Onsdag sidste uge afviste Planklagenævnet en lille håndfuld klager over Viborg Kommunes behandling af indsigelserne til en lokalplan. Afgørelsen er interessant, fordi den fastslår, at en kommune ikke har pligt til at gengive indsigelser på en bestemt måde. Eller til besvare indsigelserne og begrunde, hvorfor der ikke gives medhold.
De formelle krav til offentlig høring er overholdt
Teknisk Udvalg i Viborg Kommune vedtager lokalplan 513 endeligt i januar. Nogle beboere i området klager over afgørelsen til Planklagenævnet. De mener, at borgerinddragelsen er pro forma.
Kommunen har overholdt planlovens krav til længden på den offentlige høring. Der er gået 4 uger fra høringsfristen udløb, til lokalplanen blev vedtaget endeligt. Der har været tid nok til at behandle indsigelserne seriøst. Planklagenævnet afviser klagerne og fastholder vedtagelsen af lokalplanen.
Men er det nok, at planlovens formelle krav er overholdt? Politikerne er kun blevet præsenteret for et udpluk af indsigelserne, mener klagerne. De har ikke forholdt sig til indhold og argumenter. Forvaltningen har kun svaret “indsigelsen imødekommes ikke” i sin indstilling.
Intet krav om fuld ordlyd eller begrundelse
Forvaltningens indsigelsesnotat behøver ikke at gengive indsigelserne fuldt ud, vurderer Planklagenævnet. Notatet behøver heller ikke at gengive indsigelserne på en bestemt måde. Det gælder især, hvis de er præsenteret i den fulde ordlyd som bilag til dagsordenen som i sagen i Viborg Kommune.
Politikerne er ikke forpligtet til at imødekomme indsigelser, fastslår Planklagenævnet. Det ved vi byplanlæggere allerede. Men kommunen behøver heller ikke at begrunde et afslag: “Kommunen er…ikke forpligtet til at besvare indsigelser eller begrunde, hvorfor kommunen ikke følger indsigelserne”, skriver nævnet i afgørelsen.
Hvad skal Viborg Kommune og vi andre gøre i fremtiden?
Planklagenævnets afgørelse er klar, synes jeg:
- Ingen formelle krav til indsigelsesnotat: En forvaltning kan gengive indsigelserne i et notat til politikerne i det omfang og på den måde, som giver mening. Indsigelserne i deres fulde ordlyd bør dog præsenteres for politikerne som bilag.
- Intet behov for begrundede afslag: En kommune behøver ikke forklare afslag på en indsigelse. Det gør de fleste byplanlæggere selvfølgelig alligevel – både fordi der jo er taget fagligt stilling til indsigelsen, og for politikerne og borgernes skyld. Men det er godt at vide, at det ikke er et krav. Det må betyde, at man ikke kan klage over argumenter eller omfang i en forklaring*.
*At Viborg Kommune ikke begrunder afslag på at give medhold skyldes formentlig, at politikerne tidligere har set og forholdt sig til indsigelserne. Den endelige vedtagelse af lokalplan 513 blev underkendt af Planklagenævnet i første omgang.
Relevante links
Planklagenævnets afgørelse i spørgsmålet om offentlig inddragelse i sagen om Viborg Kommunes lokalplan 513.
Artiklens forfatter og formål
Jeg er arkitekt og har arbejdet som byplanlægger siden 2003. Først i kommunal forvaltning, nu som selvstændig byplankonsulent hvor jeg laver lokalplaner for kommuner og udviklere. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for en hånd til en lokalplan.
Planklagenævnets afgørelser er lange og detaljerede. Jeg læser afgørelserne for at bliver klogere selv: Hvordan undgår vi kommunal planlægning, som bliver underkendt i Planklagenævnet? Jeg deler min læsning for at give dig et hurtigt overblik over indholdet, som jeg ser det. Det er ikke en juridisk tolkning, autoriseret af nævnet. Hvis du vil vide præcist, hvad nævnet har skrevet, så klik på linket ovenfor.
