Rækkehuse er en meget populær måde at bo på i disse år. Denne bebyggelsesform åbner mulighed for mere fællesskab, og så er der mindre have og hus at vedligeholde. Det er også en billigere bolig end parcelhuset. Det giver mere luft i økonomien til andre ting. Og så er det mere bæredygtigt at bygge rækkehuse end parcelhuse, siges det.

Men gælder det også, når bebyggelsesprocenten er 30 – lige så lav i en rækkehusbebyggelse som i et parcelhuskvarter? Hvis vi vil bygge bæredygtige rækkehuse, skal vi så ikke bygge tættere? Kartoffelrækkerne og de andre byggeforeningshuse er oplagte kilder til inspiration med en bebyggelsesprocent på knapt 115, som er langt højere end i nutidens rækkeshusbebyggelser.

Parcelhusets fordele uden så meget havearbejde

Efterspørgslen på rækkehuse stiger. Det skriver Videnscenter Bolius i artiklen Rækkehuse – derfor er de så populære fra 17. april 2020. Rækkehusene tilbyder tryghed for børnene, fællesskab for de ældre og mulighed for at bo flere generationer sammen . Det er en bebyggelsesform, som spiller godt sammen med tidens efterspørgsel på bofællesskaber.

Rækkehuset har en række andre fordele, fremhæver Bolius: Du får din egen bolig med have men knapt så meget havearbejde og vedligeholdelse end i parcelhuset. Derfor er rækkehuset mindre tidskrævende, og så giver det luft i budgettet, så man f.eks. kan rejse mere.

Rækkehuset er bæredygtigt – eller er det?

Rækkehuse er en bæredygtig bebyggelsesform sammenlignet med parcelhuse. Når husene ligger gavl mod gavl, har det flere fordele. Der skal bruges mindre areal til bebyggelse, færre materialer og mindre energi til opvarmning, som Bolius skriver. Det er et plus på klimasiden. Men er det så entydigt?

I løbet af min tid som byplanlægger har jeg skrevet en del lokalplaner for rækkehusbebyggelser. Fælles for dem alle er, at bebyggelsesprocenten er lav. Ofte 30, som normalt i et parcelhusområde. Nogle gange ikke mere end 20.

Hvorfor bygger vi så ekstensivt, når vi bygger rækkehuse?

Nu er det langt fra givet, at bebyggelsesprocenten på en parcelhusgrund udnyttes fuldt ud. Grunden til en rækkehusbebyggelse omfatter både fælles friarealer og parkering. Den slags ligger ofte uden for den enkelte parcelhusgrund. Derfor kan slutsresulatet godt blive, at en rækkehusbebyggelse er tættere bebygget end et parcelhusområde.

Men det er tankevækkende, at den maksimale bebyggelsesprocent i områder med rækkehuse er lige så lav – eller lavere – end på en almindelig parcelhusgrund. I dag er vi helt på det rene med, at jord er en sparsom resurse. Vi skal bygge tæt, så byerne ikke spredes ud over arealer med natur og landbrug. Byspredning er også et spild af resurser – bl.a. fordi det medfører et større transportarbejde.

Kartoffelrækkerne som inspiration

Kartoffelrækkerne er et af de mest populære steder at bo i København. Det skyldes uden tvivl beliggenheden tæt på Søerne og bymidten. Men det spiller helt sikkert også en rolle, at Kartoffelrækkerne er rækkehuse med de kvaliteter, som denne bebyggelsesform tilbyder.

Man hører Kartoffelrækkerne nævnt igen og igen som inspiration for arkitekter. Også i Bolius´ artikel, hvor Elena Astrid Rojas fra tegnestuen Vandkunsten fremhæver bebyggelsen for sin fleksibilitet. Hvis Kartoffelrækkerne er en af de mest vellykkede rækkehusbebyggelser, vi kan komme i tanke om, så er den værd at dykke ned i. Ikke mindst fordi bebygggelsesprocenten er meget højere, end vi er vant til i dag.

“Rækkernes” bebyggelsesprocent

Kartoffelrækkerne omfatter rækkehuse langs 11 gader. Det er en ejerboligbebyggelse, hvor den enkelte boligejer ejer grunden med eget hus og baghave. Forhaverne og den midterste del af vejene ejes af en fælles ejerforening, mens Københavns Kommune ejer de øvrige vejarealer*. Eckersbergsgade ligger omtrent i midten, og den bruges som case her i artiklen.

Der er 47 private ejendomme langs Eckersbergsgade. Den typiske ejendom har et grundareal på 75 m2 og et etageareal på 135 m2. Ejendommene i begge ender af Eckerbergsgade er noget større, men det samme er etagearealet. Den gennemsnitlige bebyggelsesprocent for gadens ejendomme er omkring 180.

Bebyggelsesprocenten nutidens rækkehusbebyggelser

Bebyggelsesprocenten for de enkelte ejendomme giver ikke så meget mening for sig. En rækkehusbebyggelse omfatter som regel både bebyggelse, veje og friarealer – både private og fælles. Den samlede mængde bebyggelse på ejendommene langs Eckersbergsgade er omkring 6.800 m2 etageareal. Ejendommenes grundarealer plus selve gadens areal er på samlet ca. 6.000 m2.

Det giver en bebyggelsesprocent på knapt 115 for gaden som helhed. 4-6 gange mere end bebyggelsesprocenten i mine fire lokalplaner for rækkehuse. Når Kartoffelrækkerne er en rækkehusbebyggelse, som vi fremhæver for sine særlige kvaliteter, hvorfor mangedobler vi så ikke bebyggelsesprocenten i nye lokalplaner for rækkehuse?

*Hallinsgade skiller sig ud, fordi hele vejarealet er ejet af kommunen. J. A. Schwartz´ Gade er en selvstændig ejerforening.