Planklagenævnet: § 12, stk. 3, medfører ikke pligt til påbud

En kommune kan modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelser i kommuneplanens rammedel. Det fremgår i planlovens § 12, stk. 3. Men det betyder ikke, at kommunerne har pligt til at modsætte sig nogen af delene. Det er konklusionen på en afgørelse i Planklagenævnet mandag forrige uge.

Taxavirksomhed i strid med rammebestemmelserne

I 26 år har der ligget en taxavirksomhed på en ejendom i Birkerød. Virksomheden ligger i et rammeområde, som er udlagt til boliger. Området må ikke bruges til erhverv, som ændrer karakteren af boligområde. Der må heller ikke etableres virksomheder med et parkeringsbehov, som ikke kan løses på egen grund. Det fremgår i rammebestemmelserne.

Taxavirksomheden er derfor i strid med rammebestemmelserne, vurderer Rudersdal Kommune. Kommunen kan nedlægge forbud mod virksomheden i henhold til planlovens § 12, stk. 3. Men det gør kommunen ikke, og en genbo klager til Planklagenævnet over afgørelsen.

Vejer indrettelseshensyn tungere end borgernes ve og vel?

Kommunen skønner, at der faktisk ikke skal nedlægges et forbud – uanset § 12, stk. 3. Der er gået for mange år, siden taxavirksomheden blev etableret. Det er altså indrettelseshensynet, der afgør sagen: Borgeren – i dette tilfælde taxavirksomhedens ejer – har haft god grund til at tro, at virksomheden var lovlig, fordi kommunen ikke tidligere har grebet ind.

Genboen er utilfreds med støj fra taxavirksomheden. Han synes, at det er urimeligt, at virksomhedens indrettelseshensyn vejer tungere end borgernes ve og vel. Men Planklagenævnet afviser klagen og fastholder kommunens afgørelse.

Forbud er op til kommunens skøn

“Kommunen har…ikke nogen pligt til at nedlægge et…forbud, og det er…kommunens egen skønsmæssige vurdering, om et forbud bør nedlægges efter planlovens § 12, stk. 3.”, skriver Planklagenævnet i afgørelsen.

Og nævnet fortsætter: “Planklagenævnet (har) ikke kompetence til at efterprøve kommunens skøn, men alene retlige spørgsmål. Nævnet bemærker, at kommunen i denne skønsmæssige vurdering er berettiget til at lægge vægt på, at virksomheden har eksisteret på ejendommen gennem en længere årrække”.

Hvad skal Rudersdal Kommune og vi andre gøre i fremtiden?

Rudersdal Kommune har truffet en afgørelse i henhold til planlovens §12, stk. 3, som er lige efter bogen: Kommunen har foretaget et sagligt skøn og på det grundlag vurderet, at muligheden for et påbud ikke skal bruges. At en kommune kan nedlægge et påbud betyder ikke, at den skal.

Tilbage er kun at genopfriske, at der er tilfælde, hvor en kommune ikke må modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer i henhold til § 12, stk. 3:

  1. Når rammeområdet er udlagt til offentligt formål.
  2. Når området er omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt.

Links

Planklagenævnets afgørelse i sagen om taxavirksomheden i Birkerød.

Artiklens forfatter og formål

Jeg er arkitekt og har arbejdet som byplanlægger siden 2003. Først i kommunal forvaltning, nu som selvstændig byplankonsulent hvor jeg laver lokalplaner for kommuner og udviklere. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for en hånd til en lokalplan.

Planklagenævnets afgørelser er lange og detaljerede. Jeg læser nævnets afgørelser for at bliver klogere selv: Hvordan undgår vi kommunal planlægning, som bliver underkendt i Planklagenævnet?

Jeg deler min læsning for at give dig et hurtigt overblik over indholdet, som jeg ser det. Det er ikke en juridisk tolkning af afgørelsen. Hvis du vil vide præcist, hvad nævnet har skrevet – så klik på linkene ovenfor.

Share Post :

More Posts

Skriv et svar