Udstykning ikke i strid med lokalplanen

En grundejer får medhold af Planklagenævnet, som ophæver kommunens nej til at dispensere fra lokalplanen. Det kræver ikke dispensation at udstykke ejendommen i tre grunde, som grundejeren ønsker, afgør nævnet. Afgørelsen viser, at både kortbilag og redegørelse kan spille en afgørende rolle for fortolkningen af bestemmelserne i en lokalplan.

Udstykning kræver ikke dispensation

En grundejer ved Furesø vil udstykke sin ejendom i tre grunde, men Lyngby-Taarbæk Kommune siger nej. Udstykningen strider mod lokalplanens krav til grundstørrelser, mener kommunen, og kommunen vil ikke dispensere. Det er hensigten med kravet til grundstørrelser, at området skal have en landskabelig, grøn karakter.

Grundejeren klager til Planklagenævnet, og nævnet ophæver kommunens afslag. Udstykningen kræver ikke dispensation, afgør nævnet. Den er umiddelbart lovlig i henhold til lokalplanen.

Grundstørrelse på minimum 1.200 m2

Grundejerens ejendom ligger i lokalplanens delområde 7. Her skal grundstørrelsen som minimum være 900 m2, står der i § 4.1. Men hvis en ejendom i delområdet “afgrænses af Furesøen, som der står i bestemmelsen, så skal ejendommen som minimum være 1.200 m2.

Ejendommen, som grundejeren vil udstykke, har matrikulært skel mod Furesø. De tre grunde skal udstykkes i henholdvis 1.647, 1.200 og 900 m2, og det er grunden på 900 m2, der efter kommunens mening kræver dispensation.

Alle tre grunde får matrikulært skel mod Furesø. Dermed afgrænses de vel af søen, og så er udstykningen i strid med § 4.1. Hvorfor får kommunen så ikke medhold af Planklagenævnet?

Kortbilag og redegørelse får sidste ord

Planklagenævnet hæfter sig ved lokalplanens kortbilag og redegørelse. På kortbilag 4E kan man se, at langt de fleste ejendomme som helhed har afgrænsning mod Furesøen. Men for et par af dem gælder det kun den del, som ligger nærmest søen.

I redegørelsen står der, at “den øverste del af ejendommene…der er beliggende mod Furesøvej, kan udstykkes til selvstændige ejendomme med en grundstørrelse på minimum 900 m²”.

Hovedparten af grunden på 900 m2 ligger uden for det areal, der er markeret som afgrænset af Furesø på kortbilag 4E. At grunden matrikulært omfatter en sti ned til søen gør ingen forskel. Den er ikke omfattet af kravet om en størrelse på minimum 1.200 m2, vurderer Planklagenævnet. Udstykningen er i overensstemmelse med lokalplanen.

Nedenfor ses kortbilag 4E fra lokalplan 195. De skraverede dele af ejendommene er omfattet af krave om en mindstestørrelse på grunde på 1.200 m2.

Hvad skal Lyngby-Taarbæk Kommune og vi andre gøre i fremtiden?

Planklagenævnets afgørelse viser, at kortbilag og redegørelse kan få afgørende betydning for fortolkningen af lokalplanens bestemmelser. Derfor er det selvfølgelig vigtigt, hvordan vi tegner kortbilagene, og hvad vi skriver i redegørelsen.

Kortbilaget og redegørelsen i Lyngby-Taarbæk Kommunes lokalplan efterlader ikke tvivl om – synes jeg – hvilken dele af grundene inden for delområde 7, der afgrænses af Furesø. Tvivlen i sagen om de tre grunde opstår formentlig, fordi den mindste grund både ligger uden for og inden for det udpegede område, hvor grunde skal være mindst 1.200 m2.

Måske er det bedst i en situation som denne at lade det restriktive krav – kravet om en grundstørrelse på 1.200 m2 – gælde for hele en ejendom og ikke dele af den. Medmindre formålsparagraffen er for stramt formuleret, så er der mulighed for dispensation. Alternativt kan man skrive en dispensationsbestemmelse.

Mere information

Se Planklagenævnets afgørelse om udstykning af grundene ved Furesø.

Se Lyngby-Taarbæk Kommunes lokalplan 195.

Afgørelsen hænger tæt sammen med en anden afgørelse i Planklagenævnet, hvor nævnet tager stilling til, om lokalplanens krav til mindsteafstand mellem bygninger og skel også gælder eksisterende bygninger. Denne afgørelse kan du læse om i artiklen “Matrikulære ændringer undergraver lokalplanens mindsteafstand mellem bygninger og skel”.

Hvis du ikke vil gå glip af artiklerne om Planklagenævnets afgørelser, så tilmeld dig mit nyhedsbrev her: https://www.carlsensplaner.dk/tilmeld-dig-nyhedsbrev/

Artiklens forfatter og formål

Jeg er arkitekt og har arbejdet som byplanlægger siden 2003. Først i kommunal forvaltning, nu som selvstændig byplankonsulent hvor jeg laver lokalplaner for kommuner og udviklere. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for en hånd til en lokalplan.

Planklagenævnets afgørelser er lange og detaljerede. Jeg læser afgørelserne for at bliver klogere selv: Hvordan undgår vi kommunal planlægning, som bliver underkendt i Planklagenævnet? Jeg deler min læsning for at give dig et hurtigt overblik over indholdet, som jeg ser det. Det er ikke en juridisk tolkning, autoriseret af nævnet. Hvis du vil vide præcist, hvad nævnet har skrevet, så klik på linket ovenfor.

Share Post :

More Posts

Skriv et svar