Grundejere skal behandles ens: Har én grundejer tidligere fået dispensation, skal den næste også have det, hvis der er tale om noget lignende. Et afslag kræver en saglig, planmæssig begrundelse. Det gælder bare ikke, hvis en tidligere dispensation er givet i strid med lokalplanens principper. Principperne trumfer lighedsgrundsætningen. Det stadfæster Planklagenævnet i en afgørelse fra mandag sidste uge.
Ingen dispensation til salg af biler
En grundejer søger om dispensation til at sælge biler på sin ejendom i Brøndby Kommune. Ejendommen ligger inden for lokalplan 213´s område. Kommunen siger nej til at dispensere, og grundejeren klager til Planklagenævnet: Afslaget er et brud på lighedsgrundsætningen. Hvis andre grundejere inden for lokalplanområdet må noget tilsvarende, hvorfor må jeg så ikke?
Planklagenævnet afviser grundejerens klage og opretholder kommunens afslag: En dispensation ville stride mod lokalplanens anvendelsesbestemmelser. Anvendelsesbestemmelserne er en del af planens principper, som der ikke kan dispenseres fra – uanset lighedsgrundsætningen.
Lokalplanens principper kan der ikke dispenseres fra
“En kommune kan dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper”, skriver Planklagenævnet i afgørelsen og fortsætter: “Principperne i en lokalplan er efter lovbestemmelsens forarbejder planens formålsbestemmelse og de anvendelsesbestemmelser, som er fastsat ud fra formålet med planen”.
Kan der ikke dispenseres fra en anvendelsesbestemmelse? Jo, fastslår Planklagenævnet, men “kun…i ganske særlige tilfælde, hvis der er tale om en anvendelse, som ligger meget tæt på den umiddelbart tilladte”
§ 3.2.2 i lokalplan 213 udelukker blandt andet detailhandelsvirksomhed. Salg af biler har karakter af detailhandel, vurderer Planklagenævnet. Bilsalg strider mod anvendelsesbestemmelsen, og “det ansøgte er (ikke) en anvendelse, som ligger meget tæt på den umiddelbart tilladte anvendelse”. Derfor ingen mulighed for dispensation.
Grundejere skal vel behandles ens?
Men er lokalplanens principper virkelig vigtigere end lighedsgrundsætningen? Grundejeren mener, at seks andre grundejere har fået lov til noget tilsvarende. Skal grundejeren så ikke også have tilladelse?
Kommunen skal overholde lighedsgrundsætningen, når en grundejer søger om dispensation. “Sager om forhold, der i det væsentlige er ens, som udgangspunkt skal have samme resultat”, skriver Planklagenævnet, og “der skal være en saglig og planlægningsmæssig relevant begrundelse for at nå til forskellige resultater”.
Lokalplanprincipper trumfer lighedsgrundsætningen
Alligevel må kommunen ikke dispensere: “Selv hvis kommunen tidligere har givet dispensation til, at der drives lignende virksomhed i strid med lokalplanens anvendelsesbestemmelse, kan dette ikke føre til, at klageren ud fra lighedsgrundsætningen har krav på en dispensation, der er i strid med lokalplanens principper”, skriver Planklagenævnet.
Fortidens synder er altså ikke grund nok til, at klageren skal have lov til at sælge biler på sin ejendom. “Kommunens afslag i den aktuelle sag er (ikke) udtryk for usaglig forskelsbehandling af klageren”, fastslår Planklagenævnet.
Relevante links
Planklagenævnets stadfæstelse af Brøndby Kommunes afslag på dispensation.
Brøndby Kommunes lokalplan 213.
Artiklens forfatter og formål
Jeg er arkitekt og har arbejdet som byplanlægger siden 2003. Først i kommunal forvaltning, nu som selvstændig byplankonsulent hvor jeg laver lokalplaner for kommuner og udviklere. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for en hånd til en lokalplan.
Planklagenævnets afgørelser er lange og detaljerede. Jeg læser afgørelserne for at bliver klogere selv: Hvordan undgår vi kommunal planlægning, som bliver underkendt i Planklagenævnet? Jeg deler min læsning for at give dig et hurtigt overblik over indholdet, som jeg ser det. Det er ikke en juridisk tolkning, autoriseret af nævnet. Hvis du vil vide præcist, hvad nævnet har skrevet, så klik på linket ovenfor.