Mandag sidste uge ophævede Planklagenævnet en tilladelse til fire molokker i Esbjerg Kommune: Molokkerne kræver dispensation fra lokalplanen. Afgørelsen er interessant i et bredere perspektiv. Den bygger på nævnets opfattelse af to centrale begreber i planlægning: “Bygning” skal forstås mere snævert end “bebyggelse”.
Lovliggørende byggetilladelse til molokker ophæves
I 2016 giver Esbjerg Kommune byggetilladelse til 46 ungdomsboliger. Implicit omfatter tilladelsen, at der må laves fire nedgravede affaldsbeholdere – de såkaldte molokker. Denne løsning bliver ikke udnyttet. I stedet bliver molokkerne gravet ned 6 meter længere mod syd. Kommunen giver en lovliggørende byggetilladelse til molokkerne i 2018.
En nabo klager. Naboen mener blandet andet, at molokkerne er i strid med § 10.3 i lokalplan 01-090-0004. Paragraffen udlægger det pågældende område til opholdsareal. Planklagenævnet giver naboen medhold og ophæver kommunens tilladelse til molokkerne.
Må et opholdsareal ikke bruges til affaldsbeholdere? Er det molokkernes funktion, den er gal med? Nej. Det afgørende er, hvordan nedgravede affaldsbeholdere skal defineres. Er de bygninger eller ej? Det er centralt, fordi lokalplanen tillader bygninger inden for området, hvor molokkerne er placeret.
De esbjergensiske molokker er ikke bygninger
De fleste af os har set en molok: Den synlige del af en nedgravet affaldsbeholder er en metalboks på omkring 1 m3 over terræn med mulighed for indkast af affald. En slags postkasse til skrald. Det er fire molokker af en sådan type, der er tale om i Esbjerg.
Lokalplanens § 10.3 fastsætter, at “opholdsarealer skal friholdes for bebyggelse og oplag”, men paragraffen henviser til en undtagelse i § 8.3. Her står der, at der må opføres “mindre bygninger som garager, carporte, åbne overdækninger, udhuse og lignende, med et areal på højst 50 m2 og en bygningshøjde på højst 2,5 meter”.
Er de esbjergensiske molokker så tilladte? Nej, vurderer Planklagenævnet, for de er ikke bygninger. Derfor forudsætter de en lovliggørende dispensation fra lokalplanen. Det et begrundelsen for, at nævnet ophæver kommunens byggetilladelse.
Planklagenævnets definition på bygning og bebyggelse?
“Planloven indeholder ikke en definition af begrebet bygning”, fastslår Planklagenævnet. Men nævnet “finder generelt, at byggelovens bygningsbegreb må tillægges betydelig vægt ved vurderingen af, hvad der må anses for at være en bygning i planlægningsmæssig sammenhæng”. Det er altså bygningsreglementets definition på begrebet “bygning”, vi skal tage udgangspunkt i som byplanlæggere:
- “Bl.a. huse, udhuse, drivhuse, carporte og overdækkede terrasser (betegnes) som bygninger”.
- “En bygning (forstås) som en eller flere konstruktioner, der udgør en rumlig helhed, som skærmer mod vejrliget, som har en overdækning, og som har ensartede adgangsforhold (f.eks. direkte adgang til vej eller indirekte adgang gennem port eller lignende).
- “En bygning er…egnet til ophold eller opbevaring” (Planklagenævnets konklusion).
- “Nævnet finder…at størrelsen på konstruktionen må indgå i vurderingen…ligesom det må tillægges betydning…om den har en dør, port eller lignende indgang”.
Hvad skal Esbjerg Kommune og vi andre gøre i fremtiden?
Der er vel ingen af os byplanlæggere eller byggesagsbehandlere, som ligefrem ville kalde en molok for en bygning. Men jeg er alligevel overrasket over Planklagenævnets afgørelse. Der står i lokalplanens § 8.3, at der må opføres “mindre bygninger som garager…”. Lokalplanen nævner altså eksempler på, hvad mindre bygninger kan være. Jeg havde nok forventet, at 4 gange 1m3 molok ville falde ind under bagatelgrænsen.
Men det gør de ikke, og der er ingen vej uden om. Hvis vi byplanlæggere bruger begreberne “bygning” og bebyggelse” lidt i flæng, skal vi stramme op: “Begrebet bygning må generelt forstås som indeholdt i og snævrere end begrebet bebyggelse”, skriver Planklagenævnet i afgørelsen.
Hvad omfatter så begrebet “bebyggelse” så? Det definerer Planklagenævnet ikke. Men det ser ud til, at begrebet i hvert fald omfatter molokker: “Derudover har nævnet lagt vægt på, at der er tale om mindre bebyggelse bestående af fire nedgravede affaldsbeholdere”, som nævnet skriver i afgørelsen.
Relevante links
Planklagenævnets afgørelse i sagen om molokker i Esbjerg Kommune.
Esbjerg Kommunes lokalplan 01-090-0003 og lokalplan 01-090-0004.
De 46 ungdomsboliger er opført inden for lokalplan 01-090-0003´s område. Det var også her, molokkerne oprindeligt skulle placeres. Efterfølgende blev molokkerne placeret inden for lokalplan 01-090-0004´s område. Det er dog ikke centralt i Planklagenævnets afgørelse efter min opfattelse. Centralt er §§ 8.3 og 10.3 i lokalplan 01.090.0004, som fastsætter hvad der må placeres på opholdsarealer inden for denne lokalplans område.
Bonusinfo: Molokker på opholdsarealer ikke i strid med principper
Må kommunen overhovedet dispensere fra § 10.3? Er det ikke i strid med lokalplanens principper, som naboen påstår? En lokalplans principper omfatter bl.a. den planlagte struktur – herunder fordelingen mellem friarealer og bebyggelse. Og principperne kan der ikke dispenseres fra.
§ 10.3 er ikke en del af principperne i denne lokalplan, vurderer Planklagenævnet med den begrundelse, at
- “det ikke fremgår af lokalplanen, at opholdsarealer skal friholdes for bebyggelse”.
- “lokalplanens § 8.3 tillader, at der etableres mindre bygninger”.
- “der er tale om mindre bebyggelse bestående af fire nedgravede affaldsbeholdere”.
- “at etablering af det ansøgte ikke er til hinder for, at området anvendes til opholdsareal”.
- “der…ikke (er) andre holdepunkter i lokalplanredegørelsen, i selve bestemmelsen eller i planens øvrige bestemmelser for at antage, at bestemmelsen har en sådan særlig betydning, at den må anses for en del af planens principper”.
Artiklens forfatter og formål
Jeg er arkitekt og har arbejdet som byplanlægger siden 2003. Først i kommunal forvaltning, nu som selvstændig byplankonsulent hvor jeg laver lokalplaner for kommuner og udviklere. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for en hånd til en lokalplan.
Planklagenævnets afgørelser er lange og detaljerede. Jeg læser afgørelserne for at bliver klogere selv: Hvordan undgår vi kommunal planlægning, som bliver underkendt i Planklagenævnet? Jeg deler min læsning for at give dig et hurtigt overblik over indholdet, som jeg ser det. Det er ikke en juridisk tolkning, autoriseret af nævnet. Hvis du vil vide præcist, hvad nævnet har skrevet, så klik på linket ovenfor.