Krav til art, placering, størrelse og vanding af erstatningstræ er i orden

En kommune må stille krav om, at der plantes et nyt træ, når kommunen giver dispensation til at fælde et bevaringsværdigt træ. Dispensationen må – hvis det kan begrundes sagligt og planlægningsmæssigt – også gerne stille krav til erstatningstræets art, placering og størrelse. Endda tilsyneladende til tinglysning, plantetidspunkt og vanding i en årrække.

Der skal plantes et nyt fyrretræ

I 2013 knækker en del af et fyrretræ i Virum under en storm. I 2016 fælder grundejeren resten af træet, som stadig lever. Men det er ulovligt, for træet er bevaringsværdigt i henhold til Lyngby-Taarbæk Kommunes lokalplan 232. Grundejeren søger dispensation til fældningen i 2019.

Kommunen giver en lovliggørende dispensation på vilkår og senere et påbud: Grundejeren skal plante et pinus sylvestris (skovfyr) inden for en måned. Placeringen skal være den samme som det bevaringsværdige træ. Kommunen stiller også krav til træets størrelse ved plantning. Og så skal træet vandes de første 3-4 år efter, at det er plantet. Grundejeren klager over til Planklagenævnet over vilkårene.

Må kommunen dispensere?

Planklagenævnet indleder sin afgørelse med at konstatere, at kravet om bevaring af fyrretræet kan håndhæves. § 9.7 fastsætter, at bevaringsværdige træer ikke må fældes. Paragraffen henviser til kortbilag 4B, hvor fyrretræet er udpeget som bevaringsværdigt. Altså er kortbilaget bindende. Men må kommunen dispensere? Lokalplanens formålsparagraf fastsætter, af det er et formål at udpege bevaringsværdige træer.

De bevaringsværdige træer må ikke fældes…uden kommunalbestyrelsens tilladelse”, står der i § 9.7. Paragraffen er altså udformet som en kompetencenorm, der giver byrådet mulighed for at dispensere fra forbuddet mod fældning. Er der fastsat en kompetencenorm, fastlår Planklagenævnet, så er det forudsat, at der kan dispenseres.

Må kommunen fastsætte vilkår?

Må kommunen stille krav om, at der plantes et nyt træ? Ja, afgør Planklagenævnet: “Det antages…at en kommune i forbindelse med en dispensation til fældning af et levende, bevaringsværdigt træ, kan stille vilkår om genplantning af et træ”, som der står i afgørelsen. Også selvom det bevaringsværdige træ er fældet.

Må kravet være så detaljeret, som det er? Igen er svaret ja: “Planklagenævnet finder, at det i forbindelse med vilkår…om genplantning af træer kan være sagligt og planlægningsmæssigt begrundet at stille krav om sorten af disse træer, deres størrelse, tidspunktet for genplantningen og træernes nærmere placering”.

Vilkår skal være begrundede

Det kan være begrundet at stille krav om…., skriver Planklagenævnet. Men hvilke forudsætninger er der for en kommunes vilkår for genplantning i forbindelse med en dispensation til fældning? Nævnet ridser de grundlæggende betingelser op i afgørelsen:

  1. Vilkårene skal være begrundet i hensyn, som kan varetages efter planloven. Begrundelsen skal være saglig og planlægningsmæssig relevant. Man kan f.eks. ikke stille krav om et nyt træ med den begrundelse, at træet skal medvirke til at optage CO2, tænker jeg.
  2. Vilkårene skal hænge sammen med den bestemmelse i lokalplanen, der dispenseres fra. Ikke noget med at stille krav om, at kvisten på huset males hvid som betingelse for fældning…
  3. Vilkårene skal være rimelige i forhold til det, der gives dispensation til. At stille krav om fem nye træer i stedet for ét bevaringsværdigt, er der sandsynligvis ikke hjemmel til.
  4. Vilkårene skal være så præcise, at grundejeren ved, hvad han er forpligtet til at gøre.

Hvad skal Lyngby-Taarbæk Kommune og vi andre gøre i fremtiden?

Planklagenævnets afgørelse er godt nyt for de bevaringsværdige træer. For de politikere, borgere og byplanlæggere, som vil sikre, at de bevares. Og for de byggesagsbehandlere, som skal administrere bevaringsbestemmelserne i en lokalplan.

  • En bevaringsbestemmelse kan håndhæves, når den følges op med en udpegning på kortbilag, som bestemmelsen henviser til.
  • Byrådet kan dispensere, når bestemmelsen er formuleret som en kompetencenorm. Og der må stilles vilkår om genplantning som betingelse for dispensation.
  • Der kan fastsættes vilkår om træets art, størrelse og placering, hvis det kan begrundes sagligt og planlægningsmæssig. Der må tilsyneladende stilles krav til plantetidspunkt og vanding. I Lyngby-Taarbæk Kommune bygger vilkårene på anbefalinger fra kommunens landskabsarkitekt samt bemærkninger fra en forstspecialist.

Links

Planklagenævnets afgørelse i sagen om fyrretræet i Virum.

Lyngby-Taarbæk Kommunes lokalplan 232.

Fældning ikke i strid med formål

I en lignende afgørelse i Tårnby Kommune kræver kommunen, at der plantes et nyt ahorntræ som betingelse for en dispensation til at fælde et bevaringsværdigt træ. Også i denne afgørelse stilles der krav om erstatningstræets størrelse og placering. Desuden skal det nye træ tinglyses som bevaringsværdigt.

I denne afgørelse er det interessant, at formålsparagraffen fastlægger et formål om bevaring af bl.a. store træer og beplantninger. Lokalplanens § 10, som udelukker fældning af træer vist på kortbilag C, er ikke udformet som en kompetencenorm. Alligevel afgør Planklagenævnet, at en dispensation ikke strider mod lokalplanens principper.

“Det har formodningen imod sig, at det er en del af planens principper at bevare et konkret træ”, skriver Planklagenævnet. Formålsparagraffen henviser ikke specifikt til § 10 eller kortbilag C. Og så tilsigter paragraffen bevaring meget generelt. Ikke bare af store træer og beplantninger men også af gadekær, udsyn m.v.

Når vilkårene mangler tilstrækkeligt begrundelse

Der er også eksempler på afgørelser, hvor Planklagenævnet underkender kommunens vilkår i forbindelse med påbud. Det kan du læse nærmere om i artiklerne “Kommunen må ikke stille krav til højden på træerne i beplantningsbæltet” og “Planklagenævnet: Saglig begrundelse for genplantning mangler“.

Når en kommune stiller vilkår til f.eks. arten, størrelsen og afstanden i forbindelse med et påbud, så skal der være en saglig, planlægningsmæssig begrundelse. Og kommunen skal bruge det mindst indgribende middel over for borgeren.

Artiklens forfatter og formål

Jeg er arkitekt og har arbejdet som byplanlægger siden 2003. Først i kommunal forvaltning, nu som selvstændig byplankonsulent hvor jeg laver lokalplaner for kommuner og udviklere. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for en hånd til en lokalplan.

Planklagenævnets afgørelser er lange og detaljerede. Jeg læser afgørelserne for at bliver klogere selv: Hvordan undgår vi kommunal planlægning, som bliver underkendt i Planklagenævnet? Jeg deler min læsning for at give dig et hurtigt overblik over indholdet, som jeg ser det. Det er ikke en juridisk tolkning, autoriseret af nævnet. Hvis du vil vide præcist, hvad nævnet har skrevet, så klik på linket ovenfor.

Share Post :

More Posts

Skriv et svar