkerne forsvinder, men hvorfor? Og hvad kan vi gøre ved det, så bymidterne ikke dør ud? I 2017 udgav ICP, Institut for Center-Planlægning, rapporten “Detailhandelen og bymidterne – udvikling og udfordringer“. Rapporten gennemgår udviklingstendenserne på detailhandelområdet. Dette er min opsummering af rapportens hovedpointer.

Færre men større butikker, flere servicefunktioner

Siden slutningen af 60´erne er 75 % af dagligvarebutikkerne og 20 % af udvalgsvarebutikkerne forsvundet i Danmark. Samtidig er butikkerne blevet større, og vi har aldrig haft så meget butiksareal med dagligvarer, som vi har i dag. De større butikker er ofte rykket ud af bymidterne.

Mens vi har fået langt flere discountbutikker, er der færre supermarkeder, døgnkiosker og specialbutikker. Nogle typer udvalgsvarebutikker som f.eks. tv- og radioforretninger er stort set uddøet, mens nye butikstyper som f.eks. forretninger, som sælger mobiltelefoner, er kommet til. Det skyldes bl.a., at forbruget af udvalgsvarer et steget med 1,25 % årligt de seneste 30 år.

Hvor butikkerne er flyttet ud af bymidterne, er der ofte kommet flere spisesteder og servicefunktioner som frisører, tatovører og behandlere. Oplandet skal være stort nok, men også geografisk betydning, befolkningssammensætning og turisme har en betydning for, hvad der er muligt. I Hedehusene har vi masser af kebabrestauranter, mens det er svært at drive en café.

Når små butikker bliver større og flytter ud af bymidten, rykker spisesteder og servicefunktioner ind.

Offentlig planlægning er en del af årsagen

Planloven og kommunernes planlægning er en væsentlig årsag til udviklingen på detailhandelområdet. Planloven har tilladt stadigt større butikker men samtidig udelukket de helt store dagligvarebutikker – de såkaldte hypermarkeder. Det har fremmet udbredelsen af discountbutikkerne.

Samtidig har kommunerne fået mulighed for at etablere aflastningscentre uden for bymidterne. Mange af de større butikker har – med kommunernes planlægning som afsæt – benyttet chancen for at rykke ud af bymidterne til nye butikscentre eller en placering ved hovedvejen.

Også liberalisering af lukkeloven har medvirket til at fremme store butikker på små butikkers bekostning, fordi butikker med få ansatte har sværere ved at holde åbent om aftenen og om søndagen.

Sene åbningstider og søndagsåbent favoriserer store butikker med mange ansatte.

Generelle samfundstendenser påvirker udviklingen

Vi er blevet flere danskere, og samtidig er husstandsstørrelsen blevet mindre. Det medvirker til at ændre forbrugsmønsteret. Danskerne bruger færre penge på traditionelle dagligvarer men flere på halvfabrikata og restaurantbesøg. Nu konkurrerer dagligvarebutikkerne ikke kun med hinanden men også med cateringbranchen.

Mange handler på nettet. I dag bliver 20 % af alle udvalgsvarer købt online, og andelen er stigende. Alene fra 2012 til 2016 er e-handlens andel øget med 10 %. Det har især taget livet af boghandlere og tøjbutikker. Det er afgørende, at de fysiske butikker kommer med på vognen.

Kædebutikker og internationale forretningskæder styrer butiksstørrelser og -placeringen stramt. Det har medført en prioritering af butikker i Danmarks største byer.

20 % af alle udvalgsvarer bliver købt på nettet. Andelen er steget 10 % fra 2012 til 2016.

Hvordan kan vi påvirke udviklingen i fremtiden?

Butikkerne har traditionelt være afgørende for bylivet i bymidterne. Hvis antallet af butikker falder, vil det få konsekvenser. Derfor er der god grund til at se på, hvad vi kan gøre for at beholde butikkerne på hovedgaden:

1. Fokus på bymidten: Kommunens planlægning skal koncentrere butikkerne i hovedgaden og droppe udflytning af butikker til aflastningscentre. Strammere styring af butiksstørrelser kan måske også medvirke til at begrænse butiksdød.
2. Synergieffekt: Butikkerne skal samles, så det giver synergieffekt. Hvis en stor dagligvarebutik flyttes væk fra andre butikker, trækker den kunderne med sig.
3. Tilgængelighed og synlighed: Det er afgørende for butikker at være tilgængelige og synlige. Det betyder bl.a., at parkeringsforholdene skal være gode.
4. Butik og e-handel: Udvalgsvareforretninger skal lære at kombinere fysiske butikker med salg på nettet. Ellers overlever de ikke.
5. Nye funktioner: Spisesteder og serviceerhverv kan være nye funktioner, som kan medvirke til at revitalisere døende hovedgader.

En hovedgade med liv drejer sig bl.a. om spisesteder, servicegunktioner og udvalgsvareforretninger, der kombinerer fysisk butik med e-handel.