Planklagenævnet: Lokalplanpligt tilsidesættes ikke ved at opdele et stort projekt i etaper

Et lokalplanpligtigt projekt bør ikke realiseres ved enkeltstående tilladelser men ud fra en samlet planlægning, som borgerne inddrages i. Derfor ophæver Planklagenævnet tirsdag forrige uge en kommunes afgørelse om, at en række aktiviteter hverken kræver lokalplan eller tilladelser.

Lovlige aktiviteter kræver lokalplan?

I marts 2021 giver Odense Kommune tilladelse til en række aktiviteter på en ejendom i landzone. Aktiviteterne er knyttet til, at der kan etableres et motorsportsanlæg i området. Kommunen vurderer, at der hverken er behov for en ny lokalplan, en landzonetilladelse eller en byggetilladelse – aktiviteterne er lovlige i henhold til den gældende lokalplan 4-421.

En borger klager til Planklagenævnet, og nævnet ophæver kommunens afgørelse: Der er ikke bare behov for at landzonetilladelse, som borgeren mener. Aktiviteterne er lokalplanpligtige.

Planklagenævnet forholder sig ikke separat til, om aktiviteterne er tilladte i henhold til den gældende lokalplan, som jeg læser afgørelsen. Så hvordan kommer nævnet frem til, at aktiviteterne forudsætter en ny lokalplan? For at forstå det, må vi se på, hvordan planlovens § 13, stk. 2, om lokalplanpligt skal forstås.

Principielle kriterier for lokalplanpligt

“Efter planlovens § 13, stk. 2, skal der tilvejebringes en lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- eller anlægsarbejder, herunder nedrivninger af bebyggelse”, fastslår Planklagenævnet i afgørelsen og fortsætter: “Det afgørende kriterium (er)…om projektet vil medføre væsentlige ændringer i det bestående miljø”.

“Kriteriet om væsentlige ændringer i det bestående miljø skal ses på baggrund af formålet med bestemmelsen om lokalplanpligt”, skriver Planklagenævnet, nemlig “at sikre, at større projekter bliver vurderet i en planmæssig sammenhæng og at give borgere, virksomheder, myndigheder m.fl. mulighed for at få indflydelse på planlægningen”. 

Men hvordan skal disse principielle kriterier for lokalplanpligt forstås i sammenhæng med den aktuelle sag i Odense Kommune? Det belyser Planklagenævnet i afgørelsen.

Aktiviteterne peger mod en væsentlig ændring

De aktiviteter, som ifølge kommunen hverken kræver ny lokalplan eller tilladelser, er “utvivlsomt (et) led i etableringen af det motorsportsanlæg, der tidligere har været lokalplanlagt for”, vurderer Planklagenævnet. Nævnet henviser her til plangrundlaget for et motorsportsanlæg i området, som nævnet ophævede i 2020.

Motorsportsanlægget vil være så væsentlig en ændring i det bestående miljø, at det forudsætter en lokalplan, afgør Planklagenævnet – blandt andet fordi det er en ændret anvendelse af området. Den gældende lokalplan 4-421 fastsætter, at det “fortrinsvist” udlægges til flugtskydningsanlæg.

Enkeltstående tilladelser erstatter ikke lokalplan

Planklagenævnet ser altså ikke aktiviteterne isoleret men som de første skridt i realiseringen af et lokalplanpligtigt motorsportsanlæg. At disse skridt er tilladte i henhold til den gældende lokalplan, er ikke afgørende, må vi udlede af afgørelsen:

“Det er Planklagenævnets vurdering, at et byggeri af denne størrelse ikke bør ske ved enkeltstående tilladelser, men ud fra en samlet planlægning, hvor den planlægningsmæssige sammenhæng belyses, og hvor beboere i området inddrages”, står der i afgørelsen.

Planklagenævnet fortsætter: “Det påvirker ikke lokalplanpligten, at et projekt opdeles i tidsmæssige etaper. Selv om det enkelte forhold isoleret set eventuelt ikke ville udløse lokalplanpligt, må vurderingen af lokalplanpligt i almindelighed foretages på grundlag af det samlede projekt”.

Hvad skal Odense Kommune og vi andre gøre i fremtiden?

Sagt på almindeligt dansk, så afviser Planklagenævnet salami-metoden: En kommune må ikke realisere et lokalplanpligtigt projekt i etaper uden lokalplaner. Der skal udarbejdes et samlet plangrundlag for projektet. Dén udmelding er til at forstå.

Spørgsmålet er bare, om Planklagenævnet var kommet frem til den samme konklusion, hvis ikke nævnet havde ophævet plangrundlaget for et motorsportsanlæg knapt et år tidligere? For kommunen har vel ret i, at aktiviteter som udgangspunkt er lovlige, hvis de er tilladte i henhold til den gældende lokalplan.

Foregriber alle de påklagede aktiviteter et motorsportsanlæg? Nogle af dem måske. Men hvad med faunapassager, vandhuller og støjværn? Her mangler en mere nuanceret redegørelse fra Planklagenævnet i min optik, for nævnets afgørelse må kunne begrundes – uanset om nævnet kender til planerne om et motorsportsanlæg eller ej.

Relevante links

Planklagenævnets afgørelse i sagen om motorsportsanlægget i Odense Kommune.

Odense Kommunes lokalplan 4-421.

Artiklens forfatter og formål

Jeg er arkitekt og har arbejdet som byplanlægger siden 2003. Først i kommunal forvaltning, nu som selvstændig byplankonsulent hvor jeg laver lokalplaner for kommuner og udviklere. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for en hånd til en lokalplan.

Miljøvurderingslovens paragraffer er knudret formuleret. Planklagenævnets afgørelser er lange og detaljerede. Jeg dykker ned i lovens paragraffer for at ramme rigtigt i forhold til miljøvurderingspligten. Jeg læser nævnets afgørelser for at bliver klogere selv: Hvordan undgår vi kommunal planlægning, som bliver underkendt i Planklagenævnet?

Jeg deler min læsning for at give dig et hurtigt overblik over indholdet, som jeg ser det. Det er ikke en juridisk tolkning af hverken miljøvurderingsloven eller afgørelsen. Hvis du vil vide præcist, hvad der står i paragrafferne, og hvad nævnet har skrevet – så klik på linkene ovenfor.

Share Post :

More Posts