Lolland Kommune giver en række dispensationer til ombygning af en bevaringsværdig ejendom. Dispensationerne strider ikke mod lokalplanens principper. Derfor er det op til kommunens skøn, om dispensationerne skal gives eller ej.

Ombygning af en bevaringsværdig bygning

Lolland Kommune giver en række dispensationer til ombygning af en bygning i Maribo. Lokalplanen fastsætter, at bygningen ikke må rives ned eller bygges om uden byrådets tilladelse. Den er udpeget som bevaringsværdig. Alle ombygninger kræver derfor dispensation.

Der er tilsyneladende tale om en række lovliggørende dispensationer: Vinduerne i stueetagen er skiftet ud, og der er etableret nye tagvinduer. En kvist og en skorsten er revet ned. Bindingsværket på gavlen er fjernet.

Retablering eller ej?

Lolland Kommune kunne måske have stillet krav om retablering. Men de nye vinduer ligner de eksisterende. Bindingsværket er ikke synligt på andre sider end gavlen, og gavlen var i fare for at falde sammen. Der er ikke mange andre bygninger i gaden, som har skorsten.

Et krav om retablering ville være ude af proportioner, mener kommunen. Men en bevaringsforening klager over dispensationerne til Planklagenævnet..

Om der bør dispenseres er et skøn

Planklagenævnet fastholder kommunens dispensationer. Kravene til udformning af vinduer, tagvinduer og kviste er bebyggelsesregulerende bestemmelser. Bevaringsbestemmelsen er en dispensationsbestemmelse. Ingen af dispensationerne strider altså mod lokalplanens principper.

Om der bør dispenseres, er et skøn, som Planklagenævnet ikke kan tage stilling til, fremgår det i afgørelsen.

Hvad skal Lolland Kommune og vi andre gøre i fremtiden?

Uden at kende de konkrete forudsætninger bag sagen om bygningen i Maribo er det umuligt at vurdere, at om det var rigtigt eller forkert at dispensere. Hvordan var bygningens stand? Hvor høj en bevaringsværdi havde den reelt? Var det økonomisk realistisk at sikre bevaringsværdierne?

Vi ved ikke, om ombygningerne forringer bevaringsværdien væsentligt. Vi ved ikke, om Planklagenævnet ville have opretholdt et krav om retablering. Eller om nævnet ville have vurderet, at kravet var ude af proportioner.

Men som udgangspunkt kan vi vel være enige om, at bevaringsbestemmelserne i en lokalplan skal fastholdes. Ellers ville der ikke være nogen grund til at skrive dem.

Bevarende lokalplaner er til for at fastholde arkitektoniske og kulturhistoriske værdier. I disse år, hvor vi skal nedsætte byggeriets CO2-udledning radikalt, bliver det ikke mindre vigtigt, at byrådspolitikerne fastholder krav om bevaring som tommelfingerregel.

Mere information

Planklagenævnets afgørelse i sagen om den bevaringsværdige bygning i Maribo.

Lolland Kommunes lokalplan 363-10.

Gå ikke glip af nyhedsbrev

Hvis du ikke vil gå glip af artiklerne om Planklagenævnets afgørelser, så tilmeld dig mit nyhedsbrev her: https://www.carlsensplaner.dk/tilmeld-dig-nyhedsbrev/

Artiklens forfatter og formål

Jeg er arkitekt og har arbejdet som byplanlægger siden 2003. Først i kommunal forvaltning, nu som selvstændig byplankonsulent hvor jeg laver lokalplaner for kommuner og udviklere. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for en hånd til en lokalplan.

Planklagenævnets afgørelser er lange og detaljerede. Jeg læser afgørelserne for at bliver klogere selv: Hvordan undgår vi kommunal planlægning, som bliver underkendt i Planklagenævnet? Jeg deler min læsning for at give dig et hurtigt overblik over indholdet, som jeg ser det. Det er ikke en juridisk tolkning, autoriseret af nævnet. Hvis du vil vide præcist, hvad nævnet har skrevet, så klik på linket ovenfor.