Mange og prioriterede krav til placering af telemaster i landzone

Planklagenævnet ændrer Silkeborg Kommunes landzonetilladelse til en telemast til et afslag. Tilladelsen er givet i strid med de landskabelige hensyn, der skal varetages med landzonereglerne. I afgørelsen lister nævnet de mange og prioriterede krav til placeringen af en telemast i landzone op.

Landzonetilladelse ændres til afslag

En masteoperatør med dækningskrav søger Silkeborg Kommune om tilladelse til at opføre en 42 meter høj telemast ved Nørskovlund. Masten skal placeres på en boldbane og ca. 100 meter fra nærmeste bebyggelse. Kommunen vurderer, at telemasten placeres ved bymæssig bebyggelse. Ansøgeren får en landzonetilladelse.

En gruppe beboere klager til Planklagenævnet, og nævnet ændrer landzonetilladelsen til et afslag, selvom valget af placering bygger på et valg mellem tre alternativer. Den valgte placering er ikke en placering ved bymæssig bebyggelse, vurderer nævnet. Landzonetilladelse strider mod de landskabelige hensyn, der skal varetages med landzonereglerne.

Samfundsmæssig interesse i telemaster

En ny telemast kræver landzonetilladelse, fastslår Planklagenævnet, og hovedformålet med landzonereglerne er at hindre byspredning. Områder i landzone skal som udgangspunkt friholdes for spredt og uplanlagt bebyggelse, som ikke er nødvendig for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri.

Men der er en betydelig, samfundsmæssig interesse i at etablere hensigtsmæssig dækning for mobiltelefoni. Hvis ansøgeren har fået frekvenstilladelse med dækningskrav*, må det antages, at der er en særlig samfundsmæssig interesse i at dække netop disse adresser, skriver nævnet. Når telemaster skal placeres i landzone, skal de landskabelige og de samfundsmæssige interesser afvejes.

*Se Energistyrelsens nyhed om dækningskrav fra april 2021: Danskerne får bedre dækning og hurtigere adgang til 5G.

Principper for placering af telemaster

I afgørelsen prioriterer Planklagenævnet de forskellige muligheder for at placere telemaster i landzone. Det er kommunens ansvar at sikre, at flere alternativer undersøges, før den bedst mulige placering vælges.

  1. Placering af telemaster inden for værdifulde landskaber bør helt undgås.
  2. En ny telemast bør så vidt muligt placeres i bymæssig bebyggelse.
  3. Kan telemasten ikke placeres i bymæssig bebyggelse, bør masten placeres i tilknytning til eksisterende, høje konstruktioner. Alternativt bør antenneanlægget monteres på en eksisterende, høj konstruktion.
  4. Kan telemasten ikke placeres i bymæssig bebyggelse eller i tilknytning til eksisterende, høje konstruktioner? Kan antenneanlægget ikke placeres på en eksisterende, høj konstruktion? Så bør masten placeres i tilknytning til eksisterende, lav bebyggelse – også selvom en anden placering vil medføre færre gener for naboerne*.
  5. Ekspropriation kan være vejen frem, hvis det er nødvendigt for at sikre den bedste placering af en telemast ud fra samfundsmæssige og landskabelige hensyn.

*Strålepåvirkning kan inddrages i spørgsmålet om placering af en telemast: “Planklagenævnet henholder sig…til Sundhedsstyrelsens vurderinger i forhold til strålingsfare. Sundhedsstyrelsen oplyser, at der ikke er nogen sundhedsfare…hvis blot masterne opsættes, så eksponeringsniveauerne der, hvor mennesker opholder sig, ligger under de fastsatte grænseværdier”.

Placering i strid med landskabelige hensyn

Der er behov for telemasten i området omkring Nørskovlund, konstaterer Planklagenævnet. Der findes ingen eksisterende, høje konstruktioner i området. Men de landskabelige hensyn skal stadig varetages, og telemasten ønskes placeret uden tilknytning til eksisterende bebyggelse, vurderer nævnet.

Der er ca. 100 meter til den nærmeste bebyggelse. Masten vil fremstå som fritliggende ud mod det åbne land, selvom masten placeres i nærheden af Nørskovlund. En landzonetilladelse til dén placering strider mod de landskabelige hensyn. Nævnet ophæver landzonetilladelsen, selvom de to alternative placeringer virker ringere: Den ene ligger i fredskov. Den anden langt fra eksisterende bebyggelse.

Telemasten kræver også dispensation

Nørskovlund er omfattet af Silkeborg Kommunes lokalplan 123. Lokalplanen åbner ikke mulighed for telemaster, så der er behov for en dispensation. Men må kommunen overhovedet dispensere fra lokalplanens anvendelsesbestemmelser? Ja, afgør Planklagenævnet.

Hvordan nævnet når frem til dén afgørelse, kan du læse mere om i artiklen “Telemaster skal nævnes specifikt i lokalplanens anvendelsesbestemmelse“. Her kan du også læse nærmere om kravet om at nævne telemaster i lokalplanens anvendelsesbestemmelser.

Links

Planklagenævnets afgørelse i sagen om telemasten ved Nørskovlund.

Silkeborg Kommunes lokalplan 123.

Artiklens forfatter og formål

Jeg er arkitekt og har arbejdet som byplanlægger siden 2003. Først i kommunal forvaltning, nu som selvstændig byplankonsulent hvor jeg laver lokalplaner for kommuner og udviklere. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for en hånd til en lokalplan.

Planklagenævnets afgørelser er lange og detaljerede. Jeg læser afgørelserne for at bliver klogere selv: Hvordan undgår vi kommunal planlægning, som bliver underkendt i Planklagenævnet? Jeg deler min læsning for at give dig et hurtigt overblik over indholdet, som jeg ser det. Det er ikke en juridisk tolkning, autoriseret af nævnet. Hvis du vil vide præcist, hvad nævnet har skrevet, så klik på linket ovenfor.

Share Post :

More Posts

Skriv et svar