Vil kommunen afvise en ny udstykning eller en bebyggelse, der ikke kræver lokalplan? Så skal hjemlen være i orden, fastslår Planklagenævnet i en afgørelse fra 28. marts.

Dobbelthus ikke lokalplanpligtigt

En grundejer vil opføre et dobbelthus i Sunds. Det forudsætter ny planlægning, vurderer Herning Kommune. Men kommunen vil ikke udarbejde et nyt plangrundlag: Ejendommen egner sig ikke til tæt/lav-boliger. Grundejeren klager til Planklagenævnet, og nævnet ophæver kommunens afgørelse.

Dobbelthuset er ikke lokalplanpligtigt, vurderer nævnet. Hvis kommunen vil hindre projektet, må der nedlægges et forbud i henhold til planlovens § 12, stk. 3 – altså med henvisning til, at bebyggelsen er i strid med kommuneplanens rammer.

Ingen væsentlig ændring af miljøet

I henhold til planlovens § 13, stk. 2, skal der udarbejdes en lokalplan, før der gennemføres større bygge- og anlægsarbejder. “Det afgørende kriterium” er, skriver Planklagenævnet, ” ifølge lovbestemmelsens motiver og praksis, om projektet vil medføre væsentlige ændringer i det bestående miljø”.

Et enkelt dobbelthus er ikke så væsentlig en ændring af det bestående miljø i Sunds, at det medfører lokalplanpligt, afgør Planklagenævnet. Byggeriet adskiller sig ikke væsentligt fra andre bygninger i området, der er præget af tæt-lavt og åbent-lavt boligbyggeri.

Dobbelthuset i strid med rammebestemmelserne?

Området i Sunds er ikke opfattet af en gældende lokalplan eller byplanvedtægt, konstaterer Planklagenævnet. Kommuneplanen er som udgangspunkt ikke bindende for borgerne, men en kommune kan i visse tilfælde nedlægge et forbud i henhold til planlovens § 12, stk. 3.

Her fremgår det, at et byrådet kan sige nej til ny bebyggelse i byzone, hvis bebyggelsen strider mod kommuneplanens rammebestemmelser. Dobbelthuset kommer til at ligge inden for rammeområde 21.B1, som udlægges til åben/lav-boliger – enkelte ejendomme dog til tæt/lav-boliger.

Hvad skal Herning Kommune og vi andre gøre i fremtiden?

Herning Kommune mener ikke, at ejendommen i Sunds egner sig til et dobbelthus. Planklagenævnets afgørelse tydeliggør for os byplanlæggere, at vi skal være opmærksom på redskaberne, når vi vil sige nej til et projekt – ikke mindst, når projektet ikke er lokalplanpligtigt:

• Rækkefølgebestemmelser: En kommune kan modsætte sig udstykning og bebyggelse i byzone i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser. Det fremgår af planlovens § 12, stk. 2. Men ikke hvis projektet kan realiseres inden for en gældende lokalplan eller byplanvedtægt.
• Rammebestemmelser: En kommune kan – i byzone eller sommerhusområde – modsætte sig bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer i strid med rammebestemmelserne. Det fremgår af planlovens § 12, stk. 3. Men ikke, hvis området er udlagt til offentligt formål. Eller hvis projektet kan realiseres inden for en gældende lokalplan eller byplanvedtægt.
• Gældende lokalplan: “Hvis ejendommen allerede er omfattet af en lokalplan eller byplanvedtægt, som er i overensstemmelse med kommuneplanen, kan bygherren ikke rejse krav efter stk. 3, uanset om han ville foretrække en anden af de anvendelser m.m., som kommuneplanen giver mulighed for”. Lokalplanvejledningen, side 20. Havde ejendommen i Sunds været omfattet af en lokalplan i overensstemmelse med kommuneplanrammen, som udelukkede dobbelthuset, kunne kommunen have afvist projektet på dét grundlag.
• § 14-forbud: “Kommunen antages at være berettiget til at ændre kommuneplanen ved et tillæg i stedet for at udarbejde en lokalplan. Hvis et sådant tillæg alene har til formål at hindre det ansøgte projekt, må kommunen dog tillige nedlægge et forbud efter planlovens § 14”. Lokalplanvejledningen, side 20.

Links

Planklagenævnet afgørelse i sagen om dobbelhuset i Sunds.

Herning Kommunes kommuneplan 2021-32 (se rammeområde 21.B1 på side 1041).

Er et dobbelthus en åben/lav-bolig eller tæt/lav-bolig? Det må kommunen finde ud af. I Byplanhåndbogen er dobbelthuse nævnt under tæt/lav-boliger. Hvis det holder vand, kan kommunen vel modsætte sig udstykningen? Medmindre den skal ske på en af de ejendomme, som netop udlægges til tæt/lav-boliger. Byplanhåndbogen (se definition på tæt/lav-boliger på side 215).

Artiklens forfatter og formål

Jeg er arkitekt og har arbejdet som byplanlægger siden 2003. Først i kommunal forvaltning, nu som selvstændig byplankonsulent hvor jeg laver lokalplaner for kommuner og udviklere. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for en hånd til en lokalplan.

Planklagenævnets afgørelser er lange og detaljerede. Jeg læser afgørelserne for at bliver klogere selv: Hvordan undgår vi kommunal planlægning, som bliver underkendt i Planklagenævnet? Jeg deler min læsning for at give dig et hurtigt overblik over indholdet, som jeg ser det. Det er ikke en juridisk tolkning, autoriseret af nævnet. Hvis du vil vide præcist, hvad nævnet har skrevet, så klik på linket ovenfor.