Matrikulære ændringer undergraver lokalplanens mindsteafstand mellem bygninger og skel

Lyngby-Taarbæk Kommunes lokalplan udelukker, at der opføres bebyggelse nærmere skel end 5 meter. Men forbuddet omfatter ikke eksisterende bebyggelse, som rykker nærmere på skel ved matrikulære ændringer. Afgørelse viser, at vi byplanlæggere skal tænke grundigt over ordvalget i en lokalplan.

Enfamiliehus ikke omfattet af forbud

Lyngby-Taarbæk Kommune siger nej: En grundejer ved Furesø kan ikke få tilladelse til at udstykke en ejendom i tre grunde. Lokalplanens § 6.1.3. fastsætter, at “bebyggelse ikke må opføres nærmere naboskel end 5 m”. Udstykningen vil medføre, at et eksisterende enfamiliehus på den ene grund ligger nærmere end 5 meter til skel til den anden.

Ejeren af ejendommen klager til Planklagenævnet, og nævnet ophæver kommunens afgørelse. Enfamiliehuset ligger rigtigt nok mindre end 5 meter fra naboskel. Men bygningen er ikke omfattet af lokalplanens forbud.

Forskel på opføres og eksisterende

Hvorfor nu det? Der står jo, at der ikke må opføres bebyggelse nærmere skel end 5 meter? Planklagenævnet hæfter sig ved den konkrete formulering: Der må ikke opføres bebyggelse. Det fremgår ikke i lokalplanen, at bestemmelsen også gælder eksisterende bebyggelse.

Det fremgår til gengæld i lokalplanens § 4, at det er muligt at udstykke, sålænge kravene til mindste grundstørrelse overholdes. Dermed er det ikke klart, at § 6.1.3 skulle forbyde eksisterende bebyggelse nærmere skel ved lovlige, matrikulære ændringer.

Hvad skal Lyngby-Taarbæk Kommune og vi andre gøre i fremtiden?

Nogle gange får man den fornemmelse, at Planklagenævnet læser en lokalplan, som Fanden læser Bibelen. Den klare hensigt med lokalplanens § 6.1.3 er vel at undgå bebyggelse så tæt på skel, at den medfører skygge- og indbliksgener. Om det er ny bebyggelse, der opføres, eller eksisterende bebyggelse, der kommer for tæt på skel ved matrikulære ændringer…

Men altså: Planklagenævnet er sat i verden for at sikre, at lokalplanbestemmelser tolkes præcist, som de er formuleret. Den her afgørelse er en reminder til os byplanlæggere om at tænke meget grundigt over vores ordvalg.

I den her situation ville løsningen måske have været at skrive, at der ikke må være bebyggelse nærmere skel end 5 meter? Det er selvfølgelig et problem, hvis der findes bebyggelse nærmere skel ved lokalplanens udarbejdelse. Men så må man skrive sig ud af det i redegørelsen, eller vise de pågældende bebyggelser på et kortbilag.

Mere information

Se Planklagenævnets afgørelse i sagen om bygning og afstand til skel.

Se Lyngby-Taarbæk Kommunes lokalplan 195.

Afgørelsen hænger tæt sammen med en anden afgørelse i Planklagenævnet, hvor nævnet tager stilling til, om de påtænkte udstykning er tilladt i henhold til lokalplanen. Denne afgørelse kan du læse om i artiklen “Udstykning ikke i strid med lokalplanen“.

Hvis du ikke vil gå glip af artiklerne om Planklagenævnets afgørelser, så tilmeld dig mit nyhedsbrev her: https://www.carlsensplaner.dk/tilmeld-dig-nyhedsbrev/

Artiklens forfatter og formål

Jeg er arkitekt og har arbejdet som byplanlægger siden 2003. Først i kommunal forvaltning, nu som selvstændig byplankonsulent hvor jeg laver lokalplaner for kommuner og udviklere. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for en hånd til en lokalplan.

Planklagenævnets afgørelser er lange og detaljerede. Jeg læser afgørelserne for at bliver klogere selv: Hvordan undgår vi kommunal planlægning, som bliver underkendt i Planklagenævnet? Jeg deler min læsning for at give dig et hurtigt overblik over indholdet, som jeg ser det. Det er ikke en juridisk tolkning, autoriseret af nævnet. Hvis du vil vide præcist, hvad nævnet har skrevet, så klik på linket ovenfor.

Share Post :

More Posts

Skriv et svar