Bygningsreglementets fradagsregel fastsætter, at de første 50 m2 sekundær bebyggelse ikke skal regnes med i bebyggelsesprocenten, når det kommer til parcelhuse og sommerhuse. Det gælder bare ikke, når byplanvedtægten fastsætter noget andet. Det afgør Planklagenævnet i sagen om en tilbygning i Jammerbugt Kommune.
Nej til tilbygning til sommerhuset
Jammerbugt Kommune siger nej: Ejeren af et sommerhus i Løkken får ikke dispensation til en tilbygning. Ejeren klager til Planklagenævnet. Hun mener, at tilbygningen er umiddelbart tilladt i henhold til byplanvedtægten. Der er ikke behov for at dispensere.
Planklagenævnet giver kommunen medhold. Tilbygningen kræver dispensation. Det er op til kommunens skøn at vurdere, om der skal dispensere, så længe kommunen træffer sin afgørelse ud fra de forvaltningsretlige regler – herunder lighedsgrundsætningen og pligt til partshøring.
Skal garagen regnes med?
Byplanvedtægtens § 6.3 fastsætter, at “sommerhusets etageareal skal være mindst 35 m2 og må højst være 150 m2. I dette areal medregnes ikke udhus eller garage, der ikke er sammenbygget med sommerhuset”.
I den konkrete sag er der tale om et sommerhus på 147 m2 – inklusiv en indbygget garage. Sommerhusejeren vil opføre en tilbygning på 22 m2. Men skal garagen regnes med? Eller gælder bygningsreglementets fradragsregel for småbygninger, som sommerhusejeren mener?
En lokalplan må tilsidesætte byggeloven
Der er ingen tvivl om, at en indbygget garage skal regnes med i loftet på 150 m2, vurderer Planklagenævnet. Det fremgår implicit at § 6.3. Men har sommerhusejeren ikke ret i, at der er fradrag for småbygninger i en vis udstrækning i henhold til bygningsreglementet?
Nej, afgør Planklagenævnet: “Da…det fremgår af bestemmelsen, at sammenbyggede udhuse og garager skal medregnes heri (i det maksimale etageareal, red.), kan fradragsreglerne for småbygninger i bygningsreglementet ikke anvendes, som anført af klageren”.
Pligt til partshøring
Sommerhusejeren mener, at kommunen har truffet sin afgørelse på et forkert grundlag. Beregningsgrundlaget er forkert, og kommunen burde have partshørt ejeren, inden der blev givet at afslag på at dispensere.
En kommune skal partshøre, fastslår Planklagenævnet, hvis kommunen ligger inde med oplysninger af betydning for sagen, som parten – i dette tilfælde sommerhusejeren – ikke er bekendt med. I det tilfælde skal parten have mulighed for at komme med en udtalelse.
Skulle kommunen have partshørt?
En kommune er ikke forpligtet til at partshøre, når det drejer sig om en sags “retlige omstændigheder”. Det betyder, at der ikke er pligt til partshøring om kommunen “abstrakte fortolkning” af en regel eller om kommunens “konkrete subsumption” – altså hvordan kommunen vil anvende reglen i den konkrete sag.
Kommunen skal heller ikke partshøre om de “juridiske konsekvenser…af retsanvendelsen”. Så nej: Jammerbugt Kommune havde ikke pligt til at partshøre, før kommunen afslog at dispensere.
Kommunen skal behandle borgerne ens
Få hundrede meter væk ligger der sommerhuse, som er meget større end 150 m2, påpeger sommerhusejeren. Hvis ejerne af de andre sommerhuse har fået lov til at overskride de 150 m2, hvorfor får jeg så et afslag, spørger ejeren?
Som udgangspunkt skal afgørelserne i to sager, som er væsentligt ens, have samme udfald, konstaterer Planklagenævnet. Det er det, der hedder lighedsgrundsætningen. Borgerne skal behandles ens.
Ikke sammenlignelige sager
I det konkrete tilfælde er der bare ikke tale om ens sager. Sommerhusejeren henviser til to tilfælde, hvor det samlede etagearealer er 185 og 187 m2. Men i disse tilfælde er sommerhusene og udhus/garager ikke opført samlet.
Det fremgår af byplanvedtægtens § 6.3, at udhuse og garager ikke skal regnes med i de 150 m2, hvis de ikke er bygget sammen med sommerhuset”.
Mere information
Planklagenævnets afgørelse i sagen om sommerhuset i Løkken.
Jammerbugt Kommunes byplanvedtægt 4.
Gå ikke glip af nyhedsbrev
Hvis du ikke vil gå glip af artiklerne om Planklagenævnets afgørelser, så tilmeld dig mit nyhedsbrev her: https://www.carlsensplaner.dk/tilmeld-dig-nyhedsbrev/
Artiklens forfatter og formål
Jeg er arkitekt og har arbejdet som byplanlægger siden 2003. Først i kommunal forvaltning, nu som selvstændig byplankonsulent hvor jeg laver lokalplaner for kommuner og udviklere. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for en hånd til en lokalplan.
Planklagenævnets afgørelser er lange og detaljerede. Jeg læser afgørelserne for at bliver klogere selv: Hvordan undgår vi kommunal planlægning, som bliver underkendt i Planklagenævnet? Jeg deler min læsning for at give dig et hurtigt overblik over indholdet, som jeg ser det. Det er ikke en juridisk tolkning, autoriseret af nævnet. Hvis du vil vide præcist, hvad nævnet har skrevet, så klik på linket ovenfor.
